Hanne Marie Svendsens debutroman, MATHILDES DRØMMEBOG, fra 1977 skildrer kvinden Mathilde, fra hun er ganske ung, nyforelsket og med verden liggende åben foran sig, til hun sidder ensom og desillusioneret i et lånt sommerhus en snes år senere. Mathilde er ung og idealistisk til at begynde med og forestiller sig et liv, der går ud over den leverpostejsfarvede verden af inerti, hun egentlig er omgivet af. Hun håner rutinen og det småborgerlige liv, mens hun selv bevæger sig langsomt ind i netop dét. MATHILDES DRØMMEBOG er skildringen af en almindelig kvindes trivielle liv med ægteskab og børn og hendes fantastiske drømme, der som afgrunde, lysende farver og symbolske advarsler vælder frem i hendes bevidsthed om natten med samme styrke, som de om dagen fortrænges.
