Dorrit Willumsens bog er hverken roman, novelle eller digt, men alt sammen på én gang – og tillige forfærdelig uhyggelig og usandsynlig humoristisk. Med en imponerende konsekvens gennemfører hun sin fantasi, eller om man vil, sin skarpe kulturkritik. Her fremstilles den ofte postulerede fremmedgørelse kunstnerisk med helt overbevisende sandhed.

En værtindes smil

”I et hul i himlen færdedes et elskende par.”  Sådan begynder anden del af Dorrit Willumsens historie. Det elskende par, det er Dorrit og hendes Jess, Dorrit, der stadigvæk er hjemme hos sin morfar på Nørrebro, og Jess, der bor sammen med sine forældre i Dannevirkegade.     De bliver gift, det skal man være for at få en lejlighed, de flytter sammen, de skal forene deres vidt forskellige smag i boligindretning, de skal studere og arbejde og finde en fælles dagligdag.     For Dorrit er der en tredjepart i forholdet: Olympia, skrivemaskinen, hendes kæreste eje, som hun plejer sine forfatterdrømme på, samtidig med at Jess lægger an til sin dramatikerkarriere.     De bliver begge to forfattere, de kommer til at kende og omgås andre kunstnere, de slår sig ned i et hus i Viby Sj., et hus med et vanskeligt, farligt sind, de får sønnen Tore, de har succes og får priser, de har naboer, og de får hund, der sker så meget, men det bliver man ikke nødvendigvis enig om alting af, det gør det ikke nødvendigvis nemmere at være det elskende par.     Men pligten til lykke er der hele tiden, med alle de krav om kompromiser og tilpasning, den indebærer. Pligten til lykke.     Indlæst af Julie Fabricius.

Pligten til lykke

At klæde sig i purpur er i det sjette århundredes Konstantinopel forbeholdt kejseren og hans nærmeste. Kejserinde Theodora elsker purpur. Den fremhæver hendes skønhed og viser hendes magt. Theodora er sluppet ud af sin barndoms fattigdom og nu hævet over sin fortid som danserinde – et pænere ord for luder eller holdt kvinde. Folk kalder hende skøge eller helgen, den onde eller den gode. Theodora lader dem snakke, for de kan ikke røre hende. Ved afslutningen af sit korte dramatiske liv giver hun i tilbageblik sin egen ucensurerede version. Klædt i purpur er en sanselig og barsk roman om kvinden af folket, der blev kejser Justinians livsledsager.

Klædt i purpur

En roman om længslen efter nærhed og kærlighed: om mennesker, der efter bedste evne forsøger at nå hinanden, uden at det nogensinde rigtig lykkes. Michael Larsen, ”Bestemmersvinet”, som hans sekretær kalder ham, er blikkenslageruddannet og ender som direktør og jordspekulant. Han bliver som ganske ung gift med Lou, der ekspederer støvsugere og hvidevarer, men har ambitioner, der peger i helt andre retninger, fx mod scenen, som musicalstjerne. De får to døtre, Michelle og Simone, de bliver rige med alle de muligheder, det giver, og med alle de følger, det kan få. Så har vi Bjarne. Han har DAMP og er ikke til at styre, han bliver kriminel, han er en overgang træner i et fitnesscenter, hvor han har en helt mislykket affære med Lou. Han har et forhold til den søde syerske Jeanette; men det går over. Og så er der den maniske og vidtløftige Mitzi, som godt kunne tænke sig at blive præsident i USA, og Hanne, der er alenemor og ernærer sig som telefonekspeditrice i et online-firma, der leverer fødevarer til ældre mennesker. De drømmer, og de længes alle sammen, de længes efter at blive forstået og elsket, det vil ikke rigtig lykkes for nogen af dem, og det er alt sammen på én gang nænsomt og grusomt fortalt.

Nær og fjern

Da Dorrit Willumsen debuterede i 1965 med sin første novellesamling, Knagen, skrev Preben Ramløv: »Det er et meget sikkert talent, som her fører sig frem for det læsende publikum for første gang. Dorrit Willumsen hedder hun, og man kan lige så godt lægge mærke til hende med det samme. Jo mere man læser i hendes noveller, jo mere spærrer man øjnene op og godter sig.« Sven Holm har givet Dorrit Willumsen denne karakteristik: »Når Dorrit Willumsen er bedst, er der en stor sproglig kraft og sikkerhed i hendes formuleringer, billederne udvikler sig tæt og organisk.« Novellerne i Ni liv er udvalgt af Line Schmidt-Madsen.

