Ulvene fra evighedens skov
Description of the book
Foråret 1986 drømmer Syvert Løyning, en ung mand på nitten år fra Sørlandet i Norge, om sin afdøde far. Det er, som om faren vil ham noget. Men hvad? Han begynder at undersøge farens liv. Sporene fører ham til Sovjetunionen.
I nutidens Moskva bor og arbejder Alevtina Kotov, som er biolog og læge og stærkt optaget af spørgsmålet: Hvor kommer livet fra og hvad er det egentlig? Da hun bliver kontaktet af sin norske halvbror, tager hendes liv en ny drejning.
"Ulvene fra evighedens skov" er en selvstændig efterfølger til "Morgenstjernen" og præcis som denne, er det en roman om hverdagen og det lille liv, som det udspiller sig samtidig med at mørke kræfter i verden begynder at hærge menneskeheden.
Karl Ove Knausgård (f. 1968) debuterede som forfatter i 1998. Hans bøger er udgivet på 36 sprog, og han er blevet tildelt en række store litterære priser, blandt andet Kritikerprisen, Brage-prisen, Gyldendalprisen, Die Welts litteraturpris, Wall Street Journal’s Innovator Award for Literature, Sunday Times Award for Literary Excellence, Austrian State Prize for European Literature og Svenska Akademiens nordiske pris samt H.C. Andersen-prisen.
Language:
Danish