Maria Callas står som en af operaens største stjerner nogensinde, og da hun levede var hun helt uden sidestykke. Hendes liv bliver i Maria Hellebergs biografi historien om en interessant kvindeskæbne, hvis ansigt og stemme i dag hører til blandt operahistoriens legender. Maria Callas blev født i New York i 1923 af græske forældre som Maria Anna Sophie Cecilia Kalogeropoulou. Da hun er 13, forlader hendes ambitiøse og dominerende mor faderen og tager Maria og hendes søster med tilbage til Athen. Her lykkes det Maria at blive optaget på konservatoriet, selvom hun egentlig er for ung, og så er vejen banet for et dramatisk liv i operaens tegn. Et liv, der i 1977 slutter alt for tidligt. Maria Helleberg (f. 1956) har, fra sin debut i 1986 og frem til i dag, udgivet mere end 80 titler indenfor skønlitteratur, børne- og ungdomsbøger, biografier og rejsebøger. Hun er kendt og elsket for sine historiske romaner, der som oftest omhandler virkelige personer og hændelser – fortalt med den digteriske frihed, der skal til for at gøre de historiske begivenheder til godt romanstof. Maria Hellebergs forfatterskab kredser i høj grad omkring nogle af danmarks- og verdenshistoriens stærke og interessante kvindeskikkelser, der ofte indtager hovedrollen i hendes fortællinger.

Maria Callas

Johanne Luise Heibergs vej fra bund til top er grusommere end nogen anden historie fra Guldalderen. Hun er født i en familie, hvor misbrug af enhver art florerer. Men i gøgereden vokser en svane op: smuk, stærk, talentfuld og modig. Ét er Johanne Luise fra barnsben bevidst om: At undgå udnyttelse handler om at stå fast. Hun må værne om kroppen, sproget, tanken. Munden er den vej, undertrykkelsen trænger ind, og senere den port, hvorigennem renselsen kommer: replikkerne. På scenen på Det kongelige Teater bliver hun et rigtigt menneske. Hendes liv er en konstruktion, men den smukkest tænkelige. Johanne Luise Heiberg (f. Pätges, 1812-1890) kom ind på Det Kongelige Teaters balletskole som otteårig. Hun fik hurtigt mindre roller og debuterede som skuespiller i vaudevillen APRILSNARRENE. Tidens største digtere, fra Oehlenschläger til Hertz, skrev roller til hende og med ægteskabet med Johan Ludvig Heiberg, forfatter, dramatiker og senere direktør for Det Kongelige Teater, blev hun guldalderens store danske scenekunstner. Pressen skriver: »… et fintmærkende og følsomt portræt af den store danske skuespillerinde …”Scenesat” er en værdig hyldest til den legendariske skuespillerinde Johanne Louise Heiberg.« ***** – Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten »Maria Hellebergs indlevede skildring af fru Heibergs rædsomme barndom, stærke vilje og frustration er gribende … Maria Helleberg griber kraftfuldt og vedkommende fat i læseren med sit undersøgende blik på en kvindelig kunstners vej til position og ensomhedsfølelse.« ***** – Eva Pohl, Berlingske »… en god og grum og gæv roman om Johanne Luise Heiberg« – Lars Bukdahl, Weekendavisen »Maria Helleberg gør det med sin sædvanlige respekt for de historiske kendsgerninger, og hun sætter som i sine andre historiske romaner ekstra kulør på ved hjælp af den såkaldte digteriske frihed. « – K.E. Watz, Lolland-Falsters Folketidende »Med mageløs præcision giver Helleberg os Hanne, Johanne og fru Heiberg i én bid … en fantastisk bog er det blevet til.« – Marianne D. Comett, Sæby Folkeblad

Scenesat

En fyrreårig dansk forfatterinde på studietur i et arabisk land bliver fanget i et militærkup. Hendes voldsomme oplevelser fremkalder et krisefyldt selvopgør, da hun er hjemme igen.

Undtagelsestilstand

Opera er den mest komplicerede form for teater, man kan tænke sig. Men alligevel er opera blevet folkelig. Det er populært at gå i operaen. Opera er sang og musik, men det er også en visuel kunstart. Og repertoiret er bredt, fra det unge 1600-tals første forsøg i genren til moderne klassikere. "Ind i Operaen" er Maria Hellebergs meget personlige bud på de nye strømninger inden for denne kunstart: siden 50'erne har operaen paradoksalt nok været det sted, hvor moderne instruktører har kastet sig ud i de vildeste ting. Gamle komponister er blevet genopdaget, og deres værker blevet en del af repertoiret. Vi opfører og hører denne musik på en helt ny måde. Ja, når man sammenligner med ældre pladeindspilninger, kan man høre, at selv stemmerne har gennemgået kolossale forandringer i takt med de nye opsætninger. "Ind i Operaen" er skrevet med kærlighed til denne kunstart og med en aldrig svigtende tillid til, at man her kan få nogle af livets største teateroplevelser.

Ind i operaen

Den historiske scene er Slaget på Reden den 2. april 1801, hvor den engelske flåde under admiralerne Parker og Nelson angreb den danske forsvarslinje af flådebatterier og blokskibe ud for København. Englænderne så Danmark-Norges medlemskab af Det væbnede neutralitetsforbund samt Napoleons fremmarch på det europæiske kontinent som en stor trussel mod deres sikkerhed og herredømme til søs. For at bevare denne position besluttede den engelske regering at angribe København og dermed tvinge Danmark til at trække sig ud af Neutralitetsforbundet. Karen Danes søn Troels er på langfart – først om bord på et slaveskib fra Guldkysten til Vestindien. Fangerne gør oprør, men Troels reddes. Efter nogle år i Indien og Vestindien er han på vej hjem til Danmark. Hans skib opbringes af englænderne, og han føres til London. Den engelske flåde er under udrustning, og i 1801 sætter den kurs mod København med Troels om bord. Uforvarende deltager han i Slaget på Reden, men slipper helskindet fra det. Senere – som korrespondent for englænderne i Slaget ved Trafalgar i 1805 – såres han alvorligt. Mørke skygger truer Dane-familien.

Slaegten

Slægten 17, Patrioten

”Nu er hun på toppen. Her har hun det bedst … Der har været skyer og rimfrost det seneste døgn under opstigningen, men nu trænger solen igennem og bader den storslåede udsigt i det klareste lys fra en isblå himmel. Efter at have vandret i fire døgn er det en mærkelig fornemmelse ikke at kunne komme længere. Ikke opad, kun ned. Nu ligger kraterkanten fra den gamle vulkan, som i tidernes morgen skabte Kilimanjaro, som en ring, så langt øjet rækker. Dette bjerg er Afrikas vielsesring, en kolossal stræben efter himlen, en top af sten dækket af hvid sne på det sorte kontinent. Hun har drømt om Kilimanjaro i årtier.” 38-årige Jo Beckmann lever et fantastisk og uforpligtende singleliv. Mænd begærer den rødhårede skønhed, kollegerne på Rigshospitalet respekterer hendes dygtighed og vagterne som akutlæge i København giver masser af spænding og udfordringer. Jo er unbeatable … … indtil hun mærker knuden i sit højre bryst. Den ondsindede, uretfærdige sygdom vender op og ned på Jos verden. Og da hendes bedste veninde samtidig bliver myrdet, må hun tage kampen op med både sig selv, kræften og en ukendt gerningsmand. Liv eller død er første bind i en krimiserie om akutlægen Jo Beckmann. krimi, kvinder, brystkræft, Danmark, 2010-2019