Ni liv

Det er ikke nogen helt almindelig barndom, Dorrit Willumsen kan berette om i Det søde med det sure. Det er en barndom, der begynder i 1940, finder sted i det indre København, først på Nørrebro, senere på Vesterbro, og det er ikke hjemme hos mor og far, det er hjemme hos mor og mormor og morfar, for det blev aldrig til noget rigtig fast forhold mellem Dorrits mor og far, det havde ingen af dem tålmodighed til. Det er en barndom med wc ét til fire i gården og etagevask ved køkkenbordet, men også med balletundervisning med gazeflæser på underbukserne, det er sværmerier og dagdrømme, det er morfars historier ude fra den store verden, og det er skolegang til og med studentereksamen med nervøsitet og nedbidte negle, sejre og nederlag og lyst til at vide mere og komme videre i verden. Og det er drømmen om at blive forfatter og sætte alt ind på det det; det er ubarmhjertigt og poetisk, nøgternt og kærligt realistisk.

Det søde med det sure

Detaljerig og humoristisk roman om fire generationer af en Nørrebro-familie med Alice som midtpunkt. Romanen rummer en på én gang nådeløs og dybt engageret analyse af de fire generationers måde at tænke på og forholde sig til tilværelsen på. Dorrit Willumsen står på de midaldrendes udkigspunkt, pigen Alice, der er ca. 50, da romanen slutter, er dens forståelses- og identifikationscentrum. Fortiden og bedsteforældrenes skæbne tager farve af at blive forstået ud fra Alices skæbne, for det er hende, der er den egentlige hovedperson i denne historie, der strækker sig over et halvt århundrede og bærer præg af et indgående kendskab til hele det lange tidsstræk bagud, de sociale baggrunde og de psykiske adfærdsmønstre. Dorrit Willumsen ligner i Suk hjerte sig selv godt nok, hun dømmer ikke sine personer eller tager parti, men beskrivelserne går dybt og udspringer af en meget stor viden og lidenskab. Gennem sin indirekte, impressionistiske skrivemåde stiller hun mange spørgsmål – og overlader til os at finde svarene, hvis vi kan.

Suk hjerte

MANDEN SOM PÅSKUD »En af de bedste og krasseste kvindefrigørelsesromaner herhjemme. Den proklamerer ikke frigørelsen. Den problematiserer den.« Jens Kistrup, Berlingske Tidende Dorrit Willumsen, f. 1940 i København, har siden debut’en i 1965 med novellesamlingen Knagen udsendt en række digte, noveller og romaner, i 1983 succes’en Marie. En roman om Madame Tussauds liv og i 1986 generationsromanen Suk hjerte. Dorrit Willumsens romaner er oversat til adskillige sprog, Marie til ikke mindre end 7. Dorrit Willumsen har modtaget 9 litterære priser i Danmark, deriblandt Det danske Akademis store Litteraturpris i 1981, Kritikerprisen og Boghandlernes Gyldne Laurbær i 1983. PROGRAMMERET TIL KÆRLIGHED »Dorrit Willumsen skriver den mest lyriske prosa i dagens Danmark. Programmeret til kærlighed er en foruroligende og fremragende bog. Smuk og uhyggelig – et koldt gys.« Birgitte Grue, Aktuelt

Manden som påskud; Programmeret til kærlighed

Prinsesse Elisabeth er tretten år, da hun i 1514 bliver gift med Christian den Anden og rejser til Danmark. En sart og rå roman om en usædvanlig kvinde, der forstod at vente og aldrig tøvede med at gøre, hvad hun kunne.

Bruden fra Gent

Den stramme lugt af brune geder og den søde hestelugt. Den gravide køkkenpige, der må sælge sit hår for at kunne købe mad. Vajsenhusbørn med loppestik og små sår. Og lam med blå silkesløjfer i Versailles. Knirkende kærrer, strikkende tilskuere – og guillotinen. Og England med eksotisk gadehandel i Londons Mayfair og de sorte skorstene i det grønne land. Et stykke Europahistorie sanset af en kvinde, født længe før den franske revolution og død i midten af det næste århundrede, industrialismens og de borgerlige revolutioners. En moderne kvinde. Kvinden er Marie Grozholtz, senere den kendte Madame Tussaud, hvis vokskabinet i London besøges af millioner af mennesker hvert år. Hendes liv fra barn og ung pige i Paris til voksen og gammel i London fortælles af Dorrit Willumsen i en farverig, atmosfæremættet roman, med et persongalleri, der bl.a. omfatter Voltaire, Ludvig XVI og hans familie, Robespierrre, Napoleon og Benjamin Franklin.

