JEG ANERKENDER IKKE LÆNGERE JERES AUTORITET er et indigneret, selvudleverende og ømt manifest om klasseskam, prol og elite, om provinsbøsser og repræsentationssmykker, moralisme og hykleri, om Tiger King og Anna og Lotte, om dem, der altid får taletid, og dem, der ikke føler sig berettiget til en stemme. Med vrede, misundelse og humor brænder Glenn Bech alle illusioner om lige muligheder ned og insisterer på at tale ud fra sine egne erfaringer i klassesamfundet.

Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet

Yahya Hassan, født 1995, debuterer med Yahya Hassan, der er en digtsamling om en opvækst med vold, svigt og kriminalitet. Yahya Hassan er en modig og eksplosiv bog og et bud på en nødvendig fortælling om dagens Danmark, set fra Yahya Hassans klare perspektiv. Lydbogen er indlæst af Yahya Hassan selv.

Yahya Hassan

Inger Christensens lyriske hovedværk 'alfabet' (1981) kombinerer alfabetet med Fibonaccis talrække (1,2,3,5,8,13...). Digtet er spændt op i dette matematiske og alfabetiske system, som så meget stærkere udtrykker kærlighed til livet og menneskene og angst for menneskehedens grusomheder. Desuden læser Inger Christensen 'Sommerfugledalen. Et requiem' (1991), en klassisk sonetkrans, dvs. i alt 15 sonetter.

alfabet og Sommerfugledalen

Forfatteren Tove Ditlevsen ville være fyldt 100 år den 14. december 2017. I den anledning udgiver Gyldendal de bedste af hendes digte i et udvalg ved Olga Ravn. Samlingen indeholder digte fra hele forfatterskabet – såvel de kendte klassikere som de mindre kendte tekster, f.eks. hendes arbejderdigte. Tove Ditlevsen debuterede som forfatter i 1939 med digtsamlingen Pigesind og skrev siden en lang række romaner, noveller, digte og erindringer. Hun døde i 1976, 58 år gammel.

Der bor en ung pige i mig, som ikke vil dø

Katrine Marie Guldager er tilbage som lyriker med en samling digte, som handler om at blive til i en anden verden. Flere tider og steder lægger sig ind over hinanden. En nutid med børn, kat og hortensiabed flyder sammen med erindringer om en barndom i Østafrika: Haile Selassies løver, at spise nzima med fingrene, tiden tilbragt alene under bananpalmen, at krydse en flod i en anden tid. Og indimellem bryder en stemme ind, jegets mor, som ofte erindrer tingene noget anderledes. Hvis vi havde tvunget dig til at være social er digte skrevet med varme, humor og sårbarhed om forældre og børn, om at slå rødder, blive rykket op med rode og forsøge at slå nye rødder – og om altid at stå lidt uden for det sociale. Gyldendal A/S, Klareboderne 3, 1115 København K www.gyldendal.dk gyldendal@gyldendal.dk ]]>

Hvis vi havde tvunget dig til at være social

NORMALISERET et stærkt personligt og politisk langdigt. Her skriver Haidar Ansari om være tilbage i friheden, men ikke rigtig leve, om at hoppe og danse som en pauseklovn og famle rundt i blinde for ikke at falde tilbage i statsfængslet. Han fortæller om en splittet virkelighed, en brun og en hvid, og om barndomsvenner, som har valgt en anden vej end ham selv og har betalt med friheden eller livet. Han taler fra en generation, der aldrig har været børn, men tiderne skifter, en ny generation er ved at finde sin styrke og sin stemme, og en ny guldalder er på vej. NORMALISERET er et digtværk, der ikke blot dokumenterer den delte verden, vi lever i lige nu, men også bærer en brændende vision for fremtiden med lige dele smerte, skønhed og håb. Gyldendal A/S, Klareboderne 3, 1115 København K www.gyldendal.dk gyldendal@gyldendal.dk ]]>