Liv eller død

Efter Struensees henrettelse i 1772 regeres Danmark af kupmagerne: enkedronning Juliane Marie, hendes søn, arveprins Frederik, og kabinetssekretæren Ove Høegh-Guldberg. I 1784 begår den 16-årige kronprins Frederik – Christian den 7.s søn med Caroline Mathilde – et modkup, der vælter dette triumvirat. Tiden herefter præges af reformer. I 1788 underskriver statsrådet landboreformerne, som resulterer i stavnsbåndets ophævelse, der besegles ved nedlæggelse af grundstenen til Frihedsstøtten i 1792. De to overlevende fra branden på Daneborg i 1771 er den purunge Karen Dane og hendes far Frederik. Karen kæmper med sin sorg og sit savn af faderen, der for det meste opholder sig i København. Det bliver derfor hende, der må styre genopbygningen af godset. Bøndernes hårde vilkår har hun set på nært hold, og hun er ikke i tvivl: De skal være frie! Karen er en ensom og særpræget pige, og undervejs må hun slås med kærlighedslivet – en dyb hemmelighed følger hende i årevis. Men ukueligt fortsætter Karen sin seje kamp for sin egen og sine bønders frigørelse.

Slægten 16: Frihedens dragt

I 1766 er den kun 15-årige engelske prinsesse Caroline Mathilde blevet giftet bort til Danmarks konge Christian VII. Ved et hof, hvor etiketten kommer før alt andet, og hvor ægtemanden ikke er helt rigtig i hovedet, har Caroline Mathilde svært ved at finde sig til rette – men hun finder omsider fortrolighed og kærlighed hos kongens livlæge Struensee. Historien om Caroline Mathilde og Struensee er blevet fortalt mange gange, både i litteraturen og på film. Maria Hellebergs version er fyldt med sanseindtryk fra livet i de lange gange på Christiansborg. Rokoko-tiden er lig med pudrede parykker, tunge parfumer og formelle danse, og midt i alt dette står det ægte og tragiske kærlighedsforhold mellem dronningen og livlægen som en stærk kontrast til tidens stil. Maria Helleberg (f. 1956) har siden sin debut i 1986 udgivet mere end 80 titler indenfor skønlitteratur, børne- og ungdomsbøger, biografier og rejsebøger. Hun er kendt og elsket for sine historiske romaner, der som oftest omhandler virkelige personer og hændelser – fortalt med den digteriske frihed, der skal til for at gøre de historiske begivenheder til godt romanstof. Maria Hellebergs forfatterskab kredser i høj grad omkring nogle af danmarks- og verdenshistoriens stærke og interessante kvindeskikkelser, der ofte indtager hovedrollen i hendes fortællinger.

Mathilde, magt og maske

En nøgtern og usentimental fremstilling af de erfaringer med demens, Maria Helleberg har gjort, efter at hendes mor for nogle år siden blev ramt af sygdommen. Sygdommens forløb har været præget af både nedture og glæder. Nedture, når det gik tilbage for moderen, og den offentlige omsorg viste sig fra sin mest umyndiggørende og nedværdigende side. Glæder, når der kunne spores fremgang i moderens tilstand. Fremgangen indtraf først for alvor, da Maria Helleberg besluttede at få moderen ud fra den institution, hun var blevet anbragt på. En bog, som vil kunne være til oplysning og praktisk nytte for mange, som kommer i berøring med den frygtede sygdom.

At gå i barndom

Leonora Christina Ulfeldts (1621-1698) vedvarende loyalitet og troskab mod sin mand Corfitz Ulfeldt skulle koste hende dyrt - 22 års fangenskab i Blåtårn på Københavns Slot. Hun opfattede sig selv som tidens elite, og som gudbenådet politisk begavelse. Men alle hendes og ægtemandens handlinger tjente kun til at indføre præcis den politik, de bekæmpede. Leonora Christina var hverken fugl eller fisk, hverken kongelig, adelig eller udstyret med politiske retigheder. Og hendes liv blev en rejse mellem yderpunkter: fra Versailles til diverse former for fængsel, kulminerende i 22 års indespærring - i selskab med en række fascinerende kvinder fra samfundets absolutte bund. LEONORA CHRISTINA er en selvstændig fortsættelse til romanen Kongens kvinder (2013), der fortæller om Christian den 4.s kvinder heriblandt Leonoras mor, Kirsten Munk.

Leonora Christine

Norge, 1494: 15 år gammel indgår Ingerd ægteskab med en meget ældre mand. Ingerd skoles i både kærlighed og politik, i alle tænkelige former. Da ægtemanden dør, kastes hun ud i 1520’ernes uro: reformation, personstrid og Unionens opløsning. Som Norges førstedame befinder Ingerd sig midt i konflikterne, med sin store formue og yderligere fem gode kort på hånden: sine fem giftemodne døtre. Bryllupsnætter, barselsenge, dødslejer og henrettelser. Flygtninge, plyndrende ærkebiskopper, oprør og en verden i hastig forandring. Og så er det oven i købet en sand historie.

Sommerfugl

Jofrid er den svenske konges uægte datter, som må gifte sig med storbonden Ture Bengtsson af familiepolitiske årsager. Da hun møder krigeren Sten Algotsson opstår et passioneret kærlighedsforhold, som får blodige følger for dem selv og deres familier. Maria Hellebergs "Så mangen sti vild" udspiller sig i middelalderen i årene mellem 1292 og 1324, en tid hvor selv de rigeste og mest magtfulde levede et primitivt liv. Et liv, hvor lidenskaberne skal udleves før det er for sent – for mange døde unge. Mændene i kamp og kvinderne i barselsseng.

Så mangen sti vild

Knud er syv år gammel, da hans forældre, kong Erik Egode og dronning Bodil, i 1103 dør under en pilgrimsrejse til Det Hellige Land. Knud opfostres hos stormanden Skjalm Hvide i Fjenneslev, og imens indtager hans farbror, Niels, tronen til stor fortrydelse for Knuds halvbror, Harald Kesja, der har styret riget i sin fars fravær. Det er langt fra ufarligt at være kongesøn, hvorfor Knud sendes til Sachsen, hvor han grundlægger et livslangt venskab med den senere tyske kejser, Lothar. Men Knud kaldes hjem til Danmark af kong Niels, der indsætter ham som grænsejarl i Slesvig. Han gifter sig med Ingeborg, der er fyrstedatter fra Rusland, og befæster sin position som rigets mand mod syd. Men selv om landet ånder ro under den bagstræberiske kong Niels, lurer intrigerne og magtkampene i hvert hjørne af de nedslidte kongsgårde. Knuds to halvbrødre, Harald Kesja og dennes lillebror, Erik Emune, er lige så uberegnelige som kong Niels’ efterhånden voksne søn, Magnus Stærke. Knuds kone, Ingeborg, har som den eneste gennemskuet, hvor faren kommer fra, men hendes mand lytter ikke til hende, og det ender med at kaste det danske rige ud i en over 20 år lang borgerkrig. KNUD LAVARD er historien om kongesønnen, der var sin tids mest oplagte og kvalificerede kongsemne, men skulle ende med at finde sin plads i danmarkshistorien som far til den søn, han aldrig fik at se: Valdemar den Store.

