Daniel Dalgaard debuterede i 2013 med sin anmelderroste digtsamling Vi er ikke konger. Han er nu tilbage med digtsamlingen Spejlkamel.
Der er absolut stener på i Føtex klokken halv tolv
Jeg forsøger at købe mælk
en mælk og en pakke te og det skal være en særlig te og en særlig mælk
Foran mig går en person som går
jeg vil umiddelbart skyde på
det er mit bud at han går under én kilometer i timen
og ovre i grønten står et par og råber til hinanden
de råber ikke ad hinanden
det er trods alt mere informativt end det
og den ene
kvinden
ser bare helt
hun ser ud på en måde som jeg aldrig har set et menneske se ud før
Jeg har i hånden: min mælk, om lidt: min mælk: Naturmælk, økologisk (…)
Pressen skriver
»Konstant forsøger digterjeget med stammen og digressioner og alskens redundans at smyge sig uden om den varme grød, men det er lige præcis dette hurlumhej, der giver digtene deres helt særlige, forfinede og livlige musik af karakterfuldt ævlende inderlighed.«
– Lars Bukdahl, Weekendavisen
»Selvom der også er døde passager i bogen, er dens fænomenale dyrkelse af skammens poetik i en raffineret og suggestiv stil et eksempel på, hvor psykologisk-eksistentiel nødvendig samtidslyrikken kan være, når den er bedst. Prøv den!«
