Asta Viola og de gule træsko - Asta Viola holder sommerferie - Asta Viola bliver kagetyv
Description of book
Asta Viola og de gule træsko:
Asta Viola og hendes familie skal hjælpe tante Rod med at gøre hendes have vinterklar.
Og selv om dagen starter som en mild efterårslørdag i september, går alt nu ikke helt
som planlagt. For der er karamelpapir, der skal skjules, og katten Theodor, som ikke er
kommet hjem. Der er et par nye træsko, der bliver glemt, en pludselig kæmpe forskrækkelse samt et par søde spøgelser. En bog om den kageglade Asta Viola og hendes familie, om at gøre noget sammen og hjælpe hinanden, om det at være bange for tordenvejr.
Og en tante Rod, der bager og hygger om alle.
Asta Viola holder sommerferie:
Asta Viola, som alle kalder for Søster Lagkage, har sommerferie, men hun keder sig,
for hendes mor og far har travlt med at male og lave om i deres lejlighed. Alle andre er
taget på ferie, så der er kun hendes lillebror, Bertil, at lege med, og han vil helst lege med
Lego, og Asta Viola, som er så kageglad, vil helst lege bagerbutik. Men så en dag sker
der noget. I nabolejligheden flytter der en ny pige ind. En bog om det at holde sommerferie hjemme, om at kede sig, om venskab og selvfølgelig også med et par kagefristelser.
Asta Viola bliver kagetyv:
Asta Viola er en helt almindelig pige, som går i skole. Hun bor med sin mor, far og lillebror, Bertil, midt i byen på 4. sal. Hver dag går hun forbi bagerbutikken og ser på kager.
For hun er nemlig vild med kager, så meget at alle, der kender hende, kalder hende for
Søster Lagkage. Men hendes mor er vild med grøntsager og har indført, at det kun er om
lørdagen, at de må spise kage. Heldigvis er der tante Rod, som bor i det store lyserøde
hus, og hun er en sand mester til at bage. En lille hyggelig kagebog til alle os, der er vilde
med kager.