"My mother has been dead for almost seven weeks: I had better go to work before the need to write about her, which I felt so strongly at her funeral, dies away and I fall back into the dull speechlessness with which I reacted to the nerves of her suicide."So begins Peter Handke's extraordinary confrontation with his mother's death. In a painful and courageous attempt to deal with the almost intolerable horror of her suicide, he sets out to piece together the facts of her life, as he perceives them. What emerges is a loving portrait of inconsolable grief, a woman whose lively spirit has been crushed not once but over and over again by the miseries of her place and time. Yet well into middle age, living in the Austrian village of her birth, she still remains haunted by her dreams.

A Sorrow Beyond Dreams

A La gran caiguda, Peter Handke ens porta a seguir a un personatge durant les seves aventures per la ciutat. El protagonista, un actor experimentat, desperta a casa d'una dona desconeguda. No recorda com o per quin motiu ha arribat allà. Començará a caminar sense rumb per la ciutat a l'espera del rodatge que comença el dia següent, i durant el seu camí es trobará a tot un conjunt de personatges a partir dels quals en Peter Handke parla de temes com la memória, la identitat i el passar del temps. Peter Handke és un escriptor austríac nascut a Griffen a 1942. Amb una extensa obra que inclou novel·les, assaig, poesia, teatre i cine, va guanyar el Premi Nobel de Literatura a 2019. És autor de vint-i-sis novel·les, quinze obres de teatre, vintiset llibres d'assaig i alguns guions de cine, on ha col·laborat amb directors de cine com Wim Winders.

Contemporary fiction

La gran caíguda

Under en julegudstjeneste sidder barnet mellem sine forældre i den hjemlige kirke med de kendte julesalmer i ørerne, omgivet af lugten af tøj og vokslys og bliver overfaldet af trætheden. Ligesom nogle sygdomme kaldes ondartede er denne træthed en grim lidelse som forvringer omgivelserne. Salmesangen bliver uigenkendelig og prædikenen forvandles til et fremmed ritual. Den overvældende træthed afføder en skyldfølelse i barnet over at svigte fællesskabet, en pludselig skamfølelse over trætheden. Og siden hen i studietiden trætheden over professorer og docenter som mangler sjæl, som om de er udstoppet med savsmuld. Og på det lejede værelse i byens udkant, alenetrætheden. Og så den træthed der kunne følge af samværet med en kvinde, parforholdstrætheden, den var nærmest skræmmende. Den ramte ikke bare manden, men også kvinden, som et omslag i vejret. I sit uregerlige sprog springer Handke ind og ud af en svimlende strøm af erindringer, i et forsøg på at belyse hvordan trætte øjne skærper det sanselige nærvær og åbner en verden for den skrivendes blik. Forsøg over trætheden (1989) er Peter Handkes første livtag med sit åbne, essayistiske skriftlaboratorium. I sin legende, slentrende form forsøger forfatteren at indkredse sit problem, der ligesom i de senere forsøg har at gøre med skrifthandlingen selv – og med forholdet mellem den enkelte og sprogets sociale verden. Peter Handke, f. 1942, østrigsk forfatter. Med sin righoldige produktion som fortæller, lyriker, dramatiker, essayist og oversætter er Peter Handke en af de tysksprogede landes mest markante men også mest omdiskuterede forfattere.

Forsøg over trætheden

Forsøg over svampenarren fra 2013 er det femte og (foreløbigt) sidste af de litterære “forsøg” Peter Handke påbegyndte i 1989. Forsøgene står som en milepæl i forfatterskabet, og historien om svampenarren udgør den seneste manifestation af disse uudgrundelige, fortællende essays hvor Handke tager livtag med skriftens og læsningens gåder. I Forsøg over svampenarren udforsker Handke fortællingens muligheder gennem en sælsom sproglig erindringsrejse som forsøger at bringe den skrivende og den beskrevne sammen i tid og rum – med eventyrelementet som det gådefulde femte element. Forsøget udfolder den tragikomiske beretning om forfatterens forsvundne ven, der som navnet antyder er besat af skovbundens små gevækster. Gennem fortællerstemmens humoristiske men barokt slyngende syntaks får vi præsenteret historien om svampeidiotens tiltagende besættelse af sit objekt – hvor søgningen efter svampe synes at udgøre målet i sig selv. Det er et eventyr, en allegori og en håndbog udi øvelsen at se, høre og læse verden: som Peter Handke. Peter Handke, f. 1942, østrigsk forfatter. Med sin righoldige produktion som fortæller, lyriker, dramatiker, essayist og oversætter er Peter Handke en af de tysksprogede landes mest markante, men også mest omdiskuterede forfattere. Peter Handke, f. 1942, østrigsk forfatter. Med sin righoldige produktion som fortæller, lyriker, dramatiker, essayist og oversætter er Peter Handke en af de tysksprogede landes mest markante, men også mest omdiskuterede forfattere.

