Anna er en 35-årig dansk ambassadørfrue i Karachi, som lider af den tvangstanke, at hun vil myrde sin mand og sin datter. I flyet hjem til Danmark møder hun en ung hippie, og med Interpol i hælene begiver de to sig på vej gennem Europa.

Anna (jeg) Anna

Og andre historier er Klaus Rifbjergs novelledebut fra 1964. De 23 noveller handler om stort og småt lige fra selvmord til Peter Plys, og er skrevet på den særlige veloplagte Rifbjergske facon.

Og andre historier

"Med Portræt viser Rifbjerg igen sit mageløse talent... Det ene billede springer ud efter det andet, og bag den hektiske udvikling fornemmer man koncentration og nerve-bevidsthed... Det er en viril, livskraftig og livsduelig digtning." – Stig Krabbe Barfoed

Portræt

"Jeg kigger op ad papiret og ser ordet Danmark. Måske er det ikke tilfældigt, at jeg har skrevet navnet på mit land, mit fædreland (jeg skriver det så ordet bølger op og ned), gamle Danmark. Måske er det det, jeg gerne ville skrive om til Gerda og ikke kan forstå, fordi hun måske ikke ville fatte, hvad jeg mente. Men hvorfor ikke? Hvorfor sidder jeg og undervurderer Gerda, som jeg synes forstår det hele? Hun er sgu da netop for mig Danmark. Der lyder komisk: Gerda, Danmark. Men hun børster sit hår hundrede gange hver morgen og hver aften, og hun er blond og lugter af . . . havskum."

Brevet til Gerda

År er et skuespil om besættelsestiden skrevet af en af Danmarks mest synlige og produktive forfattere i anden halvdel af 1900-tallet.

Hvor vender kragerne? Hvem skød hovedet af landbetjenten? Hvorfor gemmer den vagthavende sine flasker i cisternen? Lider fr. Honningfod og fr. Lærkesen af seksuelle fortrængninger? Hedder Poul Poul? Er kriminalkommissær Rex’ hørehjælp i virkeligheden en hemmelig sender? Skal kriminalassistenten fortsætte sin rodede ungkarleeksistens til evig tid eller vil han som juniorkriminalbetjenten gå ind i den hellige ægtestand? Og Ingen? Hvad med Ingen? Er hun nogen? Dyrker hun tavsheden som en last eller venter hun blot på det forløsende ord, budskabet som den frigjorte, magiske Illona med det pragtfulde, grønne hår drager rundt i kvindeforsamlingerne og deler ud? Hvem er den skyldige? Er vi skyldige? Hvor henter den blinde, den døve, den stumme sine kicks? Læs Kiks! Kiks rummer svaret! Kiks svarer! Kig i Kiks! Kry, karsk og knasende! Kiks! Kiks, kiks, kiks!

Kiks

Litterær tour de force bestående af sansninger, iagttagelser, meninger, idiosynkrasier, metafiktive kommentarer, erfaringer, oplevelser, erindringer og følelser, der på deres helt egen bevidst kaotiske måde får præsenteret hele forfatterskabet i én tekst. Knap 500 sider om bl.a. Paul la Cour, Tom Kristensen, William Heinesen, Tove Ditlevsen, Halfdan Rasmussen og Rifbjerg selv.

Alea

Scenen er Polas køkken. Mens der steges og koges og dækkes op ankommer aftenes gæster. Hertha og Ella og Betty og Kamme udgør sammen med Kis en gruppe kvinder i fyrrerne, som med jævne mellemrum har mødtes »uden mændene«. Et tilbagevendende tema i deres samtale er disse mænd, deres nuværende og forhenværende, og mændene dukker op i korte, centrale situationer i og uden for scenenes rum. Intet nyt fra køkkenfronten er Klaus Rifbjergs nærgående, men kærlige portræt af generationen, deres selvopfattelser, kærlighedsopfattelser, overlevelsesevne. Det begynder i forvirring, latter og lethed, men knytter sig i stadig stigende alvor som natten skrider frem og flaskerne hober sig tomme op på bordet. Ligesom Klaus Rifbjergs foregående skuespil, Sangen om sengen, sattes Intet nyt fra køkkenfronten op på Det kongelige Teater. (Premiere maj 1984).