Knud Lavard

Rom er en by, der er fyldt med spændende historiske seværdigheder – nogle af dem er nærmest obligatoriske udflugtsmål, og dem skal traditionelle rejseguides nok informere grundigt om. Er man derimod interesseret i at opleve Rom fra en anden vinkel, er Maria Hellebergs anderledes introduktion til byen et godt sted at begynde. I "Under huden på Rom" guider hun læseren uden om de slagne turistruter og viser, hvordan man med lidt opfindsomhed kan få mange nye oplevelser i den italienske hovedstad. Bogen rummer tips om forretninger, spisesteder og seværdigheder og går i en stor bue udenom turistfælderne. "Under huden på Rom" er til glæde og inspiration for alle historie-, arkitektur- og kunstinteresserede rejsende. Maria Helleberg (f. 1956) har, fra sin debut i 1986 og frem til i dag, udgivet mere end 80 titler indenfor skønlitteratur, børne- og ungdomsbøger, biografier og rejsebøger. Hun er kendt og elsket for sine historiske romaner, der som oftest omhandler virkelige personer og hændelser – fortalt med den digteriske frihed, der skal til for at gøre de historiske begivenheder til godt romanstof. Maria Hellebergs forfatterskab kredser i høj grad omkring nogle af danmarks- og verdenshistoriens stærke og interessante kvindeskikkelser, der ofte indtager hovedrollen i hendes fortællinger.

Under huden på Rom

Beth har far og mor og går i børnehave. Hun ønsker sig et marsvin i fødselsdagsgave. Alt er, som det skal være, til hendes mor bliver syg – og forsvinder. Beth får at vide, at hendes mor er død. Men hvad vil det sige? Vender hendes mor aldrig tilbage? Langsomt skal Beth vænne sig til et nyt liv sammen med far, som gerne vil gøre det rigtige for hende – og sammen med de andre børn i børnehaven, som ikke har oplevet noget lignende. Så Beth går alene ud i verden for at finde sin forsvundne mor. Det bliver ikke lettere af, at der flytter en engel ind i nabohuset, en engel, som Beths far begynder at se meget til, og som har en lille pige på Beths alder. Det bliver heller ikke spor lettere, da Beth får sit hedeste ønske opfyldt; to små marsvinesøstre. Men måske kan man alligevel klare både marsvin, mødre i himlen og engle på jorden?

Beth

Året er 1501, Lucrezia Borgia er 21 år gammel, og hun er netop blevet gift for tredje gang. I kølvandet har hun ét mislykket ægteskab, én afdød ægtemand og ry for at være både nymfoman og giftmorderske. Som datter af Pave Alexander VI har hun meget lidt selv at skulle have sagt om sit nye giftermål, og valget af ægtemand er faldet på Alfonso d‘Este, arving til hertugdømmet Ferrara. Sammenlignet med Rom er Ferrara grå, kold og kedelig, men Alfonso er måske alligevel ikke det værste, der kunne ske hende. I "Lucrezias ægteskab" skildrer Maria Helleberg pligtægteskabet med alt hvad det indebærer af personlig usikkerhed, politiske forviklinger og familieskandaler – og ikke mindst den kærlighed, der kan opstå, hvor man mindst venter det.

Lucrezias ægteskab

"Mine romerske historier" er ikke en rejsefører til Rom; man finder hverken adresser på kirker og restauranter eller åbningstider på museer og kunstgallerier. Det er en samling fortællinger og betragtninger om de folk og begivenheder, der har været med til at skabe vores billede af byen. Maria Hellebergs bog er en kærlighedserklæring til den evige stad – og hun beretter levende om kejsere og paver, helgener og kunstnere, bygherrer og feltherrer, Hollywood-film og operaer, trafik, omgangsformer og dagligliv. Og mens man bliver underholdt, bliver man også bedre rustet til at opleve den fantastiske by. Maria Helleberg (f. 1956) har, fra sin debut i 1986 og frem til i dag, udgivet mere end 80 titler indenfor skønlitteratur, børne- og ungdomsbøger, biografier og rejsebøger. Hun er kendt og elsket for sine historiske romaner, der som oftest omhandler virkelige personer og hændelser – fortalt med den digteriske frihed, der skal til for at gøre de historiske begivenheder til godt romanstof. Maria Hellebergs forfatterskab kredser i høj grad omkring nogle af danmarks- og verdenshistoriens stærke og interessante kvindeskikkelser, der ofte indtager hovedrollen i hendes fortællinger.

Mine romerske historier

På Sydfyn ikke så langt fra Faaborg ligger Brahetrolleborg. Gennem 500 år har det været beboet af fremtrædende danske adelsfamilier, og Maria Helleberg fortæller her en række af de bedste historier om livet på godset. Den gamle herregård har dannet ramme om både kærlighedseventyr, store drømme og økonomiske vanskeligheder. Bogen har mange fine illustrationer, og vi kommer omkring både beboere, begivenheder og bygninger. Vi hører blandt andet om Birgitte Trolle, der holdt stævnemøder med Griffenfeld i parken, om Anna, der stak af med kongen og om bondereformerne i slutningen af 1700-tallet. Maria Helleberg (f. 1956) har, fra sin debut i 1986 og frem til i dag, udgivet mere end 80 titler indenfor skønlitteratur, børne- og ungdomsbøger, biografier og rejsebøger. Hun er kendt og elsket for sine historiske romaner, der som oftest omhandler virkelige personer og hændelser – fortalt med den digteriske frihed, der skal til for at gøre de historiske begivenheder til godt romanstof. Maria Hellebergs forfatterskab kredser i høj grad omkring nogle af danmarks- og verdenshistoriens stærke og interessante kvindeskikkelser, der ofte indtager hovedrollen i hendes fortællinger.

Et herregårdsliv - Brahetrolleborg

Maria Helleberg fortalte i "Så mangen sti vild" historien om den uægte kongedatter Jofrid og krigeren Sten Algotssons kærlighedsforhold, der brød både skrevne og uskrevne love og gjorde at parret måtte flygte til Norge. I "Som en vredens plov", der udspiller sig i årene mellem 1324 og 1350, fortæller hun om parrets liv med fælles og sammenbragte børn efter tilbagekomsten til Sverige. Også i generationen, der kommer efter dem, sætter den forbudte kærlighed regler over styr og ære på spil. Det er også i denne periode at pesten rammer. Sten og Jofrids datter Gerd oplever sygdommens ankomst til Bergen og følger dens rasen ned gennem Norge til Sverige og Danmark. Langsomt, langsomt kommer man tilbage. Solen skinner. Verden står endnu. Utroligt. Man har lige været med til dens undergang. Maria Hellebergs skildring af pestens hærgende storm ned gennem Norge og Sverige i 1300-tallet er så stærk, at man næsten kan føle de første symptomer på soten på sin egen krop. Hverdagen, endda den lovlige, var en grum affære i middelalderen, hvor det ikke var muligt at lukke verden ude fra parcelhusets hække. Tidens krige, fejder, vold og mord, berørte alle, og stormænd og godtfolk levede i skidt og skarn, undertiden gemt bag farvestrålende kapper og fornemme pelse, oftest synligt og påtrængende for øje og næse. Maria Helleberg kan få os til at vade i skidt til anklerne, holde os for næsen, når vi dumper ned i halmen og vende os bort i væmmelse, når slibrige personer foretager sig slibrige ting, og når man er midt i en sådan skildring, glemmer man det historiske perspektiv i romanen. - Annelise Vestergaard, Jyllands-Posten Andet bind om den uægte kongedatter Jofrid fra middelalderens Sverige. Maria Helleberg (f. 1956) har, fra sin debut i 1986 og frem til i dag, udgivet mere end 80 titler indenfor skønlitteratur, børne- og ungdomsbøger, biografier og rejsebøger. Hun er kendt og elsket for sine historiske romaner, der som oftest omhandler virkelige personer og hændelser – fortalt med den digteriske frihed, der skal til for at gøre de historiske begivenheder til godt romanstof. Maria Hellebergs forfatterskab kredser i høj grad omkring nogle af danmarks- og verdenshistoriens stærke og interessante kvindeskikkelser, der ofte indtager hovedrollen i hendes fortællinger.