Marie

Dorrit Willumsens bog er en slægtsroman i form af en nedstigning til helvede, et glitrende helvede, hvor det er det grå transportbånd, der dirigerer farten i den gamle eventyrhave.

Neonhaven

Ni noveller, nogle enkelt fortalte, andre vildt fabulerende, men altid med det særligt willumsenske: sylespidst, underfundigt, sørgeligt, tragisk - og ikke til at lade være med at grine ad. Det er hele vores moderne virkelighed, der her bliver udstillet, og det fører til groteske situationer og initiativer, til overtro og slankekure, zoneterapi, hypnose og andre desperate forsøg på at ændre sig i håb om at gøre sig selv og omverdenen tilpas.

Den dag jeg blev Honey Hotwing

Bambi Brit er smuk og ung, sart og velplejet, men hendes evne til at orientere sig i verden er ikke så veludviklet. Hun har rent ud sagt ikke rigtig tjek på den. Hun har et kontorjob; det passer hun, om end med nogen distraktion: Hun finder det langt mere spændende at færdes i sin fantasiverden, som hun ikke altid har lige let ved at afgøre, hvor ender og hvor begynder. Men omverdenen kræver sit, og på jobbet har hun en tilbeder, fuldmægtig Alf Henriksen; ham er hun ikke nær så betaget af som af popsangeren LeRoy, der synger så godt og ser så godt ud på fjernssynsskærmen, - og da hun bliver gravid, er det ikke til at vide, om faderen til barnet er fuldmægtig Henriksen eller LeRoy...

Koras stemme

Dorrit Willumsen modtog i 1997 Nordisk Råds Litteraturpris for romanen Bang. Hun skildrer Herman Bang som en både klog og generøs mand, hvis kolossale følelsesregister kunne føre ham op på henrykkelsens og ekstasens tinder - men oftere ned i fortvivlelse og desperation. Barndommen på Als var nok hans lykkeligste tid, før faren blev sindssyg og moren fik tuberkulose. Senere blev han sendt på Sorø Akademi, hvor han spillede Holberg i skolekomedien og fik smag for teaterlivet. Så kom tiden i København, tilværelsen som feteret journalist, de umulige forelskelser, forfatterdrømmene, skandalen med Haabløse Slægter, rejserne, pengetrangen, nervesammenbruddene. En nænsom skildring af mennesket og kunstneren, der kendte både succes og fiasko og i rigt mål kom til at mærke sin tids fordomme og bigotteri på sin krop. "Portrættet af Bang er det mest overbevisende af hele hans personlighed og hele hans liv, vi indtil nu har set ... Dorrit Willumsen er på en temmelig enestående måde krøbet ind i Herman Bangs psykologiske a nderledeshed." - Berlingske Tidende. "En bog, man læser i et sug af blid henrykkelse." - Information.

Bang

Dorrit Willumsen debuterede i 1965 med novellesamlingen Knagen, som både tematisk og stilistisk peger sikkert og direkte frem mod forfatterskabets senere karakteristika.

Knagen

Dorrit Willumsens HVIS DET VIRKELIG VAR EN FILM er en novellesamling og indeholder følgende noveller: Vestalinden / Et par / Ventetid / Hver sin vej / Den stærkeste II / Hvis det virkelig var en film / Voksdukken / Fridag i skyerne.

Hvis det virkelig var en film

Romanens hovedperson er ejendomsmægler. En dame, der foretrækker at bo alene. En dag møder hun en ung kvinde og en ung mand på gaden – og da ejendomsmægleren går derfra, har hun købt kvinden som slave. Pigen flytter ind hos hende og i løbet af kort tid, står det klart for ejendomsmægleren, hvor hult og futilt hendes liv er. Så klart, at hun ikke magter at blive ved med at have sin slave boende. Lydbogen er indlæst af Karen Abrahamsen

Dage med slave

Denne stemningsfulde efterfølger til De kattens feriedage (1999) handler om den grand danois, familien Willumsen/Ørnsbo anskaffede for år tilbage. Den er for længst død, men de søde minder fylder så meget desto mere. Tøs hed hunden, og den var så langtfra en klog hund. Men den var stor som en kvie, så god som dagen er lang, og højt elsket både når den gennemtyggede naboens tøfler, og når den i løbetiden over stok og sten, med sin frue slæbende efter sig, fór af sted efter en interesseret hanhund.