Normaliseret

En ung kvinde får job som gymnasielærer. Første arbejdsdag møder hun en mand i toget. Han er gift og har et barn. Nye rejsende er en fortælling om at kaste sig hårdt ind mod den anden. Om at stå ved katederet og ikke kunne kende sin egen stemme. Om at føle sig forkert og akavet og fandenivoldsk. Om nervøsitet og længsel. Sex og vodka og cigaretter. Om at køre i tog. Om ikke at passe ind og at gå derhen, hvor alting kan gå galt. Nye rejsende befinder sig et sted mellem poesi og prosa. Et enkelt og præcist sprog giver fortællingen stor gennemslagskraft og en sitrende intensitet, der rummer sorgfuldhed, desperation og humor. Pressen skriver: »[…] en meget velturneret og indfølt humoristisk fortælling om at forlade livet som studerende og træde direkte ud på dybt vand som voksen med alle de usikkerheder og pinlige situationer, det indebærer. Et stof, som de fleste nyuddannede kan relatere til - jeg selv inklusive. Det er en interessant fase i en moderne tilværelse at belyse, og et terræn, som slet ikke er udforsket nok, men Høeg har lagt et særdeles vellykket fundament.« – Anne Skov Thomsen, Nordjyske Stiftstidende »Tine Høeg excellerer i det enkle i sin sjove og ømme debut […] Det er bare helt enkelt: en sjov og øm minimalisme med en stemmeføring så sikker og en stil så stram, at man kun kan glæde sig til mere.« – ****, Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen, Politiken »Jeg grovåd mig gennem Tine Høegs lille æblegrønne, bittersødt forelskede debut på en enkelt eftermiddag. […] alle tiders sorgmuntre debut.« – Linea Maja Ernst, Weekendavisen » […] en vedkommende, tidstypisk roman og oplagt pligt- og lystlæsning for gymnasieelever og deres lærere.« – Christina Englund, Litteratursiden.dk »Tine Høeg skriver om den unge kvindes liv i yderst knap form. Tekstbilledet minder om et prosadigt, men gennem det får hun løftet det hverdagsrealistiske til noget større og mere interessant. Det er gjort originalt og med sproglig præcision. « – *****, Fyens Stiftstidende

Nye rejsende

"Butterfly Nebula" er en stor, sanselig og tænkende digtsamling om stofskifte, syner og sygdom. I syv sammenvævede dele skriver Mette Moestrup rødglitrende, rituelle og hymniske digte om den sommerfugleformede kirtel, som styrer metabolismen. Hun har gennem syv år haft en autoimmun stofskiftelidelse. Ud fra dén kropslige erfaring besynger hun stofskiftet, der forbinder alle arter. Og begræder det ødelagte stofskifte mellem mennesket og jorden. Her er vilde og virtuose spring fra de små sten på stranden til den sommerfugleformede stjernetåge, som har givet bogen sit navn. Her er forvandlingsfællesskaber og helende seancer. Søvnløshedssange, blodspådomme. Og en rød ufo! Her blandes eufori med ond latter og dyb sorg. Her blandes ømhed med mysterier. Gæt gåder, følg spor, far vild – i "Butterfly Nebula" kan alt ske. ]]>

Butterfly Nebula

Vita Andersens berømte debut-digtsamling fra 1977. En række fortællende digte om kvinder som ofre for mands- og varesamfundets rollespil i en blanding af råhed og ømhed, letsindighed og depression.

Tryghedsnarkomaner

Yahya Hassan 2 er en ny og stærkt personlig digtsamling fra Yahya Hassan. I 59 digte fortæller Yahya Hassan sin historie, fra han er 18 år, debuterende forfatter og ”præmieperker” med politibeskyttelse, til han bliver jaget vildt, voldsmand, fængslet, indlagt, ”psykoseperker” og uden et sted at være. Det er digte om tvivl, sammenbrud, vrede og ensomhed, om volden og vanviddet i verden og i en selv og om at ville kærligheden og nærheden, men ikke kunne holde på den.

Yahya Hassan 2

ENHVER KONTAKT EFTERLADER SPOR følger en ung betjents vej fra politiskolen i København til drabsafdelingen. Arbejdet er ikke uden omkostninger. Det sætter sig i psyken. Kynismen trænger sig på, og han må hele tiden minde sig selv om, at ofrene er mere end sagsakter. De er mennesker med navne, familier og hårde skæbner. Martin Wittrup Enggaards politidigte stiller et grundlæggende spørgsmål: Hvordan holder man sammen på sig selv og troen på at kunne gøre forskel i mødet med en endeløs række af tragedier på samfundets bund? Læseren bliver ikke efterladt med et entydigt svar, men med en klump i halsen og et uafrysteligt portræt af en del af samfundet, vi alt for ofte lukker øjnene for. Martin Wittrup Enggaard (f. 1985) er drabsefterforsker i København og del af politiets nationale drabsgruppe. I 2023 blev hans borgerforslag om genetisk slægtsforskning vedtaget i Folketinget. Dette førte i år til, at der blev rejst tiltale mod en mand i sagen om Hanne With, der blev dræbt i 1990. En sag, som Martin Wittrup Enggaard havde efterforsket siden 2018.

