Eva har problemer i sit hjem på grund af sin fars drikkeri og eskapader, sin undertrykte mor og sin forkælede lillebror. Hun opfatter sig selv som familiens syndebuk og er provokerende og uligevægtig, også over for sin ven, Michael; både han og et par af Evas venner gør, hvad de kan for at hjælpe hende, men Eva er meget utilbøjelig til at tage imod hjælp.
Alligevel lykkes det efter mange misforståelser Michael at trænge igennem og bidrage til en lettere stemning i Evas hjem.
Tør du håbe, Eva? giver en ganske tæt beskrivelse af et lille stykke hverdag, grå, en smule håbløs – og alligevel!