Den skjulte forstoppelse
Få styr på dine tarme
Description of book
Vi er vant til at snakke om alle mulige slags emner; botox, uønsket hårvækst, sex osv. Men hvis snakken skulle falde på toiletbesøg og dets resultat – eller mangel på samme, så begynder øjnene at flakke og stemmelejet forstummer, for alle ved jo, at i hvert fald vi kvinder helst skal dufte af rosenvand, når vi har været ude og lave nummer to. Vi giver det mindst muligt opmærksomhed – for det er jo både ulækkert og klamt. Det skal bare overstås i stilhed og diskretion – lugtfrit og lydløst – og helst hjemme under private omgivelser.
I takt med at flere og flere mennesker lider af forstoppelse, irritabel tyktarm og oppustethed, så stiger salget af afføringsmidler og sygedage også. Vores hverdag i hamsterhjulet har sat kroppen skakmat og kombineret med en fremmedgjorthed og afstandtagen til kroppens naturlige udskillelse af vores afføring, ja, så bliver det svært.
Da jeg åbnede klinik i 2005, var dr. Dennis Raahave allerede et veletableret og respekteret navn for folk, der havde fordøjelsesproblemer. Han var den eneste læge, der rigtig tog folks lidelser seriøst, og han var en eftertragtet herre med lang ventetid. Som en yngre tarmskyller indgød han en vis respekt tangerende til det autoritære. Han var jo det allerypperste videnscenter inden for mit område, og jeg husker, at det var med lige dele spænding og ærefrygt, da jeg fik lov til at følge ham en dag på hans Tarmlaboratorium på Hillerød hospital. Ligeså formelt jeg synes, han kunne være, ligeså gavmild og generøs var han med sine mangeårige erfaringer, som han gladelig delte ud af.
Da vores veje krydsede mange år senere, var ideen om en bog om fordøjelsessystemet allerede sået. Raahave og jeg fandt hurtig ud af, at vores drive til at oplyse andre mennesker om det tabu, andre helst ikke ville tale om, var stærkere end nogensinde.
Det er vores håb, at du vil blive oplyst, hvorfor din fordøjelse er så vigtig for din sundhed og velvære, uden at det skal blive for højttravlede og kedeligt. Vi kan gå i bad, klæde os pænt på og slutte af med et par stænk af dyr parfume, men hvad hjælper det, hvis vi er så forstoppet, at vi lider af kronisk dårlig ånde, uren hud, er så oppustet, så kjolen snærer – og mangler letheds fornemmelsen efter toiletbesøg?
Glem buzzwords som glutenintolerance og detoxkure – et godt forhold til sin afføring er det nye sorte. Man kan vel ikke gøre for, at man har tarme.
Om forfatter
Dennis Raahave
Dennis er dr. med. og ph.d. speciallæge i kirurgi og kirurgiske mave-tarmsygdomme, samt tidl. overlæge på tarmlaboratorie på Hillerød sygehus.
Pia Brixved
Indehaver af tarmskylningsklinikken Colonic, hvor hun brænder for at oplyse danskerne om, hvor vigtigt det er at passe på fordøjelsen. I sin fortid som tv-tilrettelægger igennem 11 år skabte hun bl.a. fænomenet Den Skaldede Kok sammen med fotograf Carsten Ringholm.
E-bogen er lavet i fixed format.
Format:
Language:
Danish