BookBeatin avulla voit nauttia yli miljoonasta e- ja äänikirjasta matkapuhelimella sekä tabletilla. Kokeile maksutta!

Kokeile BookBeatin äänikirjoja ja e-kirjoja maksutta!

Ellet ole seikkailulla, on parempi rekisteröityä {countryLanguage} verkkosivustolla.

{seriesName} - Kirjasarja - BookBeat

I en ordbog kan du slå alle de ord op der interesserer dig, for eksempel: kagemand numse superman uhyrer wienerbrød Du kan osse slå alle de ord op der ikke interesserer dig, for eksempel: batteridrevet efterladt glemsomhed månedsløn ål Endelig kan du vælge slet ikke at slå nogen ord op, men bare bruge bogen til at lægge under et bord der vipper, eller kaste den efter nogle dumme unger der irreterer dig, eller tage den på hovedet når det regner, så du ikke får vådt hår. Mulighederne er uendelige. "Kim Fupz (har) fundet sammen med Hanne Bartholin. Hun giver Ordbog et vældigt løft med originale og fabulerende billeder i en rendyrket gråtone med raffineret og sparsom brug af farverne. Alt i et roligt, meditativt svæv. Hvor er hun god!" Steffen Larsen, Politiken

Kim Fupz

Ordbog

Elias bor med Mor og Far og er vel lidt alene. Gården er fuld af farlige drenge med mærkelige huer, de kalder ham snotunge. Mor spiser meget og meget mærkeligt. Sandkage med røget sild. Banan med sennep. "Det er fordi hun er gravid", siger Far. "Du skal have en lillebror eller en lillesøster". Aha, tænker Elias. En lille snotunge man kan herse med. Alle tiders ...

Lillebror

En dreng ville imponere en pige der hed Ursula. Han ville finde på noget sejt han skulle være når han blev stor. Han tænkte så det knagede, men først i allersidste time kom der en god ide. Drengen indhentede Ursula på vejen hjem. Jeg skal være røver, sagde han så. Sådan en røver der tager andre folks ting.  

Røver

EN FORTÆLLING OM SAVSMULD, LIVET OG TIDEN DER GÅR. Åh, se lige et cirkus! Se de hvide araberheste der skinner af sukkervand, og se manegen og tryllekunstnere og akrobater og jonglører og et orkester i guldhabitter. Og en cirkusdirektør i højhælede støvler der knalder med pisk og råber: “Voila!” Og en klovn der hedder Dummy. Det lyder sjovt. Men Dummy er desværre ikke særlig sjov. “Du er en klovn!” råber cirkusdirektøren. “Ja,” siger Dummy. “Men du er bare ikke ret sjov!” råber cirkusdirektøren så. “Faktisk er du så lidt sjov at du er fyret til den første, hvis du ikke bliver sjovere!” “Åh,” siger Dummy. At være fyret til den første betyder at man snart skal holde op med at arbejde i cirkus og ikke tjene penge. Pressen skrev: "Klovnen er en katalysator for godhed og eftertanke. [...] Og så kan man nyde norske Stian Holes raffinerede meddigtende illustrationer, der er fulde af liv og humor. " - 5 hjerter i Politiken "Mødet mellem Kim Fupz Aakeson og Stian Hole er et topmøde inden for den nordiske billedbog, og forfatter og illustrator står helt lige i formidlingen af historien (…) Et usædvanligt dansk-norsk samarbejde er blevet til en meget bevægende billedbog." - Weekendavisen "Kim Fupz Aakesons Klovnen der bare ikke var særlig sjov er en fin fortælling om, at man ikke kan kassere hvad som helst, der ikke følger med tiden. [...] Kim Fupz Aakeson, der som børnebogsforfatter særligt er kendt for sine populære og humoristiske Vitello-bøger, og norske Stian Hole, der er kendt for sine farverige, detaljerede og ofte collagelignende børnebogsillustrationer, udgør tilsammen et stærkt makkerpar med masser af børnelitterær pondus." - 5 stjerner i Jyllands-Posten "Som så ofte før er det en fornøjelse at møde Kim Fupz Aakesons fortællestemme i en fortælling, der i allerhøjeste grad lægger op til læserens/tilhørerens fortsatte undren og refleksion. [...] Det er en stor fornøjelse at dykke ned i Stian Holes visuelle verden og her opleve den sat sammen med Kim Fupz Aakesons verbaltekst. Tilsammen har de lavet en billedbog, der vil blive stående i lang tid, og som vil vække glæde og eftertænksomhed i både i børnehaven og i indskolingen." - bogbotten.dk "Det er så fin en historie i et nænsomt, tankevækkende sprog og i illustrationer, som er så smukke og en fryd at gå på opdagelse i. Store anbefalinger." - Børn & Bøger