Forsøg over svampenarren

Det er en eftermiddag i december, den første sne er faldet. Forfatteren har afsluttet dagens arbejde ved skrivebordet og begiver sig nu ud i vintereftermiddagens skiftende skumringslys. Han vandrer ind mod byens centrum, og undervejs kommer han igennem skov, og ad marker. Han går gennem byens kvarterer, dens pladser og gader, alene og gennem folkemængder, imens natten falder på. Hans blik på omgivelserne er hele tiden en forfatters blik, som kan forvandle den mindste detalje til en dramatisk hændelse. Vandringen er på samme tid stilfærdig og begivenhedsrig, og da han til sidst når hjem, beskyttet af mørket, er noget i ham forandret. En forfatters eftermiddag er et lille værk om forfatterens egen krisetilstand og om forfatterskikkelsens plads i verden. Det er en fintmærkende udforskning af menneskets forhold til sig selv og til sine omgivelser.

En forfatters eftermiddag

I 1971 begik Peter Handkes mor selvmord. Syv uger senere gik han i gang med at skrive Ulykkelig og uden ønsker, som udkom i 1972. Romanen er en rørende fortælling om morens tragiske liv og den dybe sorg over hendes død. Moren vokser op i en fattig østrigsk landsby med en far, der ikke lader hende få en uddannelse. Hun må som andre unge piger give afkald på sine egne ønsker for i stedet at blive husmor. Hendes liv, som spænder over nazitiden og ind i efterkrigstiden, er præget af en kærlighedsaffære med en gift tysk nazist, som hun bliver gravid med, og et ulykkeligt ægteskab med en anden mand, som hun ikke elsker. Undervejs er fattigdom, vold, barnefødsler og selvpåførte aborter indholdet i et liv, hvor hun må slå sig til tåls med for det meste ’at være uden ønsker og en smule ulykkelig’. Ulykkelig og uden ønsker er med efterord og oversættelse af Madame Nielsen, der har høstet stor ros herfor blandt anmeldere af romanen, bl.a. med ord som forbilledlig, uovertruffen og indsigtsfuld. Madame Nielsen har dertil også indlæst lydbogen. ”(…) hans vigtigste, hans mest uomgængelige, og en bog, man absolut bør tage sig tid til at læse (…) et meget smukt kvindeportræt og en meget smuk kærlighedserklæring. Læs den! – Jørgen Herman Monrad, Weekendavisen “Ulykkelig og uden ønsker er oprørende og indtrængende. Uden tvivl noget af det bedste, Peter Handke har skrevet til dato.” – Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ ”Nobelpristagers fortælling om mors selvmord er intellektuel og overlegen selvunderminering” – Mette Høeg, Berlingske ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ “… nogle af de smukkeste og sørgeligste sider, jeg har læst. Nogensinde. (–) et mesterværk.” – Jeppe Krogsgaard Christensen, Kristeligt Dagblad ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Politiken ♥♥♥♥♥ Peter Handke (f. 1942) er østrigsk forfatter og dramatiker. Med sin righoldige produktion som fortæller, lyriker, dramatiker, essayist og oversætter er Peter Handke en af de tysksprogede landes mest markante men også mest omdiskuterede forfattere. I 2019 blev han tildelt nobelprisen i litteratur “for et indflydelsesrigt forfatterskab der med stor sprogkunst har udforsket periferien og menneskenes konkrete erfaringer.” Ulykkelig og uden ønsker er et centralt værk i forfatterskabet.

