Kriseparat
Håndbog i personligt kriseberedskab
Description of the book
Er du klar til at beskytte dig selv og din familie, hvis krisen rammer?
Denne bog er skrevet til helt almindelige danskere, der – ligesom de bruger sikkerhedssele i bilen og har en indboforsikring – også ønsker at være forberedt på uventede krisesituationer. Uanset om det drejer sig om en strømafbrydelse, en oversvømmelse eller en anden krise, viser denne bog dig, hvordan du kan tage vare på dine nærmeste med enkle midler og smarte løsninger.
Inddelt i overskuelige afsnit guider bogen dig gennem alt, hvad du har brug for i en nødsituation – ofte med ting, du allerede har i hjemmet. Skrevet i et letlæseligt sprog og fyldt med praktiske skemaer og lister, gør den det nemt for dig at tage de nødvendige skridt uden at overkomplicere tingene.
Du lærer ikke at bygge en bunker eller folde en ‘sølvpapirshat’, men derimod at forstå de små, men vigtige ændringer i din hverdag, som kan gøre en enorm forskel, når det virkelig gælder.
Gør dig selv og din familie en tjeneste – tag styringen over din egen sikkerhed og vær klar til at handle, når det virkelig gælder.
Om forfatter
Jesper Hede er friluftsvejleder og ejer kursusvirksomheden og outdoorbutikken Bushcraft Danmark. Han underviser på Skovskolen (KU) og i DGI, er konsulent for diverse tv-produktioner, instruktør i det amerikanske selskab Pathfinder School Scandinavia, skribent i Danmarks største outdoormagasin og stifter af Danmarks største bushcraftforum. Jesper har igennem de seneste +20 år arbejdet og interesseret sig for bushcraft, primitivt håndværk og naturens ressourcer og lever i dag af at undervise andre i vildmarksfærdigheder og som turleder på ekspeditioner og ture rundt om i verden.
E-bogen er lavet i fixed format