Under arbejdet med Det forjættede land (1891-95) blev det Pontoppidan klart, at hvis man dykker ned i den menneskelige psyke, så møder man dér kulturen og samfundet. For i opdragelsen indpodes de bærende normer uudsletteligt i det enkelte individ. I centrum for denne ofte ødelæggende prægning står den strenge fader. Dette forhold, som også var dybt personligt, udforskede Pontoppidan i 1890'erne i en række mindre jegromaner, heriblandt Natur (1890) om mænd, der ikke magter at få et afklaret forhold til deres egen erotiske natur. Natur indeholder de to små romaner Vildt og En Bonde.