Om bogen
Makkerparret Signe og Juncker bliver genforenet i tredje bog i Faber & Pedersens succesfulde krimiserie.
Efter sit eksil i Sandsted er Martin Junckersen tilbage i København. Han er ved at blive skilt fra sin kone og er endegyldigt rykket ud af Kartoffelrækkerne og ind i en lille lejelejlighed i Nordvest. Helbredet er heller ikke det bedste.
Han er netop vendt tilbage til Personfarlig efter en alvorlig operation, da en ung kvinde findes dræbt på Amager Fælled. Hun er blevet kvalt og efterladt halvnøgen og skændet i et buskads. Hendes tøj er pænt lagt sammen på jorden ved siden af liget. Der er ingen oplagte spor at gå efter. Intet dna. Men drabet prikker til noget i Juncker. Ti år tidligere efterforskede han en lignende sag, men fandt aldrig gerningsmanden. Nu kan han ikke frigøre sig fra tanken om, at det kan være den samme morder.
Signe Kristiansen er glad for at have Juncker tilbage. Hun efterforsker et knivdrab, hvor en ung nynazist har mistet livet under en politisk aktion på Nørrebro. To uafhængige sager, indtil der viser sig et opsigtsvækkende personsammenfald.
Signe slås stadig med de psykiske senskader efter voldtægten fire år tidligere, hvor en kollega nær havde slået hende ihjel. I smug har hun gået og fulgt sin gerningsmand tæt, og den verserende voldtægtssag puster til ilden. Langsomt indser hun, at hun er nødt til at gøre noget drastisk for at komme videre med sit liv.
Kvæler er en oprivende og højaktuel krimi om hævn, ondskab og dødsangst og er tredje selvstændige bind i serien om Martin Juncker.
Bedømmelser og anmeldelser
4,7
★★★★☆2204 bedømmelser
4,7
★★★★☆2043 bedømmelser
Rigtig god bog! Spændende. Og (som inkarneret Sjöwall og Wahlöö fan), fantastisk som Rosanna og Kafka lige bliver en del af romanen. Godt gået Janni og Kim!! Vist ikke noget spoiler over dette faktum 🙂
Ole
★Bog5
★Oplæsning5
Der er et fantastisk flow i handlingen, så selvom der er enkelte steder der gir anledning til undren over beskrevne metoder, så er den så fængende, at man ikke kan lægge bogen fra sig. Eneste “problem” ved at nå til ende af bogen er , at man bare vil ha’ mer…. Glæder mig til den næste i rækken
Rikke
★Bog5
★Oplæsning4
Simpelthen et fantastisk plot - bravo👏🏻 Super oplæsning, eneste der virkelig forstyrrede var at der ikke bruges minus i læsebriller, der anvendes PLUS!!
Susanne
★Bog5
★Oplæsning5
Lige så spændende som de forrige. Nu glæder jeg mig til at læse/lytte 4'eren og håbe der er en 5. på vej.. Og min yndlingsoplæser er altid en fornøjelse..
Berit
★Bog5
★Oplæsning5
Anmeldelser skrives kun af personer, som har en aktiv bruger og som har bedømt bogen.
Bogen Kvæler og over 1 million andre bøger
fra 7,99 kr./måned
Fyld dit liv med historier!