Intet nyt fra køkkenfronten

Et villakvarter på Amager en varm forårsdag i midten af 1930’rne. En helt almindelig dag for de veltilpassede og venlige beboere. De tilhører den solide mellemstand og lever i fordragelighed med verden og med hinanden. Konerne går derhjemme, mændene drager hver morgen med sporvogn eller på cykel til deres arbejde som bankfuldmægtig, manufakturhandler, skolelærer, kontorchef og kunstsmedemester. Dagens beskedne fællesbegivenhed er mødet i grundejerforeningen. Men bag den fredelige overflade er fanden løs. Romanen er et røntgenapparat der gennemlyser personernes tilforladelige fremtoning og afdækker dampende farverige og fremmede skove af fantasier, spejlsyner, angstkomplekser, aggressioner, mytologiseringer og seksuelle forvrængninger. Ved et lindelysthus vrinsker enhjørningen mod aften.

Hvad sker der i kvarteret?

En dansk videnskabsmand kommer under sit sabbatår ud for uhyggelige hændelser, da en forbryderbande prøver at fravriste ham en videnskabelig hemmelighed. Foregår i Spanien under Franco-regimet.

Dilettanterne

En flok københavnske skoledrenge på 14 – 15 år drager på påskeferie til Lapland udstyret med ski og rygsæk. Det er lige efter krigen, hvor alle trænger til luft under vingerne. Skæg og varm skildring af drenge, der slås med puberteten, hinanden og sig selv. „Et dyk ned i Rifbjergs rige fortid og – næsten – lutter morskab. Det gør den svær at læse, for hvordan læse, når latteren får ens øjne til at stå fulde af vand? Rifbjerg er, også, en vældig humorist, og aldrig har han demonstreret det tydeligere end i denne roman … Er det blevet bemærket nok, at Klaus Rifbjerg atter har skrevet sig førerstillingen til i ny dansk litteratur.“ – Bent Mohn, Politiken „Hvem gør Rifbjerg dette efter? Han erindrer multisensitivt. Og han har tidens stærkeste kikkertsigte på, når han skyder sig ind til det svundne. Det er ikke en drøm, men virkelighed. Det er en sjælelig oplevelse, men alligevel er det håndgribeligt. – Sagligt som en cykel i solskin.“ – Ejgil Søholm, Aarhuus Stiftstidende

Tak for turen

Klaus Rifbjergs novellesamling BORTE TIT fra 1986 indeholder novellerne TRÆD IND BARBAR, BARBER, SANDHEDEN, VERA, DEN KRITISKE INDFALDSVINKEL, DOBBELT KONFEKT, BORTE TIT,SALAT, EN SJOV HISTORIE, EN AF DE DAGE, EFTER GEHØR, GRÆNSEN, PÅ SPORET AF DEN TABTE VOGN. Det er blidt, groft, melankolsk, humoristisk.

Borte tit

Et udvalg af forfatterens omfattende produktion af noveller, jævnt fordelt over godt fyrre års forfatterskab.

Kort sagt

En dansk families liv i lyst og nød fra de usikre halvtredsere til optimismens kulmination i ungdomsoprørets år 1968. Et stort panorama skrevet for radio med balancen lågt imellem den historiske dokumentation, den realistiske fiktion og det stadige spil mellem fædre og sønner, mødre og døtre, venner og veninder, onkler og tanter, overordnede og underordnede, herrer og slaver. Det spil vi alle er fælles om. Første bind. Ventetid: Familien og nationen står usikkert. En gammel tid – efterkrigstiden – er knap nok forbi og en ny endnu ikke begyndt. Boghandler Vestervang og hans kone og born ser på fremtiden med frygt og forventning, men ved knap nok hvilken vej, de skal vælge. Et gammelt familiemønster stiver dem af, det knager i fugerne, og rundt om er andre kræfter parat med tilbud og indgreb. Lykken står den kække bi, spørgsmålet er bare, hvor man finder den.