Som en vredens plov

Thaïs er kendt fra historiske kildeskrifter som den græske hetære der satte ild til persernes berømte palads, Persepolis. I romanen fortæller Maria Helleberg den forrygende historie om Thaïs’ liv, fra hun som ung pige er i lære som hetære i Athen, til hun som aldrende "dronningemoder" ser tilbage på sit dramatiske liv. Thaïs fra Athen er det sidste øjenvidne til den historiske udviklingsproces, der førte fra det klassiske Grækenlands små bystater til hellenismens "globalisering". Til skriveren Menandros fortæller hun om sit kærlighedsforhold til soldaten Ptolemaios, der endte som konge af Ægypten, og om sit møde med den makedonske drengekonge, Alexandros den Store, som erobrede verden. Under nedskrivningen af Thaïs’ erindringer bliver en anden verden til for eunukken Menandros. Fortroligheden med hetæren, der ligesom han selv er udgrænset af den officielle historie, forvandler ham og sender ham ind i den menneskelige verden, han hidtil kun har været tilskuer til.

Thaïs

ALBERTO er en roman om Bertel Thorvaldsen, den danske billedhugger, som på sin karrieres højdepunkt var verdens mest berømte kunstner. Bertel Thorvaldsen vokser op under kummerlige forhold i 1770'ernes København. Faderen er billedskærer og ligesom moderen dranker. Thorvaldsen bliver forældre for sine forældre, som oven i købet slår mønt af sønnens talent for at kunne købe snaps. Men elendigheden skærper hans sanser og gør ham stærk, hvor man mindst ville vente det. Han kommer på Kunstakademiet, men kan ikke ryste sin opvækst af sig. Han er ulærd og utilpasset. I 1797 kommer Thorvaldsen til Rom og bliver ombejlet af digtere og fyrster. Men han fortsætter med at være en outsider i den verden, som hans geni har skaffet ham adgang til. ALBERTO er historien om en kunstner, der på én gang var ydmyg og selvbevidst og aldrig fandt sig helt til rette i den verden, han fik succes i. ”Der er noget magisk over hendes evne til at gøre fortiden nærværende og vedkommende … frem for alt fortæller hun en bragende god historie.” - Jyllands-Posten ”Helleberg er bare så cool og gnistrende og fintfølende og præcis. ” - Weekendavisen

Alberto

Moderne sædeskildring fra det bedre borgerskab i København, koncentreret om tre ægtepar (arkitekt, politiker, TV-producer, gymnasielektor) hvis indbyrdes relationer forrykkes totalt, da narkoluderen Marion findes død i en svensk ødegård.

Konebytning

DRUKNEHUSET er en roman, der myldrer af liv og indirekte tegner et portræt af afslutningen på Danmarks storhedstid: Slavehandlen ophører, søherredømmet forsvinder, Norge må afstås til Sverige og riget går bankerot. Og midt i det enorme sammenbrud sidder Ernst Schimmelmann. København 1807. I et palæ i Norgesgade (nu Bredgade) tårner problemerne sig op om Kronprinsens finansminister Ernst Schimmelmann. Den offensive neutralitetspolitik, som Schimmelmann selv har været hovedmanden bag, har tirret englænderne, og de diplomatiske forhandlinger er gået i hårdknude. Samtidig er udbyttet af Schimmelmanns sukkerrørsplantager på De Vestindiske Øer mildt sagt elendigt. Han mistænker svindel og kalder sin forvalter og slavefoged hjem fra øerne, så han må forklare sig. Og som om det ikke var nok, finder han en morgen et drivvådt lig lænet mod sin hoveddør. Det ligner en uvenlig hilsen. Men hvad er motivet? Politimand Evensen tilkaldes og begynder sin opklaring. Et net af forbrydelser kommer til syne, som alle har deres udspring på De Vestindiske Øer. Den værste ulykke er stadig i vente, da den engelske flåde stævner ned gennem Øresund. ”Det er, som om samtidsromanen først kan blive groft vellignende, når den foregår for 200 år siden, og som om Maria Helleberg lost in past bliver stadig mere akut nærværende.” - Lars Bukdahl, Weekendavisen ”DRUKNEHUSET er en flot komponeret historie, skrevet med et stort sanseligt schwung, og det er Danmarkshistorie helt uden pynt.” - Else Cornelius, Berlingske Tidende

Druknehuset

Frankrig behersker det meste af det europæiske kontinent, og fredsaftalen i juli 1807 i Tilsit mellem Napoleon og den russiske zar forstærker englændernes frygt for, at den danske flåde falder i franske hænder. De beslutter derfor at foretage et præventivt angreb på Sjælland og København for at få flåden udleveret. Således begyndte Københavns bombardement med kanoner og raketter den 2. september 1807 uden hensyn til byens indbyggere. Den danske modstand var minimal, og de engelske styrker kunne da allerede i oktober udskibe sig med hele Danmarks flåde som krigsbytte. Ludvig Dane er faderens yndlingssøn – ikke moderens. Derfor angler han efter at udføre gerninger, der kan gøre ham fortjent til moderen, Karen Danes, kærlighed. Ludvig bliver succesrig handelsmand i København, gifter sig med moderens valg, Henriette, men hans kærlighed og begær er intenst rettet mod broderen Troels’ kone, Marie-Louise. Københavns bombardement og de menneskelige omkostninger modner dog Ludvig, og han får blik for sin kones fine menneskelige egenskaber. Sammen opretter de et børnehjem for forældreløse børn. Men nye mysterier truer slægten. Bombardement - Slægten 18 er et selvstændigt bind i den historiske romanserie Slægten om familien Dane gennem tusind års danmarkshistorie.

