I ”Mod strømmen” fra 1885 tager Camilla Collett læseren med fra Monte Pincio i Rom til Eidsvoll i Norge, og fra Paris til Rosenborg Have i København, i en række tekststykker af vidt forskellig karakter.
Teksterne handler om alt fra ny litteratur til samfundsforhold og forfatterens egne barndomserindringer, og som en rød tråd gennem dem allle løber Camilla Colletts kamp for kvinders ligeberettigelse.
Camilla Collet (1813-1895) var en dansksproget norsk forfatter og kvinderettighedsforkæmper. Hendes debutroman ”Amtmandens døtre” fra 1854 er den første norske roman inden for psykologisk litteratur og en klassiker inden for feministisk litteratur.