Tøs

„En debutroman af kvalitet, der skildrer livsfuskers selvopgør.“ – Per Stig Møller „Dorrit Willumsen er med denne roman trådt ud af „De lovendes“ geled og ind i de etablerede digteres. Hun fabulerer guddommeligt og klovner overdådig grinagtigt med sine barokke numre.“ – Ole Storm „Stranden er en af de interessanteste bøger i lange tider. Dorrit Willumsen kan godt gå hen og blive en af de store damer i dansk skrivekunst.“ – Knud Holst „Både i sin holdning og i sin udførelse er dette en meget bevidst gennemarbejdet bog af en egen skønhed.“ – Jens Kruuse „De gjør klokt i å følge opp denne særpregede unge danske forfatterinnen.“ – Johan Borgen

Stranden

Temaet i bogen er menneskets desperate forsøg på at fastholde livet og ungdommen for at undgå forfaldet, fysisk og psykisk. Den 47-årige forfatter er selv et levende eksempel på, at der ikke er grund til at fortvivle. Men der er naturligvis en årsag til, at hun har skrevet bogen – som hun beskedent karateriserer som: „Historier, der var i mig på det tidspunkt.“ „Fornemmelserne er selvfølgelig mine egne. Der er selvbiografiske træk, stumper af mig selv, i alt hvad jeg skriver. Alderen kan vise sig de dage, hvor man føler sig træt og udslidt. Næste dag føler man sig måske ung og veloplagt. Jeg har ingen intentioner om at foretage en foryngelseskur som kvinden i Glemslens forår. Så ville jeg hellere bruge pengene på en rejse. Når jeg skriver, leger jeg med muligheder.“ „Jeg vil helst ikke tro, at vi har en fastlagt skæbne, som der ikke kan gøres noget ved. På den anden side kan man næsten tro på alt, ved at tænke på det uforklarlige ved fødsel og død.“ „Vi er alle født med bestemte egenskaber og anlæg, som kan udlægges bedst muligt. Dét er en slags skæbne, som tilfældigt kan stoppes eller udvikles. Selv i den sorteste opvækst udvikles rene solstråler, hvor andre bliver knust. Jeg tror ikke på, at vi udelukkende påvirkes udefra, siger Dorrit Willumsen, der heller ikke i sine bøger ser noget i fugleperspektiv, men ud fra det enkelte menneske og hvad der sker med det. – Interview med forfatteren ved Iben Thastum i Det fri Aktuelt

Glemslens forår

Romanen fortælles af en lille pige og handler om hendes verden i en „gård“ i et københavnsk arbejderkvarter. Nærpå omfattes verden = lejligheden, af mor som syr og sjældne gange kører i radiobil i Tivoli, og mormor, der er gift med det allervigtigste: morfar. Han passer ejendommen, blander rottegift og fortæller om sine rejser, mærkværdige kendinge og den ikke mindre mærkelige hedengangne slægt. - Også den store verden, ejendommens og kvarterets beboere, opleves gennem den lille piges sanser - situationer, mennesker og billeder så fantastiske, barokke, poetiske og „umulige“, som de kun opfattes med barneøjne.

Forfatterindens femte bog består af 10 digte og 10 noveller, som dybest set udgør en helhed, en slags portræt af kvinden. Kvinden oplevet i de mest forskelligartede funktioner, ude-arbejdende, hjemme-arbejdende, trætte, energiske, unge, gamle, mødre, elskerinder - som figurer på en scene. Men tragikomik og længsel efter det at være menneske bag masken er bogens bærende element.

Modellen Coppelia

Det er en både tænksom og selvbevidst kat af god familie, der fører ordet i Dorrit Willumsens lille bog - en kat, der gør sig mange tanker om tilværelsens tilskikkelser. "Missens sommererindringer er skrevet med ynde og indlevelse, som en bevidst og spøgefuld lille idyl at varme sig ved i den kolde vintertid. Katteelskere vil holde af den. Den er en spindende bagatel, udsøgt og delikat." - Bettina Heltberg, Politiken.

De kattens feriedage

Vild Hyben indeholder 4 digte og 11 noveller om jalousi, skrevet specielt til denne bog. Forfattere: Michael Strunge; Charlotte Standgaard; Vibeke Vasbo; Jytte Borberg; Thøger Birkeland; Hans Hansen; Birgit Kragh; Henning Mortensen; Jørgen Liljensøe; Ann Mari Urwald; Dorrit Willumsen; Suzanne Giese; Bjarne Skovlund

