Installation i glimt er sammensat af digte, der indbyder til refleksion over livets processer med udvikling og fravalg. Digtene har udgangspunkt i noget kendt, der kan være læserens ståsted. Det kan være nødvendigt at give slip og at tænke anderledes, når der er fokus på klimaforhold, børns og unges trivsel og det, som vi ikke kan kontrollere. Hvad giver mening? Og hvordan oplever du sammenhæng i din tilværelse?