Enhver kontakt efterlader spor

Denne digtsamling er en samling øjebliksbilleder. Billeder fra byen, naturen, hjemmet og sindet. Vi følger det mandlige jeg i en periode, der går fra vinter til vinter, og bliver vidne til de mangeartede erfaringer, han gør sig. Vi møder ham i forskellige situationer: blandt mennesker i byen, på værtshuse, alene i sit hjem og indlagt på et sygehus. Steder, hvor han oplever kærlighed, sex, sorg, fornægtelse, indelukkethed, druk og selvdestruktiv adfærd. Uddrag af bogen: Indianere Fire på stribe i den polstrede sofa henne ved vægen og to mere i baren Indianere fremstår de næsten helt som. Indianere på hver deres bjergtinde, signalerende kun via røgsignaler fra hver deres cigaret. Om forfatteren: Martin Langfeldt Knabe, (f. 1987) er født, opvokset og bosat i Aarhus. Han har en studentereksamen i bagagen og har i en periode gået på pædagogseminariet. Fra vinter til vinter er hans debut.

Fra vinter til vinter

Frygten for at arve deres skygger er en digtsamling om en familie ramt af misbrug om skyggerne det kaster ind i voksenlivet om at flygte fra sig selv ind i noget der oprindelig er en løsning men som bliver en forbandelse om at hele igennem kærlighed og tilgivelse

FRYGTEN FOR AT ARVE DERES SKYGGER

"Jeg skal vel også have en bog?" Sådan sagde Pia Tafdrups mor til sin datter, få måneder før hun døde 91 år gammel. Og Pia Tafdrup vidste, hvad hun hentydede til. Efter sin fars død havde hun skrevet digtsamlingen Tarkovskijs heste (2006) om hans demenssygdom og død, og nu forstod hun, at hendes mor havde tænkt længe over sit ønske. HJERTET I ZENIT er en opfyldelse af det ønske. Det er digte om at være kvinde, mor og datter fra to generationer med helt forskellige vilkår i livet, om drømme og længsler, traumer og alderdom og om sorgen ved at blive mor for sin mor. Nogle digte er skrevet, mens Pia Tafdrups mor endnu var i live, og har været trykt i tidligere værker, men hovedparten er skrevet efter hendes død. I HJERTET I ZENIT står de ældre digte side om side med nyskrevne digte og udveksler en strøm af hemmeligheder om den kvinde, som Pia Tafdrup ikke tidligere har vovet at skrive en selvstændig bog om.

Hjertet i zenit

Med Nye balancer griber Caspar Eric tilbage til sin tidligere digtsamling Nike, hvor han i 2015 skrev om at være en handicappet krop i verden. I sin nye samling, der bærer genrebetegnelsen 'handicapdigte', italesætter Caspar Eric handicappet mere kropsligt og direkte, og samfundets stigmatisering og diskrimination af ‘det anderledes’ problematiseres med poppet præcision. Samtidig leder digtene efter nye fysiske og poetiske måder at findes i verden på og måske også efter et sprog, der kan røre os — med humor, power og et skarpt blik på krydsfeltet mellem det private og det politiske. Og herfra rækkes der ud efter nye fællesskaber.

Nye balancer

INSTANT NEW YORK TIMES BESTSELLER For fans of Rupi Kaur and Cleo Wade, this first collection of poetry from the viral TikTok poet Josie Balka evokes themes of nostalgia, love, envy, and hope, speaking to the universal longings that live deep in our souls. I’ve never seen anyone at a public pool with a memorable enough body, good or bad, that I think about it ever again. If this line sounds familiar, it’s because you’ve heard it in the background of thousands of videos on social media—a humbling reminder from poet and radio personality Josie Balka that what’s important in our lives now isn’t necessarily what’s important to us in the long run. I Hope You Remember, Josie’s first book of poetry, includes this poem and over eighty others, some previously published and others never shared before. Every page in this collection hits home, rhapsodizing on universal experiences like jealousy, family relationships, complex body image, falling in and out of love (with others and yourself), and the everchanging lens of nostalgia. With sparse, clear prose, Josie’s poetry looks to bring forth deep feelings like grief, envy, apathy, joy, and, most importantly, hope. Evocative and full of force, these poems will hit you in the gut, pull your heartstrings, and make you long for moments past.

I Hope You Remember

Som barn ventede han på, at nogen skulle give ham noget at sørge over. Han fantaserede om at blive skilsmissebarn, at få offerets blege, men smukke glød. Det skete bare ikke. Nu er han voksen, hans far er lige død af kræft, og han havde troet, at sorgen ville virke forløsende. At den ville slå ham ud og fylde ham med smukke og stærke følelser. Men sorgen er ikke andet end en lille myg i øret, og i stedet trænger noget andet sig på: Hans mor er pludselig blevet sin egen. Gustav Valdemar Stranges forfatterdebut, Til alle dem der vil forlade mig, er ballader om savn. Om at bære på en ulige familiehistorie, på en skam, der ikke er ens egen, og på lyster, der lever i det skjulte.