Vild hyben - Danske forfattere skriver om jalousi

Den dag Wendy fylder 74, har hun fået nok. Manden har glemt hendes fødselsdag, ingen blomster, ingen fødselsdagskort, hun skræller løg, de trækker tårer, emhætten larmer, så hun ikke kan høre radioen, hendes e-Boks er lukket, og hun beslutter at gå sin vej. Hun tramper af sted med faste skridt, men kommer i første omgang ikke længere end til stationen, hvor hun falder besvimet om. Hun bliver hjulpet hjem, men hendes mand virker ikke begejstret over at se hende igen, og så snart hun kan se sit snit til det, tager hun sin taske og sin ulvepels og smutter ud ad bagdøren. Hun tager toget til København og tjekker ind på et hotel. Dagen efter lykkes det hende at få adgang til en opgang og videre ind i en tom lejlighed på anden sal, hvor hun indlogerer sig i skunken – Wendy er meget lille – sammen med sin ulvepels, som efterhånden udvikler flere og flere mere og mere menneskelige træk...

Løg trækker tårer

En dukke bliver født på dukkedoktorens værksted. Hun får arme og ben, et klart blåt blik i sit lille porcelænsansigt, en lyseblå kjole og til sidst en sang skubbet på plads i halsen. Hun kan synge og danse i 13 ½ minut. Ellers kan hun ingenting. Dan kan heller ingenting. Han kan hverken gå til eksamen eller finde et job, men han kan gå ture ned til Søerne og se på den toppede lappedykker. En regnvejrsdag sætter han sig på en bænk ved siden af en indhyllet skikkelse. Hun græder. Hendes ansigt er stift som en dukkes, hænderne er gemt under en regnkappe, og da hun spørger, om han vil klø hende på næsen, bliver han øjeblikkeligt forelsket. 13 ½ MINUT er et kærlighedseventyr om det svære ved at være menneske og længslen efter at være så meget andet.

13 ½  minut

Hvis Søster havde kendt sin lillebror, inden han blev født, havde hun nok ikke ønsket sig en lillebror. Men Alf kom til verden, og Søster måtte tage sig af ham, havde deres mor sagt. Nu er de pensionister. Alf er lige blevet udskrevet fra hospitalet, og Søster har forladt sit citrontræ og sin lejlighed i byen for at passe ham. Hele foråret står hun parat med bleer og håndklæder og længes efter sit liv derhjemme. Og mens Alf mumler forbandelser efter både hende og solsorten udenfor, går det op for Søster, at hun stadig ikke rigtig kender sin bror. TJENEREN OG HANS SØSTER er en roman om en kvinde, som elsker ensomheden, men altid kommer, når hendes bror kalder. Om kærlighed og drømme, hævn og store hemmeligheder – og om at længes efter friheden, men ikke altid opdage det, når man har den.

Tjeneren og hans søster

relevance|desc

publishdate|desc

publishdate|asc

rating|desc

title|asc

author_lastname|asc

BookBeat gibt dir Zugang zu Tausenden von Büchern direkt auf deinem Smartphone. Finde deinen nächsten Favoriten, indem du durch unsere Toplisten und Kategorien blätterst.

Liest du gern deine Bücher? Entdecke Tausende von E-Books bei BookBeat. Natürlich kannst du aus verschiedenen Genres wie Beststeller, Krimi, Romance, Sachbuch und vielen mehr wählen!

Tausende von E-Books auf deinem Handy. Stöber los und finde noch heute dein neues Lieblingsbuch!

In unserem Bücherregal - Hörbücher und Hörspiele

Mit BookBeat kannst du über 1 Million Hörbücher und E-Books auf deinem Smartphone und Tablet genießen. Teste gratis!

BookBeat - Hörbücher und E-Books direkt auf dem Handy. Teste gratis!

Sofern du nicht auf einer Abenteuerreise bist, solltest du dich auf der Webseite für {country} registrieren.

Hier kannst du die beliebtesten Autor*innen und Bücher in der BookBeat App durchstöbern. Wir haben eine herrliche Auswahl verschiedener Autor*innen und Genres und diese Liste wird sicher dein nächstes großes Leseerlebnis inspirieren!

{AuthorName} Bücher - BookBeat

{NarratorName} als SprecherIn - BookBeat

Bist du auf der Jagd nach neuen Lieblingssprecher*innen oder hast du schon Favoriten, denen du noch mehr zuhören möchtest? Das regeln wir für dich! Hier haben wir die beliebtesten Sprecher*innen und die von ihnen gelesenen Bücher zusammengestellt.

Suche - BookBeat

Titel

Person, die den Abwasch macht und gleichzeitig BookBeat hört.

Autor*in

Dorrit Willumsen

Leg noch heute mit BookBeat los

Über uns

Folge uns

Hilfe & Kontakt

Information

BookBeat

BookBeat herunterladen