“Så meget kærlighed kan ikke dø” er en bog om sorg over at miste sin mor. Men det er også en bog om trøst. Og en bog om livet og venskab og om den kærlighed, som aldrig kan dø.
Bogen, der henvender sig til 9-12 årige, er oprindeligt skrevet af den svenske forfatter Moni Nilsson og illustreret af Joanna Hellgren. Bogen er oversat til dansk af Lisette Agerbo Holm.