Til alle dem der vil forlade mig

Dette er en bog om væsner med vemod og pjank på hjerte. Dughærget pupil accelererer tusmørke udspiller sig i arabeskpiblende skumlerum. Her sker ting og sager (alt imens stearinlys tændes i stager): Drager drager. Prinsesser bortødsler tårer. Frøer forvises til brønde. Stemmer vildfarer fælt. Dukker dør. Marer rider råt. Havfruer frister. Slavinder snaver. Løver og jomfruer forelsker sig. Cool fugle flygter. Labyrinter indrammer pigeliv. Sommerfuglefeer grubler dug. Dydige prinsesser drænes for glæde. Krop er skruk efter skygge. Skarnagtigheden vil ingen ende tage. Denne samling er sund for dvælen. Indtag turbulens med glimt i øjet og pil i pupillen.

Dughærget pupil accelererer tusmørke

I Tiden er en mor er Ocean Vuong på en dybt personlig søgen i efterskælvet fra sin mors død, hvor han på én og samme tid bærer sorgen og må igennem den. I samklang med temaerne fra romanen dvæler Vuong ved personlige tab, betydningen af familie og den evigt splittede amerikanske folkesjæl. Med mod, liv og fremdrift drejer Vuongs digte sig om den fragmenterede tilværelse for at finde frem til både heling og skælvets epicenter. Uddrag fra "Grunde til at blive" Oktoberblade der falder, som var de kaldet til det. Morgendis gennem hvedegræsset på den anden side af togskinnerne. En cigaret. En yndlingstrøje. På den hensunkne veranda. Mens resten af familien sover. At jeg vågnede overhovedet & at høgen deroppe var så ubevidst om sine vinger. At jeg sneg mig frem på siden, mens vagterne var blæst på kodein. At jeg læste mine bøger i skæret fra demonstranternes ild. At det bedste jeg kunne sige, kom fjernt fra mit jeg & at det er for fedt. At du kan give en mand et blowjob & at din stemme taler gennem hans stemme. Som Jonas gennem hvalen. Fordi et aks af brunt rug, der gentages i tusindvis, danner en lilla mark. Fordi det her rod jeg har lavet, er lavet med kærlighed. Fordi de trængte ind i mit liv, alle de her spøgelser, som noget flydende.

Tiden er en mor

Statsbiblioteket modtog i 2013 en samling unikke lydoptagelser fra solofløjtenist, kgl. kapelmusikus og lydekspert Eyvind Rafn. Med donationen fulgte en række optagelser, hvor Klaus Rifbjerg læser egne digte, nærmere bestemt de fleste af hans digtsamlinger fra Under vejr med mig selv (1956) til og med Septembersang (1988). Optagelserne blev til i begyndelsen af 1990'erne, og lydmaterialet var tiltænkt Gyldendal i forbindelse med udgivelse af lydbøger. Optagelserne viste sig at være meget fine, og Statsbiblioteket ønskede at udgive en cd med de tre tidlige hovedværker Under vejr med mig selv (1956), Konfrontation (1960) og Amagerdigte (1965) som eksempler på highlights fra bibliotekets store historiske lydsamling. Klaus Rifbjerg og Gyldendal var meget imødekommende over for projektet. Parallelt med udgivelsen af denne cd kan Gyldendal derfor præsentere de tre digtsamlinger som lydbøger i ikkefysisk form. Under vejr med mig selv er indlæst af Klaus Rifbjerg i 1990 eller 1991.

Under vejr med mig selv

I 100-året for Halfdan Rasmussen går Hella Joof i den elskelige digters fodspor og hylder ham med sin helt egen joofske ABC. Den er ikke for børn, men vil glæde alle voksne sjæle med hang til sexede Sibyller, cikader i cølibat, distræte dæmoner, fransk trikotage, gonokokker, konvertitter, obskøne oligarker og indædte vinterbadere. Hella Joof lægger selv stemme til sin ABC. Musik af Niklas Schak. Lydbog i 192 kbps.

Hellas ABC

Tove Ditlevsens digtsamling Blinkende lygter udkom første gang i 1947. Erindrings- og depressionstemaer, som behandler faserne i kvindens liv samt kærligheden og angsten for at miste sine elskede.