Klovnen der bare ikke var særlig sjov

Torstens mor og far skal have en lille, lyserød baby. Torstens dårligste ven, Willy, ved godt hvorfor. Det er fordi Torstens mor og far ikke synes han er nuttet nok mere, fordi de ikke elsker ham så meget mere. Men alle elsker babyer, de lugter vist osse skønt.  Torsten snuser til sig selv. Han kan sådan set godt lugte at det ikke er nogen skøn lugt. Men måske vil Torstens mor og far elske ham hvis han bliver mere nuttet? Hvis han rydder op på sit værelse? Hvis han ikke laver vrøvl når han skal i seng?

Søndag

Det begynder med et postkort. Fra min far. Han vil gerne se mig. Jeg forestiller mig at han er astronaut og har været på en meget lang rumrejse. Jeg forestiller mig at han er naturfotograf og har siddet i skjul i junglen og ventet på sjældne dyr. Jeg forestiller mig at han er huleforsker. Min mor siger: Din far er en klovn. Det vil jeg gerne se. Kim Fupz Aakson har skabt denne billedbog i samarbejde med illustrator Sofie Louise Dam.

Stur stur nummer

Birgers far har mødt en fremmed dame, som han bedre kan lide end Birgers mor. Og så flytter han med to kufferter og en tennisketcher. Nu er der meget tomt derhjemme, tomt og helt farløst. Birger og Birgers mor græder hele aftenen. Til sidst siger Birgers mor: "Vi må have en ny far."    Det er Birger nu ikke så sikker på. "Hvor finder man sådan en?"snøfter han. "Nede hos Farmanden," siger Birgers mor og tørrer sine øjne. "Farmanden," siger Birger. "Hvad er Farmanden for noget?"    "Hvad sælger Pølsemanden?" spørger Birgers mor. "Pølser," mumler Birger. "Hvad sælger Ismanden?" spørger Birgers mor. "Is," siger Birger og pudser sin næse. "Hvad sælger Farmanden så?"    "Åh," siger Birger. "På den måde."  Og så går Birger og Birgers mor ellers på udkig ... i farmandsbutikken!

Farmanden

Her kommer verdens stærkeste mand. Så vidt vi ved. Så vidt vi ved er der ikke andre mænd der kan løfte en Fiat 500 og en kamel. Og en kone har han, en kone der føder ham en baby, den mindste og sødeste baby i verden og så er det pludselig ikke så nemt at være stor og stærk og brølende