Ulykkelig og uden ønsker

Nobel-palkitun kirjailijan kaunis ja mystinen, ikuista viisautta tavoitteleva kertomus nuorukaisesta, joka lähtee etsimään kadonnutta veljeään - ja samalla itseään. Jo lapsena Filip Kobal tunsi olevansa yksinäinen ja ulkopuolinen. Kuvitelmat lapsuusvuosilta palaavat voimakkaina, kun Filip koulunsa päätettyään matkaa kadonneen veljen jalanjäljissä Jugoslaviaan. Pitkällä taipaleellaan hän hapuilee mennyttä ja tavoittelee tulevaa, etsii itseään lohtunaan kaksi veljen jättämää kirjaa. Seikkailu sanojen ja merkitysten maailmassa avaa hiljalleen Filipille uuden näköalan, tien universumiin. Ja viimein, suojaisassa turvapaikassa keskellä karuinta karstimaata, hän tietää olevansa perillä.

Toiston pysyvyys

Nobel-palkitun Peter Handken mestarillinen pienoisromaani on hienopiirteinen satu ja näynomainen vaellustarina. Kun vanha mies, peluri, sotilas ja nainen tapaavat junassa, heidät yhdistää heti piinaava vierauden tunne ja syvä täyttymyksen kaipuu. Vain matkalla, kaukana kotoa, epätietoisina, nimensä unohtaneina, he uskovat olevansa lopultakin perillä. Niin alkaa kumppanusten vaellus halki kaupunkien, aavikoiden ja kokonaisten mantereiden, kohti ymmärtämisen valoa, kohti hetkeä jona kaiken voi viimein nähdä kirkastuneena.

Poissa

"Kaum ein zweiter Autor hat in den letzten Jahrzehnten die Welt mit so viel  Aufmerksamkeit angeschaut wie Peter Handke; und diese Aufmerksamkeit ist Wahrnehmung, die gelten lässt. Sie muss nicht mehr in Sprache übertragen werden, denn sie ist Sprache, der Blick ist das Wort, in dem das Gesehene sich tatsächlich wahrgenommen fühlt.Immer wieder gelingt es diesem Dichter die Welt so darzustellen, dass sie zur Geltung  kommt und sie sich und wir sie erkannt wissen, und immer schon ist ihm das in besonderer Weise in seinen Notiz- und Tagebüchern gelungen. In denen der Jahre nach der Jahrtausendwende hat Peter Handke sich zunehmend darauf eingelassen, seine Beobachtungen in aphoristischen Formulierungen zu bündeln, die für den Leser Anstöße in offenes Gelände sind, wo er im "Karawanenzug der Sätze" der Welt auf ungewohnte und erfrischende Weise begegnet."

Vor der Baumschattenwand nachts

(Deutsch)Im vielfältigen Werk Peter Handkes gehören die Journale gewiss zu den Büchern, in denen uns Leserinnen und Lesern der Dichter am nächsten kommt, auch in seinem »Ideal«, in der »Souveränität eines, der von niemandem etwas will, von niemandem etwas fordert, von niemandem etwas erwartet«. Seine über die Jahre gesammelten Aufzeichnungen sind ein Wunder der Literatur. Handke zitiert darin (auswendig) aus seinen Lektüren, aus Tolstoi, Goethe, Doderer, Simenon, aus der Apostelgeschichte u. a., blättert im bereits knisternden Griechisch-Deutsch-Schulwörterbuch, schreibt an der »Obstdiebin «, später an »Zdenek Adamec« und an »Das zweite Schwert«, zweifelt, wundert sich, horcht, beobachtet mit zartem Blick seine nahe Umgebung und erdichtet wieder und wieder ein 11. Gebot. Wir dürfen ihn durch die Jahre bei all dem begleiten, auch durch die »Quarantänestille « der jüngsten Zeit.