De beskedne

Ventetid

Steffen Gurt er dr.phil. i idræt, lektor på universitetet og gift med Harriet, der har en tøjbutik. De er begge omkring de 50, borgerlige, velbjergede københavnere med sommerhus i Nordjylland. Under en af deres mange ture derop gør de holdt hos deres gamle venner Hans og Ellinor. De bliver inviteret til middag, og i løbet af aftenen, hvor der skænkes rigeligt op, bliver Steffen beruset. Det dæmper ikke hans idiosynkrasier. Plaget af tømmermænd og endnu mere sensibel end normalt kører de videre næste morgen. Det bliver en tur med dæmoner i bagsædet.

Idræt

13/4 Det falske, kontinuerlige forår afløst af mere normalt vejrlig. Vinden står i øst, som den skal, kold blæst og højt stratus. Planlægningen af „den rigtige“ tur er allerede i gang. Man stirrer ind i perioden og spørger sig selv: hvad er der brug for? Svaret er altid mere forvirrende og omfattende, end man havde tænkt sig. Tror aldrig jeg vænner mig til det og oplever sikkert her en reminiscens fra gamle dage, hvor alting var lagt til rette og der kun var ventetiden at få has på. I mit eget liv ser billedet anderledes ud. Jeg har stadig fornemmelsen af, at når man har taget en beslutning, så er det bare med at komme op af stolen og af sted. Bogstaveligt talt. Jeg ved selvfølgelig godt, at der skal pakkes kuffert og at man skal have „et eller andet“ med, men jeg har svært ved at koble ind på detaljerne og er meget dårlig til at organisere, så der bliver bund i tingene. „En route, en route!“ siger det inden i hovedet allerede før skjorterne er strøget. Og gæt, hvem der stryger dem! Måske er grunden til at jeg har kunnet flytte mig så meget i mit liv, at jeg ikke har flyttet mig en tomme, jo, nok ladet mig transportere og tit meget langt, men aldrig med den udmarvende fornemmelse af opbrud, der altid har plaget I. og som bliver mere og mere udtalt som årene går…

En udflugt

Efter Karakterbogen (1992), Synderegistret (1994) og Facitlisten (1995) kommer her den fjerde i rækken af Rifbjergs reflekterende, dagbogsagtige betragtninger. Hvor de foregående var henholdsvis »Et virrehoveds bekendelser«, »En angergivens betragtninger« og »En gammel snyders papirer« er det altså her rutsjebaneføreren, der sart, bidsk, nøgternt og lyrisk bekender sine meninger om nationale såvel som internationale, private såvel som offentlige tildragelser. Tidsrummet spænder denne gang fra 11. september 2001 til 7. januar 2002.

Tidsmaskinen

Forfatteren "bekender" åbent sine fejltrin, sidespring og forsyndelser mod de herskende bud og skriver endvidere om døden, humanisme, borgerskabet, Maastricht-aftalen, vejret og ikke mindst om krigen i det tidligere Jugoslavien.

Synderegistret

Martin Alter har det perfekte liv med job, kone, børn og sommerhus. Men de grå hår er så småt begyndt at indtage hårpagten, og angsten for aldringsprocessen og et forsæt spændingsløst liv melder sig som en tre dage lang midtvejskrise. 

Det sorte hul

En delvist ironisk tangerende til barok novellesamling af Klaus Rifbjerg der handler om alt fra besættelsestiden set fra en drengs øjne til ophold i Spanien.

Den syende jomfru og andre noveller

Under et tre måneders ophold i Berlin beretter forfatteren - i dagbogens form - om sin færden, sine indtryk og ikke mindt sine refleksioner over byen og dens forhistorie. Da tiden er 50-året for Anden Verdenskrigs ophør, spiller både krigen og nazismen før og nu en stor rolle. "Rifbjerg udfolder sig suverænt i denne mytisk anskuende form og psykotiske grænsetilstand mellem drøm og virkelighed, som en rejse eller et længere ophold i en fremmed storby jo er." - Weekendavisen. "I hele bogens tone aner man en større, på livserfaringen grundet, humanisme, der næres af glæden ved det elementære liv." - Berlingske Tidende.