Blinkende lygter

INSTITUTIONALISERET er barske og kuldslåede digte om at bebo mange verdener samtidig – om både at være kriminel, bror og skoleelev. Fortællingen begynder den dag, jegets far kommer i fængsel, og slutter, da jeget selv sidder inde og afsoner en dom for forsøg på manddrab. Haidar Ansari (f. 2001) tegner et portræt af ”kvarteret” på Amager, hvor et jeg vokser op, og af de institutioner og fængsler, som han ryger ind og ud af. Det er en fortælling om jegets vej ind i kriminaliteten og om alle de veje, han ikke tog, selv om han havde muligheden for det. ]]>

Institutionaliseret

Caspar Erics Vi kan gøre meget er tolv digtsuiter fra og om en verden i undtagelsestilstand. En verden, hvor det unormale pludselig er blevet normalt. Hvor de globale kriser er rykket helt ind i parforholdet, i festerne med venner og i nattens drømme. Det er en digtsamling om at leve i en slags hverdagsdystopi, hvor døden er blevet en naturlig del af livet, og hvor afmagten og vreden og metaltrætheden har sat ind. Det er digte, der forsøger at finde lys i sprækkerne og at grave en næstekærlighed frem fra det afbrudtes tid. Og det er en digtsamling, der tager os fra livet som andelsejer til minder om ferier, der pludselig virker skamfulde, til kærligheden mellem venner, der hopper op på bordene, til en strand hvor børnene synger i tågerne, til visionen om en fremtid af knækkede kroppe, til en bunker hvor håbet spirer i mørket, til gaderne hvor romerlysene spreder sig på ny, og tilbage til parforholdets boble, hvor der samles kræfter til at bevæge sig ud i en verden, der på en gang virker forandret og frosset fast.

Vi kan gøre meget

“Jeg skylder både læserne og mig selv at skrive denne bog så „ordentligt“ som det er mig muligt. Det betyder, at den må inddeles i overskuelige afsnit, skønt livet selv aldeles ikke er tilrettelagt i velordnede kapitler. Kun meget få mennesker følger en lige linie fra vugge til grav, og de har det efter min opfattelse temmelig kedsommeligt.” I bogen TOVE DITLEVSEN OM SIG SELV skriver hun på sin helt egen og ærlige måde om sit personlige liv, sin skrivekunst og sit forfatterskab. Fra barndommen på Vesterbro, hvor hun lærte sig selv at skrive og læse, over de fire ægteskaber, der alle endte ulykkeligt, til de mange nedture og psykoser, der førte hende ud i misbrug og indlæggelse. Igennem det hele holdt én ting ved: skrivningen. I Tove Ditlevsens selvbiografiske værk kommer man vidt omkring og samtidigt utroligt tæt på den kendte digter, der skrev af mange grunde, men mest af alt for at leve og overleve. Pressen skrev: "Sprudler af Tove Ditlevsens lakoniske galgenhumor." – Weekendavisen "Man er i godt selskab bogen igennem." **** – Kristeligt Dagblad

Tove Ditlevsen om sig selv

Jørgen Leths ikoniske digtklassiker fra 1967 om cykling og bordtennis. I nyt lækkert udstyr og med nyt digt fra 2018.

Sportsdigte

En lyrisk og temperamentsfuld samling om grøn uld og om at løsrive sig fra rollen som ung pige uden at vide, hvad man ellers kan være.

Jeg æder mig selv som lyng

The Masnavi I Ma’navi by Rumi also written Mathnawi, or Mathnavi, is an extensive poem written in Persian by Jalal al-Din Muhammad Balkhi, also known as Rumi. The Masnavi is one of the most influential works of Sufism, commonly called "the Quran in Persian". It has been viewed by many commentators as the greatest mystical poem in world literature. The Masnavi is a series of six books of poetry that together amount to around 25,000 verses or 50,000 lines. It is a spiritual text that teaches Sufis how to reach their goal of being truly in love with God. The Masnavi was started by the Rumi during the final years of his life. He began dictating the first book around the age of 54 around the year 1258 and continued composing verses until his death in 1273. The sixth and final book would remain incomplete. It is documented that Rumi began dictating the verses of the Masnavi at the request of his favourite disciple, Husam al-Din Chalabi, who observed that many of Rumi's followers dutifully read the works of Sana'i and 'Attar. Thus, Rumi began creating a work in the didactic style of Sana'i and 'Attar to complement his other poetry. These men are said to have met regularly in meetings where Rumi would deliver the verses and Chalabi would write them down and recite them back to him. Each book consists of about 4,000 verses and contains its own prose introduction and prologue. The inconclusive ending of the sixth volume has given rise to suggestions that the work was not complete at the time of Rumi's death and claims about existence of another volume.

The Masnavi, or Masnavi-ye-Ma'navi

A Poem For Every Day of the Year is a magnificent collection of 366 of the greatest poems in the English language, compiled by the award-winning poetry curator Allie Esiri. The collection is passionately narrated by Helena Bonham Carter and Simon Russell Beale, with introductions read by Allie Esiri and contributions from Damian Lynch and Peter Forbes. Reflecting the changing seasons and linking to events on key dates – funny for April Fool's Day, festive for Christmas – the book is inspiring, informative and empowering. Perfect for any age, the poems are familiar favourites and exciting new discoveries. T.S. Eliot, A.A. Milne, John Keats, William Shakespeare and Christina Rossetti sit alongside Seamus Heaney, Wendy Cope, Maya Angelou and Kae Tempest. This soul-enhancing book will keep you company every day of the year.

