"Skriv for satan, skriv" - Sådan begynder Mit år, der består af optegnelser fra sommeren 1999, hen over årtusindeskiftet til sommeren 2000; en periode, Ib Michael tilbringer i stadig fart mellem ude og hjemme: fra Kikhavn til Sydafrika, fra New York til Yemen og Polynesien, fra Ladakh og Japan til Italien, hvor han skriver digtsamlingen Rosa Mundi, som udkom i år 2000.
Det er et bevægende dokument om op- og nedture, og samtidig en hyldest til hans nærmeste, til billedkunsten og til den litteratur, han føler, han står i gæld til.