Uden fornuft
Description of the book
Claudia er havnet i problemer. Hun kommer tilfældigvis til at overhøre den samtale, hvor Paige slår op med Iris – og Paige og Iris er det hotteste par på skolen. Så da Claudia mod sin vilje bliver sat sammen med den vanskelige og temperamentsfulde Iris i årets skoleteaterstykke ‘En skærsommernats drøm’, udvikler tingene sig i en kedelig retning. Men den sødeste og skøreste dreng, Claudia kender, er heldigvis også med, og det bliver et sidste skoleår med mange nye erkendelser.
Claudia bevæger sig i en verden af intense venskaber og forsigtige forelskelser i UDEN FORNUFT. Hun er kvik og sjov, men har også, meget menneskeligt, sine fejl og mangler at slås med. UDEN FORNUFT er en roman om at få udvidet sin horisont, tillade sig selv at være sårbar og at acceptere og elske mennesker, som de i virkeligheden er.
En samtidsroman for unge af Emma Mills om en pige, der igennem skolens opførelse af stykket ‘En skærsommernats drøm’ bliver ført ind i nye venskaber og måske endda også til kærlighed. Og Shakespeares eviggyldige tekst om kærlighed og selvbilleder spejles på smukkeste vis.
Emma Mills har skrevet to romaner før denne, og den næste udkommer i 2020. Alle hendes bøger bliver udgivet af Macmillan-forlaget Henry Holt i USA. Hun bor i Indianapolis, hvor hun lige nu skriver på sin ph.d. i cellebiologi. Hendes følgere på instagram, twitter og youtube kender hende som Elmify.
Categories:
Language:
Danish