Innere Dialoge an den Rändern

Ist die Nacht überhaupt eine Tageszeit? Folgt sie einfach dem Abend wie der Mittag dem Morgen? Oder folgt sie nicht eher ganz anderen Gesetzen, jenen, die dem Taghellen, Vernunftgewogenen und Überschaubaren das Unberechenbare, Welt- und Traumverlorene gegenüberstellen und so das Überraschende, Undenkbare, Nicht-Erlaubte erlauben?Jeder kennt diese Augenblicke zwischen Schlaf und Nicht-Schlaf noch vor dem wirklichen Wachsein, wenn aus dem Gemisch von Tagesresten und Träumen sich Bilder und Wörter zu halben und ganzen Sätzen verbinden wollen, meist aber zerrinnen, ehe sie Form angenommen haben.Peter Handke hat die Fähigkeit, solche Sätze zu fassen und so seinen Tagebüchern ein Nachtbuch zur Seite zu stellen. Es sind oft seltsame Sätze, deren Herkommen so rätselhaft ist wie ihr Weiterwirken offen. Ihr Zauber entfaltet sich wie eine Rose von Jericho im Wasser: Ob sie wie Teile einer alten Erzählung klingen oder wie der Beginn einer neuen - sie blühen auf wie der junge Tag.

Ein Jahr aus der Nacht gesprochen

Ein Buch über das Reisen in einer Zeit ohne festen Wohnsitz: Mithilfe von tagebuchartigen Notizen, die sich Handke während seiner Nomaden-Zeit zwischen November 1987 und Juli 1990 machte, lässt er sein Treiben durch Jugoslawien, Griechenland, Ägypten, durch ganz Europa bis nach Japan und mehrfach in den slowenischen Karst wiederaufleben. Dabei sind es nicht nur die physischen Reisen, sondern auch die mentalen, an denen Handke den Leser teilhaben lässt.

Gestern Unterwegs. Aufzeichnungen November 1987 bis Juli 1990

Numa época indefinida de um século XXI já avançado, uma banqueira – "a princesa das finanças" –, que vive numa cidade portuária do noroeste europeu, pega um avião com destino à região espanhola da Mancha, que Miguel de Cervantes tornou tão famosa. De lá, dirige-se à Sierra de Gredos. Sai em busca de um escritor que contratara para narrar sua história. Depara-se com uma cidade, imaginária, cujos habitantes – uma curiosa galeria de personagens – experimentam uma perda total de imagens, idéias, ritos, sonhos, ideais e leis. Um efeito do mundo que os rodeia, no qual as mudanças climáticas são um fato, as guerras são contínuas, as sociedades se agrupam em âmbitos locais e os meios de comunicação inundam as vidas cotidianas. O romance discute o papel dos meios de comunicação que moldam grupos humanos uniformes e vê a propagação de imagens como geradora de grandes vazios de conteúdo. Uma história sobre o entusiasmo perdido e reencontrado. O grande escritor austríaco, sempre nas listas dos nobelizáveis, nos entrega aqui uma vasta reflexão sobre a validade da escrita e sobre a posição de um autor no momento de se entregar a seu ofício: composição de personagens, escolha da ambientação, situação no tempo. Mas para tanto compõe uma obra de grande complexidade que focaliza o mundo imagético de hoje e a perda dos registros tradicionais, como se tudo estivesse borrado, descartado e todos estivessem dessensibilizados e perderam a noção do tempo e dos registros, tratando de recuperá-los. Titanesca literária busca de um autor que se recusa a não se recolocar em cada uma de suas obras. A perda da imagem ou Através da Sierra de Gredos foi bem recebida pela crítica em língua alemã. O prestigioso jornal Süddeutsche Zeitung considerou a novela como "o grande contra-livro" frente ao realismo fácil que impera hoje na literatura alemã e "a reconquista das pás dos moinhos" de Dom Quixote.

A perda da imagem ou Através da Sierra de Gredos

Logo de início, Peter Handke anuncia o tom: "Está ­ficando sério de novo!", diz o protagonista, alter ego bem pouco dissimulado e crítico mordaz do próprio escritor. Nesse jogo de duplo espelho em que o ensejo é saber o quanto há da persona Handke em cada trecho, fato é que temos aqui o último — embora com o Prêmio Nobel de 2019 nunca se sabe ao certo — ensaio autorretratado da série de cinco. O confronto com a escrita percorre e traspassa a série e chega aqui a bom porto, não sem sua carga de ironia e sarcasmo, finamente moldada pelos anos. Handke parodia a si mesmo, faz circunvoluções em torno do escrever e do não conseguir escrever (tão importante quanto), camuflando-se sob as abas de efêmeros cogumelos brotando (como a escrita?) em florestas encantadas. Brotam selvagens e resistentes, contra ventos e intempéries — a metáfora com a escrita nunca é fortuita. Fato é que Handke ou seu irrequieto farejador dos bosques encara todas as dificuldades de mundo em cumprir a meta de escrever um compêndio micológico. O todo em meio a considerações múltiplas, por vezes saborosamente alucinógenas, em que o alterno handkeano cai em reflexão precisa e condoída sobre o que vem a ser a criação literária, e nisso o romancista, dramaturgo, ensaísta e roteirista austríaco é mestre inconteste. E por falar em devaneio, que tal termos aqui um advogado de tribunal internacional (de Haia?) no papel de sábio bufão colhendo seus preciosos fungos de terno gravata? Em Handke, ao fim e ao cabo tudo tem sua razão e nada é gratuito.