A Poem for Every Day and Night of the Year

A Poem for Every Day of the Year

In 81 brief chapters, Lao-Tzu's Tao Te Ching, or Book of the Way, provides advice that imparts balance and perspective, a serene and generous spirit, and teaches us how to work for the good with the effortless skill that comes from being in accord with the Tao—the basic principle of the universe. Stephen Mitchell's bestselling version has been widely acclaimed as a gift to contemporary culture.

Tao Te Ching

I know what I want. So when opportunity knocked, I took it. I grabbed my shot, willing to do anything to make it happen. From the beginning, I knew I was destined to be with the six-foot-four, bourbon-eyed Rock God. Only back in the early days he wasn’t a god. Rhys Granger was my brother’s friend, the boy next door who wrote verses and played his guitar in our garage. He was talented. Exciting. Damaged. The kind of guy who made all the girls cry… Except for me. I thought I was special. Turns out I’m not. And now… I despise him. He’s the lead singer of the Stuffed Muffins, one of the biggest bands in the world, with dark hair, full lips, and a body to die for. Unfortunately, he’s a dick. Not that I care anymore. I have my own career. I’m successful in my own right. So when offered another once-in-a-lifetime opportunity, I turn it down. But the universe has other plans, and I’m forced back into the savagely glamorous world of rock ‘n’ roll. Thrust into battling his seductive smile, his dangerous kisses, and my own addictive needs. He might be a Rock God, but he’s also a man. And I’m the woman he never saw coming.

Rock God

Rise

SHORTLISTED FOR THE 2024 WOMEN'S PRIZE FOR NON-FICTION 'Vivid and empowering' GILLIAN ANDERSON 'A stunning book’ BERNARDINE EVARISTO ‘Dazzling’ TARA WESTOVER ‘A story about hope, imagination and resilience’GUARDIAN An award-winning, inspiring memoir of family, education and resilience. Born in Montego Bay, Jamaica, where luxury hotels line pristine white sand beaches, Safiya Sinclair grew up guarding herself against an ever-present threat. Her father, a volatile reggae musician and strict believer in a militant sect of Rastafari, railed against Babylon, the corrupting influence of the immoral Western world just beyond their gate. To protect the purity of the women in their family he forbade almost everything. Her mother did what she could to bring joy to her children with books and poetry. But as Safiya’s imagination reached beyond its restrictive borders, her burgeoning independence brought with it ever greater clashes with her father. Soon she realised that if she was to live at all, she had to find some way to leave home. But how? How to Say Babylon is an unforgettable story of a young woman’s determination to live life on her own terms. A Guardian and Observer summer read. ‘I adored this book … Unforgettable’ ELIF SHAFAK ‘Electrifying’OBSERVER ‘To read it is to believe that words can save’ MARLON JAMES ‘Breathless, scorching’NEW YORK TIMES

How To Say Babylon

A collection of poems inspired by a time of uncertainty, purpose, youth and question. These poems were mostly written in 1989 while living in Oxford. A very small number of them were done in 1990, just as I moved to London. I had been through a difficult couple of years, but life was starting to look up again. I was on the dole, waiting to become a rock star. London seemed like the right choice, and I was done trying to make Oxford work out for me. Hazy future I'm not sure that I know anymore, just what’s fair, what's right at all. There's a long way to go on this open road, at the mercy of all the world may throw. I'm not sure that I feel anymore. When my home is gone in misty stories, my body is broken by men I don't know. Sometimes I feel like a puppet, in a loser’s show. I'm not sure of what I do anymore, though I've been avoiding it for so long. The reason’s lost, why I go on. Can I build it back, when I keep getting it wrong? Hazy future, yeah, it looks like another misty dawn. I salute you - all those who carry on. When the bed you lie on, isn't your own, and the life you live is no longer normal.

Leaving Town: Chasing dreams that run away like cats down alleys after midnight

Forty-five poems, a considerable number; an era in which it seems that creativity has a necessary reason to express it self. An era, in which artistic intention seems to encourage us to pursue what we feel deeply. This new anthology, written mainly during the summer nights just passed, is yet another commitment in trying to focus on the images "transmitted" by the soul, an attempt to visualise, in a lucid way, how much is preserved within it. Soul, where are you, do you truly exist? What is your language, the one through which disturbing figures reach me in the darkness of nocturnal sleep? Dreams are your anticipations of the future that awaits us/could await us? What do you look like? If we could discover it, would we then know the Supreme Architect? This collection is thus my prayer toward this goal.

