Denne stemningsfulde efterfølger til De kattens feriedage (1999) handler om den grand danois, familien Willumsen/Ørnsbo anskaffede for år tilbage. Den er for længst død, men de søde minder fylder så meget desto mere. Tøs hed hunden, og den var så langtfra en klog hund. Men den var stor som en kvie, så god som dagen er lang, og højt elsket både når den gennemtyggede naboens tøfler, og når den i løbetiden over stok og sten, med sin frue slæbende efter sig, fór af sted efter en interesseret hanhund.