Berlinerdage

En dansk families liv i lyst og nød fra de usikre halvtredsere til optimismens kulmination i ungdomsoprørets år 1968. Et stort panorama skrevet for radio med balancen lagt imellem den historiske dokumentation, den realistiske fiktion og det stadige spil mellem fædre og sønner, mødre og døtre, venner og veninder, onkler og tanter, overordnede og underordnede, herrer og slaver. Det spil vi alle er fælles om. Hvorhen, kammerat?: Et decennium går mod sin slutning og en ny generation trænger sig frem. De der var unge i går er gamle allerede i dag, parolerne skifter, og den der ikke kan følge med må krybe tilbage i hulerne, søge et sted at gemme sig, en plads at dø på. Magten finder andre hænder og familien Vestervang ser gamle idealers fald og må stave sig frem til en ny definition. Der er grøde og gæring, men også en truende usikkerhed hinsides optimismen. Revolutionen er i gang, ungdommen marcherer og mange der stadig føler sig unge, ser sig rådvildt omkring. Hvorhen, kammerat?

Hvorhen, kammerat?

2. Verdenskrig er endelig forbi. Tyskerne har forladt Danmark efter fem lange besættelsesår, og nu forsøger landet at finde sig selv i den nye frihed. Adam, kaldet „Lille A.“, prøver også at finde sig selv, men det er ikke nemt, når man er femten år og forelsket i både en jævnaldrende pige og sin bedste vens mor, der har så smukke knæ …

Som man behager

En selvstændig og veloplagt fortsættelse af Esbern med stort set det samme persongalleri. Tiden er nu henlagt til krigen og den tyske besættelse, hvor danskerne i forfatterens beskrivelse ikke opfører sig så ideologisk korrekt og moralsk anstændigt, som man måske bilder sig ind.

Hovedløs

Klaus Rifbjerg ser tilbage på et liv, som i ungdomsårene var præget af søgen, men som efterhånden fandt sin sikre bane. Efter at have påbegyndt flere studier på universitetet, flirtet med filmbranchen og arbejdet som journalist, finder han sit rette element, da han får udgivet sin første bog. Erindringerne skildrer det personlige liv med alt, hvad det indeholder: barndom, forældre, ægteskab, børn, utroskab, venner, uvenner, karriere, rejser m.m.

Sådan

Romanen begynder den 11. september 2001, da Kim Dahlman-Winther - en desillusioneret, lettere kuldslået ca. 60-årig mand - sidder i sit sommerhus og på tv følger begivenhederne i New York. Med samme kompositionsprincip som i trilogiens to først bind, Esbern og Hovedløs, klippes der i tid. Vi følger Kim, fra vi slap ham i midten af 1940'erne til denne skelsættende dato, men til forskel fra de to foregående romaner, hvor synsvinklen skiftede mellem det store persongalleri, ligger den nu udelukkende hos Kim. Kim har kunstnerdrømme, men har aldrig ført dem ud i livet, nok i erkendelse af, at de ikke kan bære. Han er endt som scenograf, en glad amatør, som han siger, der lever af at lave kulisser. Kim er ingen lykkelig mand, han er en uforløst middelmådighed, der forsøger at gebærde sig mellem tilværelsens sætstykker. Hans ægteskab med den begavede museumsinspektør Jette Rigger-Christiensen er gået i stykker. Hans forhold til både moderen og søsteren er distanceret. Hans farmor, kunsthistorikeren Henriette Dahlman-Winther, der har været familiens store, dominerende skikkelse, ender som mere eller mindre senil. Hans forsøg på at finde ud af, hvorfor hans far, den mytologiske Esbern, tog af sted til Spanien for at bekæmpe fascismen, ender i den ret triste konklusion, at han simpelt hen ikke kunne holde den kvindedominerede og (små-)borgerlige lukkethed ud og derfor stak af ... Alt er kort sagt noget rod. Lydbogen er indlæst af Paul Hüttel i 2008

Klaus Rifbjergs MARTS 1970 fra 1970  - En fantasiroman over en opdigtet episode mellem kendte mennesker, der sætter hele Danmark på den anden ende i marts måned 1970.

