Chefen for den britiske efterretningstjeneste Davina Graham er på ferie i Venedig, da en amerikansk toppolitiker bliver dræbt ved et bombeattentat. Morderen undslipper. Ingen organisationer påtager sig ansvaret. Men terroraktionen på Canal Grande er starten på en kæde vilkårlige mord, som ryster efterretningstjenesterne i både øst og vest …
Evelyn Ward-Thomas blev født i London i 1928. Under pseudonymet Evelyn Anthony har hun udgivet en perlerække af romaner, som er blevet oversat til flere forskellige sprog. Evelyn Anthony bevæger sig hovedsageligt inden for thrillergenren og den historiske roman og har haft stor succes verden over.