I 1918 hærgede den spanske syge verden over og slog flere folk ihjel end 1. verdenskrig.
På et laboratorium i Sverige er det lykkedes en gruppe forskere at fremstille en usædvanlig aggressiv variant af virussen.
I en skov bliver tre dyreaktivister slået ihjel, og tæt på findestedet arbejder en tysk nynazist på at etablere en ny verdensorden.
Da der sker et indbrud i laboratoriet, er det kriminalkommissær Ulf Beow, der skal forsøge at finde hoved og hale på begivenhederne. Til at hjælpe sig får han den unge mikrobiolog, Lotta Nordenflycht.
Rød sne er en thriller i højt tempo, en roman om ideologier, biologiske masseødelæggelsesvåben og de mennesker der står bag dem.