”Anja?” Rasmus spruttede af grin. ”Du er simpelthen vild med Anja!”
Bent sad på sit værelse sammen med sin bedste ven, Rasmus, og møgdyret havde lige lokket ham til at sige at han var hemmeligt forelsket i Anja.
”JA!” sagde Bent.
”Fedt nok,” sagde Rasmus. ”Så skal du fucking score hende! Jeg har en plan!”
Hvordan skal Bent score Anja?
Du er hovedpersonen i den her bog. Altså, bortset fra at det er Bent og ikke dig. Men du bestemmer hvad han skal gøre! Eller ... du kan kun bestemme hvordan han skal prøve at score Anja. Ikke at han skal begynde at gå til jazzballet eller rollespil.