Marts 1970

Romanen Joker handler om en journalist, Jeremias Lister, der praktiserer »New Journalism«. En fraskilt mand på ca. 40 år, der mener at virkeligheden, det lige omkring os med lugte og ru overflade, er meget mere spændende end kunsten. Det gælder bare om at gå tæt på. Aflure virkeligheden, gå på listesko, se, gengive, fortælle, sådan som Jeremias Lister kan det. Omkring ham træffes hans tidligere kone Kirsten, hans nye veninde Karen, hans sidste »ven«, dværgen Nielsen og kollegerne på bladet, et blandet kompagni af »venstreorienterede« og andre, »der har gennemskuet det hele«. Bogen skildrer ensomheden og forladtheden, de smarte, tunge drenges længsel efter at være sammen med nogen, drømmen om at livet og arbejdet skal have en mening…

Joker

’Intet sikkert abnormt’ er et lægefagligt udtryk, der bruges om undersøgelsesresultater, hvor man ikke umiddelbart kan påvise nogen unormalitet. Udtrykket kan også bruges i andre end medicinske sammenhænge. Intet sikkert abnormt indeholder 18 noveller, nogle på få linjer, andre på adskillige sider. Novellerne tager udgangspunkt i tilstande og situationer, hvor man ikke umiddelbart kan påvise nogen unormalitet.

Intet sikkert abnormt

FLUEN Der ligger du kære ven med dit lagen og din udsigt byen inden i dig byen uden om dig og alligevel noget der aldrig kom i gang. Der ligger du kære ven med din avis og dine briller under sengen skoene byen inden i dig og gardinerne på hver sin side vinduet som trænger til at pudses Der ligger du og telefonen ringer eller ringer ikke byen flyver op sætter sig igen kryber rundt på hånden som du betragter og lidt efter ryster.

Byens tvelys

Digte af Klaus Rifbjerg fra 1961. Om "Camouflage" skriver Jens Kruuse: "Hans digt er større tænkt og videre villet end noget her hjemme i mange, mange år ... Jeg siger det roligt og stille: dette er vældigt."

Camouflage

Emma og Richard Nielsen er et ægtepar midt i 70'erne, der bor i hus i Vanløse. Han er pensioneret lærer fra Ingrid Jespersens Skole, hun fra biblioteket. De har to midaldrende børn, Rie, der arbejder på et reklamebureau, er fraskilt og mor til den 18-årige Anders, der er elev på Forfatterskolen, og Carsten, der til familiens store overraskelse og misbilligelse er sekondløjtnant i militæret og for tiden udsendt til Irak og en barsk hverdag i Camp Tordenskjold. Hvad handler Dagstelegrafen om? - den er bl.a. et øjebliksbillede af en familie og dermed af nogle personer, der er følelsesmæssigt tæt forbundne, men som alligevel er forskellige og skilt ud fra hinanden i den ensomhed, som er tilværelsens vilkår. Der er fortidsknuder og fortielser, bl.a. afsløres det pludseligt, at Richard i ægteskabets første år har haft en affære med en digterinde, som han ikke var forelsket i, men som tiltrak ham seksuelt, og som måske/måske ikke repræsenterede den sult efter lidenskab og drift, som han ellers ikke vidste, hvad han skulle stille op med, og som, da den afsløres nu så mange år efter, får Emmas hele tilværelse til for et øjeblik at styrte sammen i følelsen af et stort illusionsnummer. Der er Richards pludselige død, der måske/måske ikke forrykker nogle ting i familien, der er Ries altid ukuelige humør, der dækker over en aldrig tilfredsstillet længsel, og der er Anders, der kæmper for at komme ind i kunsten som sig selv (og her leveres et satirisk portræt af Forfatterskolen!) og derfor har planer om at tage navn efter sin barndoms sommersted: Nyord. Der er Carsten, der har valgt en macho-vej, måske/måske ikke i trods mod den kulturradikale og humanistiske baggrund, som forældrene og en borgerlig Vanløse-baggrund giver, men er det lykken? - næppe ... Dagstelegrafen er en roman om livet med dets strid og længsler og kampe og om den stædige energi, den enkelte lægger i det for at få det hele til at glide. Dagstelgrafen er den registrerende bevidsthed og det konstante aftryk, livet sætter i mennesket. Det er alt det, der tikker ind og lagres og former et menneske og dets reaktioner, og det er gennemlyst og beskrevet med stor seismografisk følsomhed.

Dagstelegrafen

Digte skrevet i et levende og rytmisk sprog og med et indhold, der varierer fra filosoferen over hverdagslivet til beskrivelse af stemninger og sindstilstande.