Slægten 18: Bombardement

Første bind i Danmarkskrøniken om den opdigtede adelsfamilie Dane, som etableres for læseren i form af stamfaderen Valdemar Dane, der som 52-årig overværer skrinlæggelsen af Knud den Hellige i Odense. Han vælger dagen til at fortælle sin søn om deres stolte fortid og om sine ungdoms år i England, hvor han i 1069 blev efterladt af en dansk flåde, der forsøgte at gå i land på Yorkshires kyst. Romanen skildrer Valdemars ufrivillige englandsophold og de dramatiske hændelser, som giver ham tilnavnet "The Dane" - heraf slægtsnavnet. Efter en årrække ankommer den danske kongebror, Knud, og under en plyndring af domkirken i York redder Valdemar kongens liv, en bedrift, der sikrer ham magt, position og ære. Valdemar slår sig sammen med Knud på hans rejse til bl.a. Flandern og står også ved hans side, da Knud efter et opgør redder sig regeringsmagten hjemme i Danmark. Vi følger Valdemars tilværelse, hans virke og kærlighedsliv som hirdmand for kong Knud og som menneske i en brutal, men også romantisk tid. Mellem krig og kærlighed iværksætter Valdemar bl.a. byggeriet af Danegård - hovedsædet på det frugtbare Sydfyn, der kommer til at danne rammen om fremtidens dramaer i slægten Danes historie. "Danmarkshistorie i romanform: spændende skildring af mordet på Knud den Hellige i Odense i 1086 – oplevet og fortalt af kongens tro væbner Valdemar, stamfader til slægten Dane." - Litteratursiden

Slægten 1: Den hellige Knud

Roman for børn fra ca. 12 år. Læseren møder Leonora Christina Ulfeldt som en lykkelig seksårig pige hos hendes mormor på Dalum. Idyllen bliver brudt, da Leonora må rejse til Holland og bo hos plejeforældre sammen med sin søster Sophie. Efter en tid i Holland, hvor Leonora oplever sin første barndomsforelskelse og sin første store sorg, da den elskede Maurits dør, vender hun og Sophie hjem til Danmark. Nu skal søstrene bo sammen med deres forældre, Christian den fjerde og Kirsten Munk. Kongen og Kirsten Munk lever i et dårligt ægteskab, og moderen afreagerer på børnene. Leonora elsker sin far og føler en vis forståelse for sin ulykkelige mor. Da Leonora er fjorten, bliver hun gift med Corfitz Ulfeldt. De er forelskede, og Leonora beslutter, at deres ægteskab skal være helt anderledes end forældrenes. Det interessante ved denne bog er skildringen af Leonora som en pige splittet mellem sine forældre som andre moderne skilsmissebørn. Også beskrivelsen af Kirsten Munk som en ulykkelig, konstant gravid kvinde og mo r er vellykket. Uden at være historisk korrekt giver bogen en god beskrivelse af Leonoras liv som overklassepige og skilsmissebarn. Vellykket underholdning med en hovedperson, der altid har påkaldt sig interesse. En bog med appel til alle piger og deres mødre. Britta Liboriussen © IBC

Leonora

Engelshjerte er romanen om Anne Sophie Reventlow, Frederik den 4’s kone til venstre og siden højre hånd. Romanen begynder i 1742, året før Anne Sophies død. Hun er forvist til Clausholm Slot ved Randers og ser tilbage på sit liv: Anne Sophie møder kong Frederik 4.ved et maskebal på Koldinghus, og de bliver forelskede. Kongen bortfører hende året efter på dramatisk vis og ægter hende til venstre hånd, da han allerede er gift med dronning Louise af Mecklenburg. Ved Louises død i ægter kongen Anne Sophie til højre hånd, og hun får titel af dronning. Frederik og Anne Sophie får seks børn sammen, men ingen overlever de første år. Med sit eminente greb om stof og fortælling beskriver Maria Helleberg ægtefællernes store og tragiske kærlighed. Hun er hans Engelshjerte, men hun kan ikke føde ham en arving. Og da Frederik dør i 1730, bliver hun forvist af sin stedsøn. Som sit livs sidste eventyr bryder hun husarresten og tager til København. Undervejs får hun følgeskab af en gammel vrissen mand, der sidder på Tersløsegaard og græmmes over kirkeklokkernes bimlen: gamle magister Ludvig Holberg. Pressen skrev: »Anne Sophies skæbne er i sig selv topdramatisk, men det er jo ikke en garanti for en god fortælling. Men netop med sådan et forlæg kan Helleberg få figurerne til at rejse sig med knugende livagtighed … Blev Anne Sophie detroniseret ved Frederik 4.s død i 1730, står Helleberg stadig uantastet som den historiske romans dronning.« – Ulrik Langen, Weekendavisen »Helleberg skriver levende og underholdende om en kvinde, der traf et ukonventionelt valg ved at lade sig bortføre af kongen.« – May Schack, Politiken »God historisk underholdning.« **** – Else Cornelius, Berlingske Tidende

Engelshjerte

Med tekster af Hanne Richardt Beck, Mogens Blom, Knud Foldschack, Maria Helleberg, Pia Fris Laneth, Lars Lilholt, Camilla Plum, Isabella Smith, Jes Stein Pedersen, Villy Søvndal og Jesper Theilgaard. Bogen er et portræt af et turbulent årti, som de fleste har en mening om. En række fremtrædende danskere, der alle er født i årene 1950-1960, skriver om deres barndom i 1960’erne – et årti, hvor fænomener som ungdomsoprør, kvindebevægelse, hippier, stoffer, rock’n’roll, Beatles, p-piller, månelanding og James Bond ser dagens lys for første gang.

Min barndom i 60’erne

I det antikke Rom, i en tid hvor de første kristne forsøger at finde fodfæste, møder vi overklassepigen Cornelia. Hun lever et privilegeret liv, hun er tænksom, men også overfladisk, og på afstand betragter hun de begivenheder, der udspiller sig i byen uden helt at forstå deres betydning. Cornelia fører os gennem alle samfundets miljøer – fra senatoren Crassus’ luksusliv, til gladiatorernes kaserne i Pompeji og til de kristne under jorden. Vi kommer også til provinsen Judæa, hvor terrorister og religiøse fanatikere lever side om side med en sanselig, men også latterlig kongefamilie som overhoved. Cornelia selv går igennem tre vidt forskellige kærlighedsforhold, og hun må undervejs forsøge at forholde sig til sit eget stærke ønske om frihed på den ene side, og trangen til at blive hustru og mor på den anden. Maria Helleberg (f. 1956) har siden sin debut i 1986 udgivet mere end 80 titler indenfor skønlitteratur, børne- og ungdomsbøger, biografier og rejsebøger. Hun er kendt og elsket for sine historiske romaner, der som oftest omhandler virkelige personer og hændelser – fortalt med den digteriske frihed, der skal til for at gøre de historiske begivenheder til godt romanstof. Maria Hellebergs forfatterskab kredser i høj grad omkring nogle af danmarks- og verdenshistoriens stærke og interessante kvindeskikkelser, der ofte indtager hovedrollen i hendes fortællinger.

