Ottessa Moshfeghs prisvindende roman Eileen er fortællingen om en 24-årig ung kvinde, der arbejder i et drengefængsel, og hvad der skete med hende en bidende vinter i 1964.
“Så vidt, så godt. Mit navn var Eileen Dunlop. Nu kender du mig … Dette er historien om, hvordan jeg forsvandt.”
Julen bringer ikke meget glæde til Eileen, en ensom ung kvinde, der er fanget mellem rollen som sin alko-holiske fars hjælper og et job som sekretær i et drengefængsel. Opslugt af bitterhed og selvhad fylder Eileen dagene med ekstreme fantasier og drømme om at stikke af til storbyen. Imens fylder hun aftenerne og week-enderne ud med butikstyveri, at stalke Randy, en veltrænet fængselsbetjent, og med at rydde op efter sin stadigt mere sindsforvirrede far.
Da den begavede, smukke og livlige Rebecca Saint John dukker op som den nye vejleder i fængslet, tryllebindes Eileen og er ikke i stand til at modstå det, der virker til at være et mirakuløst spirende venskab. Men Eileens hengivenhed for Rebecca ender med at få vidtrækkende, dramatiske konsekvenser.
Den unge Eileens historie er fortalt gennem den nu meget ældre fortællers perspektiv. Uhyggeligt betagende og drabeligt sjovt.