Bjerget i himlen

En dansk families liv i lyst og nød fra de usikre halvtredsere til optimismens kulmination i ungdomsoprørets år 1968. Et stort panorama skrevet for radio med balancen lagt imellem den historiske dokumentation, den realistiske fiktion og det stadige spil mellem fædre og sønner, mødre og døtre, venner og veninder, onkler og tanter, overordnede og underordnede, herrer og slaver. Det spil vi alle er fælles om. Tredje bind. Boom!: Biler, fjernsyn, stereo, whisky, sex, tempo, stress – den ny tid er kommet, og det virker som om ingen kan få nok. De ny modeller udskiftes hurtigt med andre ny, og familien Vestervang prøver at følge med så godt den kan. Jan Erik Vestervang kaster sig ud i eventyret med opsmøget sjæl, appetitten er der ikke noget i vejen med, men af og til er tømmermændene slemme og bondeangeren tynger. Velstanden stiger, en del stiger den også til hovedet, dog drager en bekymret og engageret skare i påskesnefoget fra Holbæk til København. Make Love, not War! er atomkampagnens motto.

Boom!

– en roman om fornuft og galskab. Apotekeren Julius Herzlich er som sin kone Vilhelmine indbegrebet af dansk, borgerlig snusfornuft. Han har sin gode forretning og sit gode udkomme. Men hvordan holder man i længden al denne normalitet ud? En tvangstanke bider sig mere og mere fast: »Man kunne jo slå sin kone ihjel.« Men inden det kommer så vidt indhenter begivenhederne ham … »Jeg holder mig mest til den gyldne middelvej, ikke kun fordi den er oppe i tiden, jeg har altid været en hund efter det tredje standpunkt og af den grund døjet hug og stød fra mere »engagerede« venner. Måske er det derfor, jeg føler mig foruroliget. Hvordan kan man gå ind for »Oprør fra Midten« og samtidig få disse tanker? Er det galskaben, som banker på? At slå Minni ihjel – det kan kun være en joke … og en meget dårlig sådan. Hvor kommer den slags fra? …« (Citat fra bogen)

Romanens jeg er en 70-årig litteraturprofessor, der lever et godt borgerligt, liv med Aline. Han har siden skoletiden haft en ven, maleren Nikolaj Værn, men pludselig har Nikolaj afbrudt forbindelsen. Det forstår hovedpersonen ikke, for de har delt stort set hele livet med hinanden, og der er kun døden tilbage. Hvorfor så uvenskab? Hvorfor betyder Nikolaj så meget? - hvorfor er jeg'et altid så tilbageholdende og flegmatisk i forhold til livet? Hvorfor er han trods ydre borgerlig succes så skuffet? Hvem er han egentlig? Lydbogen er indlæst af Sune Pilgaard

Nøleren

Digte skrevet med Gyldendals tobinds-leksikon i den ene hånd og en kuglepen i den anden. "Den opladte åbenhed og sproglige veloplagthed er slående ... Leksikon er virkelig digteren Klaus Rifbjerg fra den mest generøse side." - Berlingske Tidende.

Leksikon

Man kan rejse væk fra noget eller i retning mod noget. I disse 16 noveller skriver Rifbjerg om mennesker, der rejser i søgen efter oplevelser eller for at løse personlige problemer.

Rejsende

Et fantasifuldt værk om to drenge, der i 1941 kravler gennem et hul i jorden og dukker op i Danmark anno 1981. Og det giver anledning til mange komiske misforståelser. Med undren ser børnene TV-antenner, motorveje, helikoptere, for ikke at nævne knallertkørere med styrthjelm. Men romanen er mere end dette. Drengenes konfrontation med nutiden giver anledning til en barsk samfundssatire. Enhver er sig selv nok og alle er agressive overfor alt det, der er anderledes, som f.eks. de to drenge med deres gammeldags påklædning og adfærd. Ufordrageligheden mellem mennesker på det lokale plan svarer til en stigende krigsoptrapning i samfundet. – ragnarok bryder løs.