Statholderens hustru

Officielt var hun kongedatter, men alle vidste jo, at hun var Struensees horeunge med den landsforviste dronning, Caroline Mathilde. Louise Augusta voksede op ved hoffet med sin bror Kronprinsen som eneste ven. Han elskede og vogtede over hende livet ud. Han arrangerede hendes ægteskab med hertugen af Augustenborg, som først var et helvede, siden det sødeste erotiske parforhold, og så igen - efter indgriben af den elskede bror - et helvede af et ægteskabsdrama. Louise Augusta blev mor til to af Danmarks mest berygtede landsforrædere, men også til en senere dronning. Hun var revolutionær som sin henrettede far og en sanselig aristokrat samtidig. Bogen er i to bind og sælges kun samlet. ”I KÆRLIGHEDSBARN om prinsesse Louise Augusta behersker Maria Helleberg romanens store personlige og politiske apparat med en imponerende ubesværet overlegenhed.” - Jens Kistrup, Weekendavisen

Kærlighedsbarn

Danmarkshistorien er fuld af fortællinger om store mænd og deres begivenheder. Men den er knap så fuld af de store kvinder, deres kampe, deres bedrifter, trængsler, ofre, sejre og nederlag. Men de findes, kvinderne, der kæmpede for bedre vilkår, stemmeret, ligestilling, indflydel- se; kvinder, der kæmpede for at blive hørt, at vise, hvem de var og hvad de kunne. De fleste kvinder portrætteret i denne bog klarede sig, om end med ryggen mod muren. Hvis den ene skulder brækkede, bar de på den anden. De offergjorde ikke sig selv, når det ikke lykkedes for dem. Eller når de lykkedes med noget helt andet, end de havde forventet. Deres udgangspunkt var kønsbestemt. Op gennem århundrederne forsøgte de at sætte de- res præg på institutioner, tankegang, politik. Man kan spejle sig i dem, og måske undre sig. Hvorfra fik de styrken og modet? Er de forbilleder eller uopnåelige? Hvad var de oppe imod? Den allerfarligste barriere for kvinder er troen på, at kvinder er ens. Alle kvinder. At man kan slutte fra sin egen kone (eller mor), hvordan alle andre kvinder tænker og fungerer i enhver situation. Stereotypiseringen lægger gift ud. Men her er så en række portrætter, der viser kvinderne råt for usødet, så man selv kan se, at de først og fremmest var personer, der bare med fuld ret og rimelighed havde brug for at få samme muligheder, samme rettigheder og samme pligter, som den anden halvdel af samfundet. Og de fleste gjorde en forskel og forandrede deres samtid og deres eftertid. LEKTØRUDTALELSE "Maria Helleberg har her skrevet en bog, der kan bruges med forskellige mål for øje. Bogen kan bruges som et opslagsværk, hvori der kan findes oplysninger om en lang række danske kvinder, eller bogen kan læses som en rejse op igennem danmarkshistorien fortalt med kvinderne i centrum.... der har været med at skabe det land og det samfund med rettigheder og goder, som vi alle uanset køn nyder godt af i dag."- Lektør: Rikke Bruun Bogen indeholder portrætter af Dronning Dagmar, Margrethe I, Mor Sigbrit, Ellen Marsvin, Leonora Christine, Juliane Marie, Charlotte Dorothea Biehl, Charlotte Schimmelmann, Thomasine Gyllembourg, Madam Man- gor, Johanne Luise Heiberg, Nathalie Zahle, Mathilde Fibiger, Mathilde Bajer, Emma Gad, Anna Ancher, Nina Bang, Agnes Henningsen, Andrea Brochmann, Betty Nansen, Thit Jensen, Asta Nielsen, Lis Jacobsen, Karen Blixen, Bodil Koch, Inger Merete Nordentoft, Lis Groes, Lise Nørgaard, Tove Ditlevsen, rødstrømperne, Elsa Gress, forretningskvinderne, Margrethe II, plattedamerne, Ritt Bjerregaard, Jytte Abildstrøm, Pia Kjærsgaard, Mimi Jakobsen, Helle Thorning-Schmidt og Anja Andersen.

Kvinder der forandrede Danmark

Slægten 17: Patrioten

Under Anden Verdenskrig må den polske halvjøde og kommunist Julia flygte fra den tyske trussel. Hun kommer til Moskva og bliver senere partisan ved fronten, hvor hun møder marskallen Konstantin Rokossovskij. Dette møde udvikler sig til en kærlighed og passion, der kommer til at gå forud for alt andet, men også en kærlighed der fører lidelse og isolation med sig. Konstantin Rokossovskij var højt placeret i det sovjetiske militær, og efter krigen var han først forsvarsminister i Polen og siden sovjetisk viceforsvarsminister. Om Julia virkelig har eksisteret, eller om hun er en af den slags legender, der opstod som følge af stalinismens særprægede officielle historieskrivning, ved vi ikke – men Maria Helleberg formidler i "Marskallens kvinde" historiske fakta og store følelser på både fængslende og indlevende vis. Hjørdis Varmer (f. 1936), dansk forfatter og foredragsholder, debuterede i 1971 med børnebogen "Per og Torben pjækker den". Hun har skrevet over 100 romaner, novellesamlinger og biografier med særligt fokus på historiske børnebøger. Hjørdis Varmer vandt Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris i 1987, Martin Andersen Nexø Legatet i 1997 og Lise Louise Laura Volst Pris i 2000.

Marskallens kvinde

Vores opfattelse af kærlighed bygger på historien. En lang række kærlighedspar har i tidens løb spillet en stor rolle for dannelsen af den myte, som vi i dag bygger vores kærlighedsopfattelse på. Kærlighedshistorierne fungerer som en slags forbilleder eller skabeloner for os i dag. Maria Helleberg tager os med på en hæsblæsende og underholdende tur tilbage i tiden og giver undervejs sin personlige fortolkning af en række kærlighedshistorier fra Saxos sagn over guldalderen og frem til moderne tid. Undervejs hører vi blandt andet om Signe og Hagbard, Liden Kirsten og Buris, Elsebe Gyldenstjerne og Stygge Krumpen, Marie Grubbe og Søren Møller, Caroline Mathilde og Struensee, Juliane Marie Ottesen og Nicolai Abildgaard, Regine Olsen og Søren Kierkegaard, Grevinde Danner og Frederik den Syvende, Elvira Madigan og Sixten Sparre, Gerda Wegener og Lili Elbe, Helle Virkner og Jens Otto Krag, Tove Ditlevsen og Victor Andreasen. Vi har alle lært af personerne i denne bog. Kærligheden findes og blomstrer – og falmer måske.

Kærlighedshistorier

På basis af breve, dagbøger og en fiktiv monolog gives et portræt af grevinde Danner (1815-1874) og hendes forhold til Frederik VII og avismagnaten Carl Berling.

Louise længe leve

Kleopatra bliver født år 69 før Kristus og er allerede som lille pige en vigtig brik i kampen om kongemagten i Egypten. Hævet over sine omgivelser i en gudelignende status, men samtidig kastebold mellem magtspillerne og næsten konstant i livsfare. Da Cæsar under den truende borgerkrig i Romerriget tager til Egypten, tvinger den tyveårige Kleopatra sig adgang til ham, og et af verdenshistoriens berømteste kærlighedsforhold begynder. Cæsar er midt i halvtredserne og verdens mægtigste mand, men trods den voldsomme forskel i alder og position opstår der en følelsesmæssigt ægte og på en mærkelig måde også ligeværdig forbindelse. Begge på samfundets øverste trin og helt uden jævnbyrdige finder de hinanden i mere end fysisk fortrolighed. Maria Helleberg har igen skrevet en medrivende historisk roman, som også er en tidløs gennemlysning af et kraftigt og kompliceret forhold mellem en mand og en kvinde.

