"Drengeår" er første bind i Henrik Pontoppidans erindringer og fortæller om hans barndom i Randers, fra han var seks år til han som 16-årig flyttede til København for at læse til polyteknikker. Pontoppidan voksede op i en børneflok på 16, og i erindringerne fortæller han både om sine levende søskende, men også de, der døde som små, om den søster, som han selv fandt iskold i hendes vugge. Krigen i 1864 gjorde indtryk på den lille dreng, og det samme gjorde tiden, hvor bønderne rejste sig til kamp mod regeringens undertrykkelse.
"Drengeår" efterfølges af erindringsbøgerne "Hamskifte", "Arv og gæld" og "Familieliv".
Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.
Den danske forfatter Henrik Pontoppidan (1857-1943) skrev en lang række stærkt samfundskritiske romaner, der giver et usædvanligt omfattende billede af datidens Danmark. I 1917 modtog han Nobelprisen i litteratur og anses også i dag for at være en af de største danske forfattere nogensinde.