Ensaio sobre o louco por cogumelos

A segunda espada: uma história de maio é a primeira publicação literária de Peter Handke após receber o Prêmio Nobel de Literatura 2019. Foi aguardada com grande expectativa, sobretudo porque a laureação do autor fez crescer a controvérsia envolvendo seu nome e a Guerra da Bósnia. O livro não trata dessa polêmica diretamente, mas, por ser a narração de uma vingança contra um jornalista, há quem diga que o texto é uma "alfinetada" da literatura em certo tipo de jornalismo que insiste em alimentar sensacionalismos. Com uma narrativa enigmática, em A segunda espada acompanhamos um "herói" que abre sua história reconhecendo no espelho diante de si a imagem de um vingador. Esse narrador em primeira pessoa, então, se propõe a executar um jornalista que havia acusado sua mãe, em um artigo de jornal, de ser nazista. No entanto, quanto mais perto do seu objetivo, mais suas intenções ficam em segundo plano. Feito com a maestria de um escritor que se orgulha em ser sucessor de nomes como Homero, Cervantes, Tolstói, todos estes também excelentes na arte da digressão. A segunda espada: uma história de maio, portanto, por meio de uma história bastante palpável, e até mesmo violenta, conta outra história — aliás com um final surpreendente — e, portanto, outra realidade, talvez ainda mais real do que a primeira, do que a mais aparente.

A segunda espada

Eis um trabalho em que Handke foge completamente de qualquer cronologia linear e de processos de narrativa convencionais, compondo sucessivamente, ensaio após ensaio, uma metafísica da escrita que deságua na muito perspicaz leitura de uma realidade que se torna irreal de tão premeditadamente elaborada. Toda a composição da jukebox enquanto falso protagonista serve como biombo para destrinchar a poética handkeana do cotidiano. O encontro entre Handke e a jukebox representa uma metáfora para a impossibilidade de abraçar a realidade. O saudoso aparelho surge então como um navio encalhado que nunca serve a quem Handke quer que ele se destine. Por personagem interposto, o autor rege a ópera a partir de uma enxuta escrivaninha (com as únicas ferramentas que são papel e lápis) no quarto de hotel da pequena cidade-refúgio no interior da Castela espanhola. O embate entre a jukebox e a escrivaninha acaba sendo o real enredo deste ensaio em que Handke abre a caixa de Pandora de sua escrita.

Ensaio sobre a Jukebox

"Quem reflete sobre o dia, reflete sobre o Senhor." Em Ensaio sobre o dia exitoso, de 1991, Handke lida com o problema da vida cotidiana de uma forma existencial e filosófica. O Ensaio não é um manual de instruções para uma vida melhor, mas uma forma de autoquestionamento e reflexão sobre a própria prática de vida e a ideia do que seria um dia "de êxito". Nesta obra também é possível encontrar aquilo pelo qual recebeu o Prêmio Nobel de Literatura de 2019: "Trabalho influente que, com criatividade linguística, explorou a periferia e a especificidade da experiência humana."

Ensaio sobre o dia exitoso

Don Juan (narrado por ele mesmo), apesar do seu subtítulo, é recontado, de fato, por um cozinheiro solitário e ocioso, ávido leitor, que, um belo dia, em meio a leituras de Racine e Pascal, decide dar um basta nos livros. Sua imprevista decisão coincide com a igualmente repentina e abrupta aterrissagem de Don Juan no jardim do albergue onde ele vive, nas ruínas do monastério de Port-Royal-des-Champs, na França. Não um Don Juan qualquer, mas o próprio Don Juan, a figura legendária cujas aventuras já foram contadas e recontadas e que Peter Handke decide ambientar definitivamente na contemporaneidade.