Verdens stærkeste mand

Kim Fupz' fascinerende fremtidsfortælling De gale er bearbejdet til graphic novel af forfatteren Erik Barfoed i samarbejde med Fupz og illustreret i farver af Mikkel Sommer. Udgivelsen markerer 20 års jubilæet for De gale, der vandt en nordisk ungdomsromankonkurrence i 1992, og som siden er kommet i 20 oplag og udgivet i flere lande. Et land i opløsning. En generation af gale. Og tre unge, der skal tværs gennem det hele. De gale foregår i et Danmark, hvor noget er rivende galt: de ældre begynder at miste hukommelsen og enhver forbindelse med virkeligheden. Hvad er der ved at ske? Og hvordan skal de unge, der stadig husker, klare sig i det kaos og anarki, som lynhurtigt udvikler sig ...? Pressen skriver: » … loyalt og vellykket bearbejdet af forfatteren Erik Barfoed og tegnet af Mikkel Sommer. Tegneren fanger på fremragende vis kadencen i Kim Fupz Aakesons sprog. … De gale [demonstrerer] i dens forvandling til fulde, hvor stor en forskel det gør for en tegneserie, at historien er på plads og fungerer som andet og mere end en undskyldning for en visuel stiløvelse. Der er substans i De gale.« – Benni Bødker, Information »En af de bedste danske udgivelser inden for graphic novel-genren.« ***** – Theis Vallø Madsen, Fyens Stiftstidende »Mikkel Sommers fremragende omformning af Aakesons romantekst til suggestive tegneseriebilleder vil formentlig indbringe værket endnu en - velfortjent – kritikerpris.« – Steffen Kronborg, Lektør »De gale er en stærk historie, og som graphic novel er den blevet til et fantastisk kunstværk og bør blive et hovedværk i ungdomslitteraturen fremover ... Fornem udgivelse!« – Bent Rasmussen, Folkeskolen.dk »I De gale går tekst og tegninger op i en højere enhed, så man er fristet til at begynde forfra efter endt læsning.« – Emil Blichfeldt, Weekendavisen »Det er suverænt gjort. De Gale – som graphic novel – er blevet en ny og original fortælling.« – Eiler Jensen, Skolebiblioteket »Mikkel Sommer tegner med løse konturer og med hyppig brug af grumsede og dystre farver, så man mærker tågen og mørket sænke sig … Et gedigent og seriøst værk.« **** – Hans Bjerregaard, Ekstra Bladet »Velkomment gensyn med Fupz’ altid stramme, gennemarbejdede fortælleform og en meget lovende debut for tilrettelæggeren Barfoed og ikke mindst Sommer.« **** – Søren Vinterberg, Politiken »Det er en stærk og spændende historie, der i Barfods manuskriptbearbejdning og Sommers dunkle og dystre streg får en ekstra dimension, så De Gale fremstår endnu mere frisk og vedkommende.« **** – Peter Becher Damkjær, Fyns Amts Avis »... tekst og billeder passer som svøbt i hinanden.« **** – Kristian Lindberg, Berlingske »De gale [er] en rigtigt vellykket udgivelse, der sandsynligvis vil fængsle læseren – ung som gammel.« **** – Tom Hermansen, Jyllands-Posten »Bogen er fyldt med masser af fantastisk flotte og stemningsfyldte tegninger, og man kommer tit til at fange sig selv i at sidde og kigge på de mange tegninger i stedet for at læse videre. Tegningerne og teksten lapper nemt og gnidningsfrit over hinanden. Den er hurtigt læst og kan heldigvis tåle mange genlæsninger.« – Claes Kirkeby Theilgaard, Bogmagasinet »De gale er et imponerende helstøbt værk for store børn og alle, der er ældre. 142 sider, der er lette nok til at læse med fornøjelse og tunge nok til, at oplevelsen bliver siddende og tanken arbejder videre.« – Kristian Bang Larsen, Nr. 9 – Magasin for tegneserie

De gale

Krapyl tænkte at den faktisk var ret alene. Uden ven. ”Vi kunne være en ven?” foreslog den. ”Jeg vil gerne være en ven? Jeg er frisk på at sige dit navn. Signe, Signe, Signe.” ”Sådan fungerer det ikke,” sagde Signe og rejste sig. ”Det er ikke noget man kan aftale. Det skal bare ske.” Krapyler drømmer om at være trolde, men de er ikke så store og farlige, krapyler er bare krapyler. Og denne her krapyl var ingen undtagelse, den boede under en badebro og levede af tang og skidtfisk, og der kom aldrig nogen og trampede på den bro. Næsten aldrig ... .

Krapyl

Der er ikke så meget at fortælle om min mor. Hun er god til at lave mad. Hun har sort hår. Hun hedder Mona. Og så er hun vampyr.

Mig og min mor og Emilie og Emilies far

Mor er tyk. Kæmpetyk. Og hun kan lugte en pølsevogn på hundrede meters afstand. Og hun vil ikke spise gulerødder og blive tynd. Og nu har jeg fået nok af at have sådan en mor.

Svup, siger min rokketand og så er den ude. Nu skal den under puden og så kommer Tandfeen og lægger penge i stedet for, jeg kender godt reglerne for tænder der er faldet ud.Men jeg har faktisk noget jeg ønsker mig meget mere end penge … Morsom og fantastisk historie om den tykke tandfe i tylskørt og stiletter, der indgår en handel med en dreng om at tage både hans rokketand og den irriterende lillesøster med til sit store tandslot. Men når man nu alligevel elsker sin søster (selvom hun er irriterende), så må man hente hende tilbage. Og det gør drengen – han må ud blandt nattens væsener, der kommer frem i mørket: enhjørninger, nisser, fortryllede frøer og engle.

