En morgen kommer tante Elena til Vics dørtrin for bede om husly. Da tante Elenas hotel er brændt ned, accepterer Vic et kortvarigt ophold, og imens forsøger hun at finde et sted til tanten ved hjælp af sine politiske kontakter. Da Vic bliver hyret til at opklare de mystiske omstændigheder omkring hotelbranden, dukker liget af tantens unge ven op – og pludselig er tante Elena intet sted at finde. Indtil flere højtstående politikere advarer Vic mod at grave dybere i sagen, og da uvisse gerningsmænd tre gange på frygtindgydende vis forsøger at komme Vic til livs, begynder hun at betvivle hvem, der egentlig vil af med hende. En gennemkorrupt forbindelse mellem byggebranchen, boligspekulanter and Chicagos politiske beslutningstagere leder Vic mod en konfrontation, hvor hun ikke kan vide sig sikker på, hvem der er venner, og hvem der er fjender. Lindhardt og Ringhof genudgiver den anmelderroste og af krimifans højtskattede serie om privatdetektiven V.I. Warshawski, bedre kendt som Vic. Serien foregår i 80'erne og 90'ernes Chicago, hvor Vic gang på gang vikles ind i gådefulde mysterier. Sara Paretsky, født 8. juni 1947 i Iowa, USA, er en amerikansk forfatterinde. Hun er mest kendt for at have skrevet serien om privatdetektiven V.I. Warshawski, og Paretsky krediteres ofte for at have været den første til at omdanne kvindens rolle og image i krimigenren.

Brandsår

Over 200 markante danskere bidrager til nyt værk, som fejrer det danske sprog. Hvad sker der, når man beder en lang række af Danmarks mest interessante stemmer om at fortolke et ord, som betyder noget særligt for dem? Det spørgsmål er udgangspunktet for ORD, og resultatet er en vilter og eksperimenterende samling af tekster og kunstværker, der er lige så forskelligartede som de medvirkende selv. De er alt fra forfattere og sangskrivere til forskere og satiretegnere. Fra kunstmalere og erhvervsledere til aktivister, politikere og pressefotografer. Og der er både de unge og de tunge: Læs, hvad sangerinden MØ forstår ved ordet ”længsel”, hvad hjerteforsker Oliver Bundgaard Vad vil sige om “hjerte”, og hvilke følelser Morten Pape har for “bajer”. Hvordan arkæolog Jeanette Varberg fortolker “vølve”, hvad forfatter Dy Plambeck tænker om “bøg”, og hvad “ørken” betyder for Puk Damsgård. Oplev, hvordan kunstner Maja Malou Lyse illustrerer “spekulum”, hvordan maler John Kørner fortolker “problem”, og hvilket motiv fotograf Henrik Saxgren knytter til “aluvialkegle”. Og meget, meget mere. ORD er en poetisk og flerstemmig hyldest til det sprog, der kan splitte og samle, provokere og inspirere, få os til at hade og få os til at elske. Det er et værk, læseren kan gå på opdagelse i, more sig over og måske endda blive forført af. Ikke ulig sproget selv.

"""Englen i Groznyj"" ligger stil- og formmæssigt i direkte forlængelse af hendes tidligere bøger. Det er Åsne Seirstads personlige og indlevende øjenvidneskildring fra krigszonen, der bærer bogen. Det er lykkedes Seierstad at fortælle sin og Tjetjeniens historie som en elementært medrivende historie, hvor fakta, beskrivelse og personportræt løber sammen. Seirstads fokus på krigens konsekvenser for Tjentjeniens børn giver bogen en følelsesmæssig stor spændvidde. ""Englen i Groznyj er en god bog at læse. Den er velskrevet og vidner om nogle uvurderlige egenskaber, der ikke kan undvære hinanden: dygtighed, hæderlighed, og talent. Og i dette tilfælde skal jeg nok tilføje endnu en: dødsforagt."" - Marie Tetzlaff, Politiken ""En glimrende bog om det tjetjenske mareridt. (...) Seierstad er ganske enkelt fremragende i den blotte fremlæggelse af menneskeskæbner og krigens gru. (...) I en form for litterær krydsklipning, med umærkelige bevægelser mellem refererede samtaler, traditionelle journalistisk-dokumentariske passager og frie, subjektivt fabulerende historiefortælling, bliver virkeligheden nærværende, mens tragediens omfang lige så stille rodfæster sig i læserens krop."" - Andreas Harbsmeier, Information"