Soul

In "Necessary Rebirths: A Collection of Poems and Prose for Awakening," poet and writer Nicole M. Long explores her journey through depression, anxiety, and all of life's in-between stages. Sometimes dark and mostly self-affirming, these poems about life and the resiliency of self-love gives readers a glimpse into a life unraveling in perfect synchronicity. "One day, I woke up, and I didn't recognize my life," the author remarked when discussing the book during a private reading. "I had all these things to show for a life well-lived, but I wasn't happy...I couldn't help but think, 'Wow, is this all there is to life?'" The author describes this book as a coming of age, one where an objective view produced the launching pad for making peace with the past and commanding a brighter future. Written over three years, this collection of 122 poems and prose circumvents convention and aims for honesty and authenticity. Through shorter pieces like "i belong to no one," and "one source," Nicole laments at the assumed responsibility that comes with taking part in an interdependent family and the notion that we all originate from the same God-like energy. While longer pieces like "intimacy and me," and "keeper of self" shows the author's growth in accepting accountability for herself and the chaos she brought into the lives of others. Nicole concludes "Rebirths" ends on a lighter note to remind us that pure magic unfolds when we slow down and silence the noise of our minds.

Necessary Rebirths: A Collection of Poems and Prose for Awakening

Clint Smith's debut poetry collection, Counting Descent, is a coming of age story that seeks to complicate our conception of lineage and tradition. Smith explores the cognitive dissonance that results from belonging to a community that unapologetically celebrates black humanity while living in a world that often renders blackness a caricature of fear. His poems move fluidly across personal and political histories, all the while reflecting on the social construction of our lived experiences. Smith brings the reader on a powerful journey forcing us to reflect on all that we learn growing up, and all that we seek to unlearn moving forward.

Counting Descent

Hvad digter han så om, Klaus Høeck, i denne digtsamling, Password? Jo, han digter om sin elskede, om sin have og ikke mindst roserne i den, om bønderne, som han mener tager livet af såvel fugle som vilde blomster og bier i omegnen, om whisky, om fuglene og rådyrene, om gamle venner, om sin påklædning fra inderst til yderst, om musik og billedkunst, om at tage brusebad om lørdagen, om at gå en tur i skoven, han går tit tur i skoven. Og så handler det som døden, døden, som selvfølgelig gerne må vente lidt, men som nok skal finde Klaus en dag – eller også finder han den, fx en dag, når han går tur langt inde i skoven. Kort sagt: Password handler om alting, om alting i hele verden, og det hele kommer i en lind strøm, uforudsigeligt, uden logisk eller på anden måde prioriteret rækkefølge eller noget i den retning. Man kunne kalde det stream-of-consciousness i bunden form, og det er både lærerigt og underholdende og helt kolossalt livsbekræftende.

Password

Efter det iranske præstestyres magtovertagelse i 1979 flygter baba til Danmark, hvor han bliver gift med en dansk kvinde, får to sønner og et rækkehus i forstaden. Baba har stil, han har charme, han vil være et pragteksemplarisk forbillede, når det kommer til integration – og så vil han lære sine sønner at blive til rigtige mænd. KONGEN LEVE er et kritisk og kærligt portræt af en patriark og en historie om at vokse op i spændet mellem to kulturer.

Kongen leve

”I min stue. Min kjære, lille Stue Med Væggens Billedkrans, Og kakkelovnens Lue Med varmens lyse Glans, Og Vedbendgrøntets Dunkle Om Rudens lyse Sol, Og bøgerne, som funkle Med Liv i min Reol!” Nicolai Bøghs digte fra 1875 er skrevet med en varm og følsom hånd. Nogle kredser om emner som hjemlighed, kærlighed og længsel, mens andre er lejlighedsdigte skrevet til studentermøder, jul, udstillingsåbninger og kendte personer. Nicolai Bøgh (1843-1905) var dansk digter, lærer og personalhistorisk forfatter. Han har skrevet en lang række bøger om store danske kulturpersonligheder heriblandt Elisabeth Jerichau-Baumann, Kamma Rahbek og Christian Winther. Bøgh blev udnævnt til både titulær professor og Ridder af Dannebrog som anerkendelse for sit litterære arbejde.