Cæsar og Kleopatra

Hun var datter af hertugen af Augustenborg og prinsesse Louise Augusta, Struensee og dronning Caroline Mathildes "kærlighedsbarn". Fra forældrene arver hun sin skønhed, men også det helvede, som de gjorde hendes barndomshjem til efter deres ægteskabs sammenbrud. Hun ville for enhver pris væk hjemmefra og forelsker sig voldsomt i sin ti år ældre gudfar, prins Christian Frederik. Han er fraskilt og har rygte som skørtejæger, alligevel gør hun ham og deres ægteskab til sit livs projekt. Hun kommer på en hård prøve, men hårdest da de pludselig ser ud til at skulle blive Danmarks næste kongepar: Christian den Ottende og dronning Caroline Amalie. Med Dronningeskolen har Maria Helleberg skrevet en stor roman om det tredje led i den kvindelinje, som dramatisk har præget vores historie. ”Altafgørende for projektets kunstneriske succes er imidlertid Hellebergs eksemplariske stilistiske cool og fortællemæssige underspil (nu og da grænsende til decideret minimalisme). Her skal ikke tegnes familietræer eller prales med belæsthed, her skal med respekt og solidaritet fortælles klart og præcist i og fra det enkelte nu, så det bliver så godt som nyt.” - Lars Bukdahl, Weekendavisen

Dronningeskolen

Historien om den trojanske krig og byen Trojas fald kender vi fra Iliaden af Homer. Maria Helleberg giver os i debutromanen "Seersken" sin version af historien om det berømte slag. Den trojanske prinsesse Kassandra, datter af kong Priamos, har fået den sjældne gave, at hun kan se ind i fremtiden. Hun forudså Trojas fald længe før Agamemnon og Menelaos belejrede byen for at få den skønne Helena ud af prins Paris‘ kløer. Men Apollon har sørget for, at ingen vil tro på hendes forudsigelser. Et mesterstykke af en debut... Det er bragende godt gjort." – Annelise Vestergaard, Jyllands-Posten Maria Helleberg (f. 1956) har, fra sin debut i 1986 og frem til i dag, udgivet mere end 80 titler indenfor skønlitteratur, børne- og ungdomsbøger, biografier og rejsebøger. Hun er kendt og elsket for sine historiske romaner, der som oftest omhandler virkelige personer og hændelser – fortalt med den digteriske frihed, der skal til for at gøre de historiske begivenheder til godt romanstof. Maria Hellebergs forfatterskab kredser i høj grad omkring nogle af danmarks- og verdenshistoriens stærke og interessante kvindeskikkelser, der ofte indtager hovedrollen i hendes fortællinger.

Seersken: en roman fra Trojas fald

Om Martha Johansen (1861-1929), Marie Krøyer (1867-1940) og Anna Ancher (1859-1935), deres indbyrdes forhold og færden i det kunstneriske miljø i Skagen.

Martha, Marie og Anna

Baggrunden for handlingen i bind 18 er Københavns bombardement i september 1807. Hovedpersonen fra familien Dane er Ludvig, bror til patrioten, Troels, i bind 17, og også søn af mor Karen fra bind 16. Belejringen og bombningen af København var et resultat af et krav fra britisk side om overgivelse af Danmarks flåde til briterne, der frygtede, at kronprins Frederik (konge 1808-1839 som Frederik 6.) ville overgive flåden til franskmændene mod Storbritannien. Bombardementet begyndte den 2.september kl. halv otte om aftenen og varede flere dage, indtil indbyggernes modstandskraft syntes at ebbe ud. Ludvig Dane, gift med Henriette, er godsejer og samtidig helt igennem en kølig og beregnende finansmand. Fra at have begyndt sin karriere stille og småkedeligt i det københavnske finansmiljø, er han blevet udspekuleret, kold og kynisk. Han kommer i tjenste i Udenrigsministeriet og udøver sin gerning side om side med ministeriets direktør. Ludvig bekymrer sig aldrig om idealer og etik. Alt er et spørgsmål om at få aftaler i hus og profitmaksimering. Traumatiske oplevelser i forbindelse med bombardementet modner Ludvig, og det kriseramte ægteskab med Henriette reetablereres.

Slægten 18, Bombardement

Verdenshistorien er fuld af fortællinger om store mænd og deres bedrifter. Men den er knap så fuld af de store kvinder, deres kampe, deres kunst, ofre,sejre og nederlag. Men de findes, kvinderne, der satte deres tydelige aftryk påverdenshistorien enten som politikere, videnskabskvinder, kunstnere ellerskuespillere. Disse kvinder gjorde en forskel, gjorde verden bedre for alle – uanset køn. Fælles for de kvinder, som Helleberg her portrætterer, er deres personlige mod og en viljetil at trodse alle de begrænsninger, som det omgivende samfund påførte dem. Deres udgangspunkt var ofte sværere, fordi de var kvinder, men alligevellykkedes det dem at præge historien, politikken og kulturen helt frem til idag. Bogen indeholder portrætter af 43 kvinder, der strækker sig fra store, kanoniserede forfatterinder som Mary Shelley, Jane Austen og Virginia Woolf ogtil videnskabskvinder som Marie Curie og Jane Goodall og politikere som Rosa Luxemborg og Margaret Thatcher. LEKTØRUDTALELSE "Bogen er skrevet i et ligefremt sprog med forfatterens egne analyser og synsvinkler, næsten som artikler i et magasin. Forsiden signalerer diva og gamle dage, og det friske, levende sprog vil nok tiltale de læsere, som ikke plejer at lystlæse biografiske opslagsbøger (...) Den fine forside vil gøre sig godt på biblioteket, og det brede udvalg af kvindepræsentationer samt bogens sprogtone appellerer til unge som ældre læsere. Kan anvendes i alle biblioteksstørrelser, og forfatteren er jo et efterspurgt navn." ANMELDERNE SKREV "At læse Kvinder der forandrede verden er som at være til familietræf, hvor man kender alle historierne, hygger sig ved at få dem gentaget og går derfra med solidaritet i sindet." - Weekendavisen

Kvinder der forandrede verden - 43 kvinder fra den franske revolution til i dag

Fire kvinder i 40-årsalderen - barndomsveninder - har karrieren og til dels parforholdene på plads, indtil en fortiet, pinlig episode fra fortiden begynder at lure i periferien. Kan de også klare det?

Pigerne

Napolis rygte er ikke det bedste, og byen rummer alt hvad en moderne storby kan byde på af vulgaritet. Her er palmer, skyskrabere og overklassebutikker – og her er snuskede stræder, prostitution og svindlere. Men Napoli er også et fascinerende rejsemål, og Maria Helleberg guider i "Under huden på Napoli" den nysgerrige rejsende til nogle af de bedste oplevelser, byen har at byde på. Bogen rummer forslag til forretninger, restauranter og seværdigheder, som ikke er turistfælder, og er en værdifuld og anderledes guide til alle historie-, arkitektur- og kunstinteresserede besøgende.

Under huden på Napoli

Historien om den trojanske krig og byen Trojas fald kender vi fra Iliaden af Homer. Maria Helleberg giver os i debutromanen "Seersken" sin version af historien om det berømte slag. Den trojanske prinsesse Kassandra, datter af kong Priamos, har fået den sjældne gave, at hun kan se ind i fremtiden. Hun forudså Trojas fald længe før Agamemnon og Menelaos belejrede byen for at få den skønne Helena ud af prins Paris‘ kløer. Men Apollon har sørget for, at ingen vil tro på hendes forudsigelser.