De hellige aber

»Det er en overdådig bog. De syv fantastiske fortællinger i Tango viser Klaus Rifbjerg fra hans mest generøse og geniale side … en alt besejrende humor, en inspiration, der forvandler 30’rnes og 40’rnes triste hverdag til et ligefrem Schade’sk univers, hvori alting kan ske og næsten lige så meget sker … Det ene mirakel afløser det andet«. – Jens Kistrup, Berlingske Tidende

Tango eller Syv osmotiske fortællinger

»I køkkenet tier kanariefuglen/ pludselig/ og ramler død / ned i bunden af buret.« – fra det desperate digt Eftermiddag

25 desperate digte

Digtcyklus, som spænder krigens idioti og nonsens op mod et levet og sanset liv med menneskelige værdier.

Krigen

Fænomener i en vis del af dansk presse kan måske give læseren fornemmelsen af, at denne tekst er udtryk for et aktuelt mishag. Men  det er ikke tilfældet. Tværtimod står man over for et bevis på, at kunsten foregriber virkeligheden, og at kunsten i sidste ende overhales af virkeligheden. "Du skal ikke være ked af det, Amalia" var færdig som trykklart manuskript i marts 1973 og blev afleveret til forlaget i maj.

Du skal ikke være ked af det, Amalia

Efterkrig fra 1957 er Klaus Ribjergs anden digtsamling.

Efterkrig

1962, en ny verden sat på skinner, signalet hejst til farten fremad, fremad, fremad … Alt var overskud i en sådan grad, at man kunne tillade sig at slå krølle på halen, at lave herresving og arabesker, man dansede TWIST og for at det ikke skulle være løgn, fandt en flok unge entusiaster ud af, at der også var plads til at demonstrere deres egen Weltschmerz. De små nederlag kunne bruges til erobringe, og snart snurrede kameraerne i den lyse sommer. De unge på tredive blev klædt af til skindet og erklærede, at det ikke var til at bære, men når mørket sænkede sig, gik dansen mellem stearinlysene, og når det blev helt mørkt, lød latteren og de ømme suk fra busk og krat, alkove og køje. TWIST, TWIST, TWIST … lyden af nappaskind mod pigelår, eller bomber, der falder langt, langt væk i et fremmed land, som ingen kender.

Twist

Klaus Rifbjergs digtsamling PAP indeholder digtene: Le mot juste Haps! Naboersken I en sal på hospitalet Billedet viser Gnister Lotterimanden Kurt Thorsen De amorfe Rengøringshjælpen Linje fjorten Inden i Statsministerens hjerne GnisterViceværten Hommage à Hajj Den nye hjemmehjælper De egyptiske aber Konen Man skal aldrig forcere noget Nostalgi Daglejeren Undergang Bræk Bankrådgiveren Pap Allô, allô Gnister Spin Bush og Gud Krydderbollen Enken Svælg Tænder Værten Og

Klaus Rifbjergs femte digtsamling fra 1962 er en hilsen til Steen Steensen Blichers ”Trækfuglene”. Den er på højde med Klaus Rifbjergs bedste poesi og indeholder bl.a mesterstykket ”solsort”.

Voliere

Edith Gustafsson, født ca. 1900, kommer fra landet og er ud af en stor søskendeflok. Egl. er hun uønsket, hvad moderen ikke lægger skjul på. Edith får som den eneste i flokken en studentereksamen og flytter til København, men afbryder sine universitetsstudier for i stedet at arbejde i en børnehave. Her træffer hun en kollegas bror, Robert Falk, ingeniør og enkemand, som hun gifter sig med. Han er en blid, ordentlig, lidt reserveret mand, som Edith godt ved ikke til fulde kan tilfredsstille eller modsvare den voldsomme, også seksuelle lidenskab, der ligger dybt i hende.  Romanens ramme er Roberts dødsleje. Edith kaldes til hospitalet en nat, og siddende ved hans seng reflekterer hun over sit liv. Det har på alle måder været et udmærket liv, men måske også et lidt resigneret og almindeligt liv, hvor en masse ønsker og håb ikke er blevet indfriet, og hvor blusset altid har stået lidt lavt. Der har været engagement i både arbejde, politik og familie, men alt er holdt i tømme. Edith Falk har aldrig for alvor fået luft under vingerne.     Lydbogen er indlæst af Christine la Cour.