Don Juan (narrado por ele mesmo)

PREMIO NOBEL DE LITERATURA 2019 Contra el sueño profundo reúne algunos de los mejores ensayos de Peter Handke. El escritor austriaco es uno de esos intelectuales completos que son tan necesarios. Narrador, ensayista, dramaturgo, poeta, guionista, crítico literario.… y, sobre todo, intelectual comprometido con la realidad de su tiempo. En Contra el sueño profundo el lector se encontrará con todas esas facetas de Handke: desde artículos sobre política (o sobre los Balcanes y la enorme polémica que le llevó a renunciar al Premio Heine) hasta otros sobre arte, literatura, pintura, etc. Los veintisiete textos que reunimos aquí fueron escritos entre 1967 y 2006, de manera que nos ayudan a entender los diferentes intereses de Handke a lo largo de gran parte de su vida. Como señala Cecilia Dreymüller es su esclaredor prólogo, «La lucha contra los tópicos verbales y las verdades trilladas es omnipresente. […] En todos los textos críticos se percibe un decidido rasgo combativo. También en las reivindicaciones de escritores ignorados por el público […] para los que encuentra editoriales, y finalmente consigue el reconocimiento merecido».

Contra el sueño profundo

SINOPSIS Los avispones, publicada en 1966, es la primera novela de Peter Handke, uno de los escritores europeos más reconocidos y que en numerosas ocasiones ha sido propuesto como candidato al premio Nobel. Estudió derecho hasta 1965, fecha en la que la editorial alemana Suhrkamp aceptó la publicación de este libro, comenzando así su exitosa carrera literaria. A través de textos fragmentarios que nos relatan la muerte del hermano, la ceguera del narrador, las relaciones familiares… Handke nos va contando cómo se construye una novela, que finalmente se titulará Los avispones. No es tanto un recorrido como un descenso; no describe una realidad, sino «su» realidad, que le sirve de pretexto para encontrarse nuevamente con los traumas y terrores de su infancia, a través del recuerdo de hechos cotidianos vividos con su familia en el mundo rural. El propio Handke escribe al final del texto: “El libro trata de dos hermanos, uno de los cuales, más tarde, buscando solo al otro, que ha desaparecido, se vuelve ciego. En el relato no queda del todo claro qué ha sucedido para que el chico se vuelva ciego, únicamente se dice varias veces que eran tiempos de guerra, pero faltan informaciones detalladas sobre la desgracia, o él las ha olvidado. […] A partir de este momento, en su mente empiezan a entremezclarse, sin ningún orden, los episodios de los que cree acordarse. […] Además, sucede que algunas cosas alimentan en el ciego la sospecha de que le ocultan algo”. CRÍTICA Los avispones representa un reto de lectura. Handke se propone demostrar, mediante un sofisticado juego lingüístico, que toda narración literaria está mediatizada por nuestra experiencia y un lenguaje no natural sino adquirido, y lo hace a través de una fascinante, detalladísima reconstrucción de los procesos de percepción de un ciego. Babelia Polémico Handke, contradictorio, nos dejó aquí una primera gran novela en la que finalmente sientes como si no tuvieses a nadie alrededor, como si fuésemos invisibles o, mejor, en negativo, como si estuviésemos completamente ciegos. Culturamas «Por mucho que se desvíe la atención al políticamente incorrecto ciudadano Handke, no se puede obviar el alcance del escritor, cuya obra recupera la trascendencia de la experiencia subjetiva en un mundo enajenado.» Cecilia Dreymüller, El País

Los avispones

NOBELPRISET I LITTERATUR 2019 Kort brev till långt farväl är som ett kärleksbrev till Amerika, där berättaren rör sig genom USA för att komma ifrån sin hustru Judith, efter att deras äktenskap har kollapsat. Han driver per tåg, buss och flyg på flykt från henne och sig själv. Snart upptäcker han att Judith följer honom som en skugga, och de rör sig som i cirklar, inte bara i medvetandet utan också i verkligheten. Till slut möts de och ett slags uppgörelse blir oundviklig.