Digte

Så en morgen er undergangsdigte. Det er digte om alderdom, tab af evner og identitet, mistet kærlighed. Det er ikke en rolig, afklaret stemme, der taler til os gennem digtene i Så en morgen. Det er en stemme fuld af angst og foragt for forgængeligheden og døden. Et frit fald ned igennem en mørk elevatorskakt - sådan beskrives den sidste fase af livet i disse digte. Og hver dag er bare ét hug nærmere bunden. Når solen endelig bryder frem, er dens lys blot endnu et spot på det ødelagte. Alligevel er der måske et håb, en morgen, i Henrik Nordbrandts nye bog. I sprogets suverænitet, i den skæve strøm af humor, som bevæger sig stille gennem værket, og i fortællerstemmens mod til at være til stede i sin egen ødelæggelse; nærme sig undergangen reflekteret, sansende, følsomt.

Så en morgen

I debutdigtsamlingen ssn snnart, af Lasse Raagaard Jønsson er digtene skrevet fra stemmer, der stammer eller har afasi. ssn snnart er åndedrag og nærvær, der hvor sproget når sine grænser.

ssn snnart

Digtene i Peter Laugesens nye bog er uforudsigelige som vejret. De er som vækster, der kommer undrende op af jorden om foråret. Nogle af dem bliver store, andre små. De er enkle udtryk for komplicerede processer, snapshots af det evige. Den japanske haiku med sine 17 stavelser er digtenes rytmiske fundament.

Vejrudsigter

Monte Lema er en fortælling i tre spor om kunst, angst og kærlighed, der i sonetform skildrer en mands liv i nutidsdanmark: som mand, som far, som forfatter og lærer.

Monte Lema

Smagen af stål er Pia Tafdrups 16. digtsamling. Samlingen tematiserer livets barske sider og handler om en række forskellige former for tab. Der er tale om en klassisk Pia Tafdrup-bog med stemningsmættede sansninger, iagttagelser og ræsonnementer om liv og død, samt litteraturens mening og betydning i en konfliktmættet verden. Smagen af stål efterfølger de fire bøger i Salamanderkvartetten, Hvalerne i Paris (2002), Tarkovskijs Heste (2006), Trækfuglens Kompas (2010) og Salamandersol (2012), som spænder over de fire elementer, vand, jord, luft og ild, og som er båret af hver sit dyr. I Smagen af stål arbejder Pia Tafdrup blandt andet med en hårdhed i sproget med hyppig brug af den trykstærke mandlige udgang.

Smagen af stål

Foråret og forløsningen synes meget langt forude i Henrik Nordbrandts digtsamling, ISTID, hvor vinteren er lysende nær, og hvor en dybfrossen følelse af forladthed over tilværelsens tilsyneladende meningsløshed lægger sig over siderne.

Istid

Ormene ved himlens port er en samling, hvis digte er ét langt sorgarbejde. Her er fraværet ikke en praktisk poetisk foranstaltning, men et smerteligt tab, forvoldt af en elsket venindes bratte, højst virkelige død. Den elskende, der er så fraværende som nogen kan blive, nemlig død, er nærværende hele vejen. Erindringen mødes med nuet, og fremtiden giver endnu ikke nogen mening.

Ormene ved himlens port

Myten om Orfeus og Eurydike lurer i "Vinden i metroen", som bringer forelskede billeder til læseren fra Rom.

Vinden i metroen

Anne Lise Marstrand-Jørgensen er født 1971. Vandring inden ophør er hendes første digtsamling. Dagene er vokset ud af rygraden, de er årenes tentakler, årene, som mit skind er vævet af. Det er de forladte øjeblikke, der slæbes efter kroppen, snart sønderrevne, snart kapslet i vokshud. Det er al tid trukket gennem landskaber, med øjenløse ender, der alle steder suger næring og laver spor henover bakker og dyrehuller. Senere er stederne golde, overladt til erindring, der som frynser viftes uden vilje i øjeblikkes koncentration og pludseligt hænger slappe, når tanken jages videre, ansigtet vendes frem.

Vandring inden ophør

En patetisk-ironisk samling af digte (eller sange) ved navn Popsange fra 1983 oprindeligt udgivet under pseudonymet Marcus Hitengel.

Popsange

Væbnet med vinger udkom i 1984 og der blev lagt op til, at det var den sidste. ”Væbnet med Vinger / er min sidste bog. / Slut fra her – og tak til alle der var med fra starten.” Dette var heldigvis ikke tilfældet. Året efter udkom værket Verdenssøn under pseudonym.

Væbnet med vinger

rank|desc

publishdate|desc

publishdate|asc

rating|desc

title|asc

audioduration|desc

audioduration|asc

Poesi

BookBeat giver dig mulighed for at nyde over 1 million lydbøger og e-bøger på din mobil og tablet. Prøv gratis!

BookBeat - Lydbøger og e-bøger. Prøv gratis!

Medmindre du er ude på eventyr, er det bedre at tilmelde dig på hjemmesiden {country}.

Poesi

Om os

Følg os

Hjælp og kontakt

Oplysninger

BookBeat

Download BookBeat