Jordbær

»… Jeg er overhovedet ikke født på Amager. At jeg valgte at gøre netop denne ø til mine drømmes landskab, må nok forklares som det kunstneriske kapital-bedrageri i min karriere. Jeg ville så langt væk fra rødderne som muligt, jeg løb som en hurtigtgående destroyer med alle tågemaskinerne på fulde omdrejninger på flugt fra min oprindelse, mig selv og mit jeg og valgte det sumpede distrikt syd for Kalveboderne som revir på samme måde som Beckett bruger vejsiden eller stranden ved verdens ende, Ibsen dagligstuen, O’Neill værtshuset, Faulkner Yoknapatawpa County og Daudet en mølle til sit« … »Dobbeltgængeren afklæder den mondæne og den naive bekendelseslitteratur ved at udstille nogle af dens manerer, men inden der er gået så lang tid, tager den selv fart og bliver en diabolsk historie, der lever på sine egne vilkår ved at overleve sit udgangspunkt«. – Torben Brostrøm, Information

Dobbeltgænger eller Den korte, inderlige men fuldstændig sande beretning om Klaus Rifbjergs liv

Statsbiblioteket modtog i 2013 en samling unikke lydoptagelser fra solofløjtenist, kgl. kapelmusikus og lydekspert Eyvind Rafn. Med donationen fulgte en række optagelser, hvor Klaus Rifbjerg læser egne digte, nærmere bestemt de fleste af hans digtsamlinger fra Under vejr med mig selv (1956) til og med Septembersang (1988). Optagelserne blev til i begyndelsen af 1990'erne, og lydmaterialet var tiltænkt Gyldendal i forbindelse med udgivelse af lydbøger. Optagelserne viste sig at være meget fine, og Statsbiblioteket ønskede at udgive en cd med de tre tidlige hovedværker Under vejr med mig selv (1956), Konfrontation (1960) og Amagerdigte (1965) som eksempler på highlights fra bibliotekets store historiske lydsamling. Klaus Rifbjerg og Gyldendal var meget imødekommende over for projektet. Parallelt med udgivelsen af denne cd kan Gyldendal derfor præsentere de tre digtsamlinger som lydbøger i ikkefysisk form. Amagerdigte er indlæst af Klaus Rifbjerg i 1990/1991.

Amagerdigte

relevance|desc

publishdate|desc

publishdate|asc

rating|desc

title|asc

author_lastname|asc

BookBeat to tysiące audiobooków i e-booków w Twoim telefonie. Znajdź swoją kolejną lekturę, przeglądając nasze listy i kategorie.

Lubisz czytać książki? Odkryj tysiące e-booków w BookBeat. Wybieraj spośród różnych gatunków, takich jak bestsellery, kryminały, romanse, literatura faktu i wiele innych!

Uzyskaj dostęp do tysięcy e-booków na swoim telefonie. Przeglądaj i znajdź swoją następną ulubioną książkę już dziś!

Na naszej półce z książkami - Audiobooki

W BookBeat znajdziesz ponad 1 milion audiobooków i e-booków w różnych językach. Możesz słuchać i czytać na telefonie lub tablecie. Wypróbuj za darmo!

BookBeat - audiobooki i e-booki w Twoim telefonie. Wypróbuj za darmo!

Jeśli nie jesteś obecnie w podróży, zalecamy rejestrację na stronie internetowej dedykowanej dla {country}.

Tutaj możesz przeglądać i odkrywać najpopularniejszych autorów i książki dostępne w BookBeat. Nasza szeroka oferta obejmuje różne gatunki literackie i autorów. Ta lista z pewnością dostarczy Ci inspiracji do wspaniałego czytania w aplikacji!

Książki autorstwa {AuthorName} - BookBeat

{NarratorName} jako lektor - BookBeat

Poszukujesz nowego ulubionego lektora czy może masz już faworyta, którego chcesz słuchać jeszcze częściej? Mamy coś dla Ciebie! Zebraliśmy tutaj wszystkich najpopularniejszych lektorów oraz książki, w których wystąpili.

Wyszukiwanie

Tytuł

Osoba zmywająca naczynia i słuchająca audiobooka w aplikacji BookBeat

Autor

Klaus Rifbjerg

Zacznij korzystać z BookBeat już dziś

O nas

Obserwuj nas

Pomoc i kontakt

Informacja

BookBeat

Pobierz BookBeat