Hvidt og blidt og kridt

Det er en lille bog. Om det hele. Om at blive født, om at lære at binde sine snørebånd, om ikke at kunne tæve nogen. Der er osse rumraketter, vampyrer, rutsjebaner, skolelærere, en engel og en ven der hedder Nys. Illustreret af Cato Thau-Jensen.

En lille bog om det hele

En bog fra Helvede af Kim Fupz Aakeson Det begynder med at Fanden får fnidder af alle de uvorne djævle der prutter svovl og smider grus i hans havregrød. Fanden smider dem simpelthen ud af Helvede, hele bundtet. Og før nogen får set sig om står vores arme djævel mutters alene i et indkøbscenter. Og det eneste han kan er at være ond ...

Arme djævel

Jørgen og Else har skabt verden lige som de syntes den skulle være. Men det er som om der mangler noget. Flere bjerge? Verdenshave? Bananpalmer? Hvad med om vi lavede et lille menneske? foreslår Jørgen så. Uh, siger Else. Men det skal ikke være et stort groft menneske. Nej, Nej, siger Jørgen. Det skal være en fin lille sag, et lille menneske. Et menneskebarn. En alternativ skabelsesberetning om at lave et menneskebarn.

Jørgen og Else laver et menneskebarn eller to

Kim Fupz Aakeson og Lilian Brøgger har sammen skabt denne usædvanlige billedbog. Det meste ligger øde. Meget er i stykker. De voksne er væk. Der er en dreng der hedder Jack. Der er også en pige. Jack finder en hammer i dyngerne. Pigen finder en sav. Hun hedder Melissa. De bliver enige om at bygge noget. Et hus. Det ser nemlig ud til at det snart vil begynde at regne ... En dystopi i børnehøjde, eller er det en utopi?

Det hus Jack (og Melissa) byggede

En pige var alene i verden. Der var osse en dame der hed Mor, en mand der hed Far og en hund der hed Pølle. Men ellers var pigen helt alene. Så gjorde hun det andre børn osse gør. Hun fandt på en lillebror. Hun fandt på en lillebror der hed Kenneth. Kim Fupz skrev det første oplæg til denne tekst efter en idé og flere skitseforslag af Lilian Brøgger. Bogen er blevet til i et usædvanligt samarbejde over en længere periode, hvor forfatter og illustrator har været i stadig dialog med hinanden.

Pigen der fik rigtig mange søskende

Kim Fupz Aakeson har skrevet en billedbog om en pige og en lille klovn alene i en mærkelig verden med store uoverskuelige forhindringer. Måske er det sådan, verden ser ud for det barn, der er blevet alt for alene med en stor sorg - og savner sin familie, som den var engang. Hun leder, og hun leder. Under jorden, hvor troldene bor. På havet i en synkende skude. Hun har en klovn på slæb, en irriterende type, der hele tiden spørger og spørger. Hvem leder vi efter? Hvem er det vi mangler? Hvem er det der ikke er her? Som om han ikke ved det. Om det ender godt? Det ender sådan her: Pigen og Klovnen og Mor besøger kirkegården. Så var Far under jorden. Så var der ikke noget at grine ad. Så var han helt umulig at finde. ”Hvordan bliver det rigtigt igen?” spørger Pigen. ”Det finder en vej,” siger Mor. ”Alting finder altid en vej.” ”Ligesom os,” siger Klovnen.”Vi fandt ikke meget,” siger Pigen.”Kun det vigtigste,” siger Klovnen og tager Mors hånd og Pigens hånd og trækker dem efter sig hen mod iskiosken. ”Hokus Pokus.” ”Han er sød nok,” tænker Pigen. Hvis man absolut skal have nogen på slæb.

Pigen der havde en klovn på slæb

Men ikke i dag er historien om hvordan hunde kan komme tilbage fra de døde – eller kan de? Normalt er min mor og far glade, når jeg kommer hjem fra skole. Men ikke i dag. I dag er de mere overraskede, nok fordi jeg har min hund i favnen. "Se, det er Bobo," siger jeg. "Jeg har fået Bobo igen!" "Han er død," siger min mor. "Ja, men jeg hentede ham," siger jeg. "Jeg hentede Bobo nede hos de døde." "Så har man hørt den med," siger min far.

Kim Fupz

Tietoa meistä

Seuraa meitä

Apua ja yhteystiedot

Tiedot

BookBeat

Lataa BookBeat