Nye tider
Opis książki
England, 1903. Lord Robert og lady Isobel Dilberne og hele deres stab af tjenestefolk på det store herresæde gør klar til at få besøg af kong Edward VII og dronning Alexandra indenfor få måneder. Forberedelserne er mange og udførlige; der skal tages stilling til menuer, klædedragter og også til lille James, som er den nye arving og søn af Arthur Dilberne og hans amerikanske kone. Men det kan være svært at nå til enighed, når alle parter har en mening. Imens er familien Dilbernes niece Adela tilbage og skaber hysteri blandt tjenestefolkene ved at hævde, at huset er forbandet. Det kongelige besøg er i fare, men det er Dilbernes økonomi også. Lord Robert er under usædvanlig meget stress, men meget står til at forandre sig.
Dette er sidste bog i trilogien, som også tæller EN PASSENDE AFTALE og KONGEN LÆNGE LEVE.
PRESSEN SKREV OM DE FORRIGE BIND
Anmeldelse på En passende aftale:
"Underholdning i særklasse." (5 hjerter) -Politiken
"... skrive kan hun, og de rappe replikker falder stadig med en præcision, der svider på læserens kinder, ikke mindst i kraft af Charlotte Grubbs fabelagtige oversættelse." - Politiken
"Jeg kommer uvilkårligt til at tænke på vores egen kære feminist, Lise Nørgaard, som en pendant til Weldons præcise tidsbillede, skarpe hjerne og charmerende ironi. Hjernevindingerne tvinges i gang og mundvigene trækkes uvilkårligt opad. Intelligent underholdning i særklasse." - Litteratursiden
"Weldon, når hun er allermest fængslende"
– Spectator
"En roman til Fay Weldons læsere og til dem, som interesserer sig for engelsk aristokrati, og som kan lide at læse historiske romaner fortalt med vid og bid ... En rigtig god, underholdende, sjov og velfortalt fortsættelse til En passende aftale" - Anne Grete Jacobsen, lektør