Seersken. En roman fra Trojas fald

Om Lady Emma Hamilton (ca. 1765-1815) der blev født i England i fattige kår, men blev gift med den engelske ambassadør i Napoli og blev en af tidens berømteste kvinder. Senere blev hun søhelten Lord Nelsons elskerinde.

Lady Hamilton og hendes tid

Min Kristin af Maria Helleberg er en stort anlagt og underholdende roman om en af de vildeste kvindeskæbner i 1500-tallets Sverige og Skandinavien – adelskvinden Kristina Gyldenstjerne (1494-1559). En roman om storpolitik, kærlighed, begær, fødsler, forræderi og mord. Om en kvinde i centrum af magten, helt inde i kernen af de store historiske begivenheder, der finder sted i hendes levetid; om hendes kamp mod uretfærdighed og overmagt – og hendes ukuelige lyst til at leve på trods af alle tab. Min Kristin er tredje selvstændige bind i Maria Hellebergs trilogi om Norden omkring Reformationen. De to første er Sommerfugl og Stormene, der begge udgives i nye udgaver samtidig med Min Kristin. Hver bog kan læses selvstændigt.

Min Kristin

Margrete 1. var den legendariske dronning, der samlede Norden. I sin store roman går Maria Helleberg bag om legenden og fortæller den enestående historie om en begavet og viljestærk kvindes vej til magten i 1300-tallets Danmark. En smuk og underholdende roman om magt og kærlighed. Vi hører om den lille piges opvækst på Vordingborg Slot med de fraværende forældre - den sindsforvirrede dronning Helvig og den magtfulde Valdemar Atterdag - og barneægteskabet med kong Håkon af Norge. Videre følger vi den voksne kvinde og regents erfaringer med kærlighed og krig, til hun i 1397 lader sin adoptivsøn Erik af Pommern krone til konge over sit imperium - dog uden at afgive magten. En smuk og underholdende roman, som stiller skarpt på de menneskelige ofre, Margrete måtte yde for at vinde og bevare sin suveræne position. "Historisk underholdningsroman i højt tempo." – Politiken "Et hellebergsk mesterværk." – Søndag Maria Helleberg (f. 1956) har udgivet over firs bøger. Hun spænder vidt, fra romaner, børnebøger og ungdomsbøger over rejsebøger, biografier og fagbøger til skuespil. Hun er blevet kaldt ’dronningen af den historiske roman’ og har modtaget flere priser.

Rigets Frue

Thomasine Gyllembourg var en af guldalderens banebrydende forfattere. En stærk og uafhængig kvinde, som gik imod konventionerne og havde modet til at vælge sin egen vej. Alt har sin pris: Friheden, kunsten, kærligheden. Thomasine gifter sig med sin lærer, Peter Andreas Heiberg, og får sin eneste søn Johan Ludvig. Heiberg er hendes menneskelige ideal, men de finder ikke hinanden i ægteskabet. Heiberg er republikaner, ateist, og kæmper polemisk imod alle autoriteter. Han landsforvises og mister alt: sit sprog, publikum, teater. Og til sidst også kone og barn, for Thomasine gifter sig med den mand, hun har forelsket sig i, den svenske adelsmand Carl Gyllembourg. I samme åndedrag mister hun sin søn, et krav fra Heiberg for at acceptere skilsmissen. Men kan selv det mest elskede menneske fylde hele ens liv? Erstatte ens barn? Som forfatter finder Thomasine sin egen inderste uerstattelige frihed. Men også den har sin pris.

Thomasines frihed

Med KONGENS KVINDER fortæller Maria Helleberg med stor indlevelsesevne om de tre kvinder, som styrede manden, der styrede landet. Christian d. 4 satte sit præg på kongeriget på godt og ondt. Han kørte riget i sænk militært og økonomisk, rejste ikoniske bygningsværker, og fik et hav af børn med sine mange ægtefæller og elskerinder. KONGENS KVINDER handler om de mest magtfulde kvinder i kongens liv: Den entreprenante adelskvinde, Ellen Marsvin, hendes manipulerbare datter Kirsten Munk, som hun fik gift væk til kongen og ikke mindst den egenrådige Vibeke Kruse, Ellen placerer ved hoffet for at aflede kongens opmærksomhed fra hendes datters utroskab, men som snart begyndte at udfordre Ellens ellers så stærke greb om magt og indflydelse hos kongen.

Kongens kvinder

Stor historisk roman fra Maria Helleberg om en af de mest utrolige skæbner i det danske kongehus. Dagmar vokser op i et demokrati, men må som kejserinde af Rusland finde fodfæste i et ældgammelt, enevældigt monarki i et dybt forarmet land. Hun søger politisk indflydelse, men må bøje sig for systemet. Og for det faktum, at hun forbliver en dansker i Rusland. I et sælsomt ægteskab – med broderen til den mand, hun forelskede sig i. Rusland går ind i en dødsspiral under hendes søn, Nikolaj den Anden. Revolutionen bryder ud, og Dagmar tilbringer – under revolution og borgerkrig – to år i husarrest på Krim, inden hun vender tilbage til Danmark, hvor hun tilbringer resten af sine dage. Pressen skriver: »Maria Helleberg formår at skildre miljø og personer, så alt synes at vokse lyslevende op for vore øjne og hjerner.« – Inge Holm Knudsen, Fyns Stiftstidende

Dagmar

relevance|desc

publishdate|desc

publishdate|asc

rating|desc

title|asc

author_lastname|asc

BookBeat to tysiące audiobooków i e-booków w Twoim telefonie. Znajdź swoją kolejną lekturę, przeglądając nasze listy i kategorie.

Lubisz czytać książki? Odkryj tysiące e-booków w BookBeat. Wybieraj spośród różnych gatunków, takich jak bestsellery, kryminały, romanse, literatura faktu i wiele innych!

Uzyskaj dostęp do tysięcy e-booków na swoim telefonie. Przeglądaj i znajdź swoją następną ulubioną książkę już dziś!

Na naszej półce z książkami - Audiobooki

W BookBeat znajdziesz ponad 1 milion audiobooków i e-booków w różnych językach. Możesz słuchać i czytać na telefonie lub tablecie. Wypróbuj za darmo!

BookBeat - audiobooki i e-booki w Twoim telefonie. Wypróbuj za darmo!

Jeśli nie jesteś obecnie w podróży, zalecamy rejestrację na stronie internetowej dedykowanej dla {country}.

Tutaj możesz przeglądać i odkrywać najpopularniejszych autorów i książki dostępne w BookBeat. Nasza szeroka oferta obejmuje różne gatunki literackie i autorów. Ta lista z pewnością dostarczy Ci inspiracji do wspaniałego czytania w aplikacji!

Książki autorstwa {AuthorName} - BookBeat

{NarratorName} jako lektor - BookBeat

Poszukujesz nowego ulubionego lektora czy może masz już faworyta, którego chcesz słuchać jeszcze częściej? Mamy coś dla Ciebie! Zebraliśmy tutaj wszystkich najpopularniejszych lektorów oraz książki, w których wystąpili.

Wyszukiwanie

Tytuł

Osoba zmywająca naczynia i słuchająca audiobooka w aplikacji BookBeat

Autor

Maria Helleberg

Zacznij korzystać z BookBeat już dziś

O nas

Obserwuj nas

Pomoc i kontakt

Informacja

BookBeat

Pobierz BookBeat