Kort brev till långt farväl

NOBELPRISET I LITTERATUR 2019 Ett inbördeskrig är slut och en ny tid kan börja. I sitt sökande efter en plats i världen har författaren Gregor Keuschnig slagit sig ned i en anonym förort sydväst om Paris. Han fyller dagarna med anteckningar om sin skaparkris, om den förvandling han genomgått och den förvandling han längtar efter, om de människor han mött och de människor han skilts ifrån. Ännu har han kvar sju vänner, som alla genomströvar ödsliga trakter på olika håll i världen. Han väntar på deras återkomst. En dag ska de alla på nytt sammanstråla i en vänskapsfest på den parisiska förortskrogen. Mitt år i Ingenmansbukten är ett monumentalverk, Peter Handkes hittills digraste. En blandning av dagbok och reseskildring, full av vardagsmystik och självbiografisk suggestion.

Mitt år i Ingenmansbukten : en saga från de nya tiderna

NOBELPRISET I LITTERATUR 2019 Geologen Valentin Sorger vistas nära polcirkeln på den amerikanska kontinenten. Där lever han i utkanten av civilisationen, avskuren från sin familj och sitt förflutna. Han ska snart återvända hem, men stöter på hinder på vägen. När han väl kommer iväg hamnar han på en resa som tar honom genom de stora amerikanska städerna. Långsam hemkomst är en roman om en resande människa som är på väg till sin egen identitet.

Långsam hemkomst

Peter Handke har kallat sin nya roman Frukttjuven för ”Det Sista eposet”. Ett stick av ett bi blir det tecken som föranleder uppbrottet och som gör att författaren påbörjar sin berättelse. Här skildras en resa som på omvägar leder från Ingenmansbukten till det inre av landet, där frukttjuven kanske är dömd att stanna, men också om de oerhörda och hittills aldrig skådade farorna på vägen dit.

Frukttjuven eller Enkel resa till landets inre

NOBELPRISET I LITTERATUR 2019 Målvaktens skräck vid straffspark handlar om montören och före detta målvakten Josef Bloch. Josef feltolkar en förmans gest och tror sig avskedad. Han driver omkring i staden med en växande känsla av att vara förföljd och upplever verkligheten alltmer som ett myller av tecken som alla anspelar på hans situation. Misstänksamheten och svårigheten att rätt tolka tecken plågar honom och de mest harmlösa detaljer laddas med betydelser och blir täcknamn och lösenord, indicium och förföljelse.

Målvaktens skräck vid straffspark

I Berättelse om ett liv skriver Peter Handke om sin mammas tröstlösa liv och självmord i början av sjuttiotalet. Han berättar om att vara det första barnet med ”fel” man, om ett äktenskap som faller samman och om en uppslitande tillvaro i Österrike och krigets och efterkrigstidens Berlin. Det är ett liv som ingen reagerar på, och som till slut går mot sin upplösning. Handkes berättelse är också en reflexion över det som berättas, över svårigheterna att skriva.

Berättelse om ett liv

relevance|desc

publishdate|desc

publishdate|asc

rating|desc

title|asc

author_lastname|asc

BookBeat gives you access to thousands of audiobooks right on your mobile. Find your next favourite by browsing through our top lists and categories.

Do you like to read books? Discover thousands of e-books at BookBeat. Pick and choose from different genres, such as best-sellers, crime, romance, non-fiction and much more!

Get access to thousands of e-books on your phone. Browse and find your next favorite read today!

On our Bookshelf - Audiobooks

BookBeat lets you enjoy over 1 million audiobooks and e-books on your mobile or tablet. Try for free!

BookBeat - Audiobooks and e-books directly in the mobile. Try for free!

Unless you're out on an adventure, it's better to sign up at the website of {country}.

You can browse and find the most popular authors and books in the BookBeat app here. We’ve got a great selection of various authors and genres, this list will definitely inspire you to a great reading experience in the app!

{AuthorName} books - BookBeat

{NarratorName} as narrator - BookBeat

Are you on the hunt for your new favourite narrator, or do you have a favourite that you want to listen to even more? We've got you covered! We've gathered all of the most popular narrators and the books they’ve narrated here.

Search - BookBeat

Title

Person doing dishes and listening to BookBeat

Author

Peter Handke

Get started with BookBeat today

About us

Follow us

Help and contact

Information

BookBeat

Download BookBeat