Shane - den tavse rytter
Description of the book
Shane er den legendariske historie om den mystiske, ensomme fremmede, der en dag kommer ridende ind i den dal, hvor drengen Bob bor med sine nybyggerforældre på en ranch. Shanes herkomst og fortid fortaber sig i det ukendte, men på trods af sin gådefuldhed og tavshed opbygger Shane et stærkt venskab med Joe og Marian Starrett, Bobs forældre. Den lille nybyggerfamilie kæmper sammen med de andre nybyggere i området en hård kamp mod den skruppelløse, grådige ranchejer Fletcher. Shane bliver snart involveret i denne kamp og kommer til at stå med nybyggernes skæbne i sine hænder. Han har i lang tid forsøgt at bekæmpe fortidens skygger, men må erkende at: "En mand er, hvad han er, Bob, og det kan ikke lade sig gøre at lave om på støbeformen."
"Hvorfor ikke indrømme det: Shane er en morderlig historie i sin art, en ægte saga, der udspiller sig på litteraturens overdrev." – Harald Engberg
"Savnet klassisk western-roman fra 1949 bliver endelig genoptrykt ... regnes i USA for et mindre mesterværk om det vilde vest og dets svanesang over for moderne tider ... Schaefers bog er en træffende hyldest til det vilde vests værdier og den amerikanske selvforståelse som en nation af frie og tapre individualister." – Bo Tao Michaëlis, Politiken
"Der vil også være læsere til den de næste 30 år, for den handler om det stof, der skaber helte, myter og mænd." – Helle Winther Olsen, Lektørudtalelse
Language:
Danish