Varme hænder

Den triggered noget i mig. Noget glemt, ubearbejdet. Jeg plejer at lytte bøger, når jeg skal sove, men denne - denne skulle høres mens daglige sysler fik lov at berolige mig.

Hold da op den er spændende. Måtte flere gange lige tage en dyb indånding og tælle til 10. Jeg blev virkelig provokeret flere gange. Jeg havde sagt op for længst, hvis jeg var Camilla. Man bliver simpelthen nødt til at kunne sige fra og sætte grænser som omsorgsperson, ellers bliver man tromlet ned.

Der er en krybende uhygge over måden det ene menneske invaderer det andet. Men Camilla lader sig også invaderes og hun er rigtig dårlig til at holde fast i sig selv og sine meget rimelige grænser. Personerne er troværdige. En meget læseværdig og tankevækkende bog

Under tiden er det nærmest som en thriller, der mindede mig om Daphne du Mauriers “Rebecca”. Matilde er som Mrs Danvers i Rebecca perfid, udspekuleret og urimelig. I bogen her lader det sig gøre, dels fordi Camilla har meget svært ved at sætte grænser dels fordi Matildes handicap hele tiden af hende selv trækkes frem som alt dominerende for hendes liv. Det er meget interessant hvad der sker, for i stedet for at Matilde kunne bruge sine hjælpere til at gøre sit liv lettere og rigere, gør hun sit handicap til en dominerende del af sin personlighed samtidig udøver hun en psykisk terror, der gør hende utålelig at passe. Urimelighederne har ingen ende. Det starter med en umulig frisure, men det er alt, der skal rettes på, så hun tyranniserer sin hjælper i en grad, så jeg måtte tage nogle pauser undervejs. Heldigvis har Camilla en sød familie og gode venner, men hendes samvittighed og manglende fornemmelse for ret og rimeligt får hende langt ud.