Englen i Groznyj: Historier fra Tjetjenien

Anna er 38 år, men som solofløjtenist i symfoniorkestret er hun allerede forhenværende. Nu er hun rejst nogle dage til Wien. Med sig i bagagen har hun en stor sorg samt sin computer. På den ligger hendes første optegnelser til den romanbiografi om den døve komponist Ludwig van Beethoven, som hun har sat sig for at skrive. I Wien skal hun samle stof til romanen. Hjemme i København venter Niels, hendes mand, Dagbladets magtfulde og frygtede musikanmelder, spændt på, hvad hendes Beethoven-research i Wien har givet hende. Tilbage i Danmark genoptager Anna kampen mod den følelse af afmagt, der udgør hendes hverdag. En kunstnerisk drøm, der har slået fejl, et kærlighedsliv, hun længe har oplevet som en pligt, en uvished med hensyn til fremtiden. Først da hun kontakter sin barndoms og ungdoms spillelærerinde tager tingene en ny drejning. "Nina Bolts fine roman er en indgående skildring af en kvinde, der får sin identitet og sit livsgrundlag sat på prøve, da hun ikke længere kan yde sit ypperste inden for kunsten ... Nina Bolt har mange strenge at spille på. I andre af sine romaner skriver hun en gotisk uhygge frem. I denne spiller hun med sordin. Meget smukt." – Politiken "En stille og eftertænksom fortælling, skrevet i et godt og flydende sprog." – Bibliotekernes lektørudtalelse Nina Bolt (f. 1946) er dansk forfatter og oversætter. Hun er født og opvokset i København og uddannet i dansk og teatervidenskab. Op gennem 70’erne og 80’erne var hun del af kvindebevægelsen og udgav i den forbindelse en række tekster. Efter i en årrække at have arbejdet som redaktør på skiftende forlag, sagde hun i begyndelsen af 1990’erne det faste job op for at få bedre tid til at skrive. I 1992 udkom fortællingerne "Ukendt herre i landskab" og siden er det blevet til en række romaner og bøger af kulturhistorisk tilsnit.

Solisten

Det er ikke nogen helt almindelig barndom, Dorrit Willumsen kan berette om i Det søde med det sure. Det er en barndom, der begynder i 1940, finder sted i det indre København, først på Nørrebro, senere på Vesterbro, og det er ikke hjemme hos mor og far, det er hjemme hos mor og mormor og morfar, for det blev aldrig til noget rigtig fast forhold mellem Dorrits mor og far, det havde ingen af dem tålmodighed til. Det er en barndom med wc ét til fire i gården og etagevask ved køkkenbordet, men også med balletundervisning med gazeflæser på underbukserne, det er sværmerier og dagdrømme, det er morfars historier ude fra den store verden, og det er skolegang til og med studentereksamen med nervøsitet og nedbidte negle, sejre og nederlag og lyst til at vide mere og komme videre i verden. Og det er drømmen om at blive forfatter og sætte alt ind på det det; det er ubarmhjertigt og poetisk, nøgternt og kærligt realistisk.

Det søde med det sure

"Jammersminde" er grevinde Leonora Christinas selvbiografiske beretning fra sine næsten 22 år i fangenskab i Blåtårn på Københavns Slot. Fortællingen udspiller sig fra fængsling til løsladelse og er grevindens vidnesbyrd, fra hvad hun opfatter som en uskyldig fængsling, som hun udholder med tålmod, åndelighed og håndarbejde. Selvbiografen blev først fundet i 1868, men blev hurtigt derefter en udbredt litterær inspirationskilde og opnåede klassiker-status. "Leonora Christinas 'Jammers Minde' er fyldt med fantastiske beskrivelser af livet i Blåtårn" - Susanne Bjertrup, Politiken Leonora Christina (1621-1698) var grevinde til Slesvig og Holsten, datter af Christian d. 4 og forfatter. Sammen med ægtemanden Corfitz Ulfeldt, styrtede hun fra samfundets høje tinder, da han blev anklaget for landsforræderi. Hun tilbragte derefter næsten 22 år i fangenskab i Blåtårn på Københavns Slot, inden hun i 1685 blev løsladt.

Jammers Minde

"Noras tredje alder" bliver fortalt af den midaldrende og distræte antikvarboghandler Nora og hendes to børn, Rebecca og Ulysses, som altid har kappedes om morens flygtige gunst. Nora har altid sat arbejdet og bøgerne over både venner og familie, og det har sat sit aftryk på begge børn, der har svært ved at få livet og kærligheden til at hænge sammen. Romanen beskriver smukt og nærgående de tre hovedpersoners komplicerede forhold til hinanden såvel som omverdenen.

Noras tredje alder

Køresvenden foregår nytårsaften i en unavngiven by. Den frelsende engel Edit - ugift kvinde der har viet sit liv til Frelsens hær og til sammen med moderen at åbne et herberg i den lille by - ligger for døden i tuberkulose. Hendes sidste ønske er, at der bliver sendt bud efter David Holm. Manden til hvem hun har tabt sit hjerte. Da hun opdager, han er gift og hans kone har forladt ham, sætter hun i stedet alt ind på at de to skal genforenes og familien reddes - med katastrofale følger for hustru og børn. David Holm er en fordrukken hustyran. Nytårsaften tilbringer han i drikkelag på kirkegården, hvor han underholder med sagnet om Køresvenden. En ulyksalig sjæl er i Dødens tjeneste og må køre dødskærren. Det sidste menneske, som dør i det gamle år, må tage denne skrækkelige tjans. Drikkebrødrene forarges over at David har afslået Edits bøn om at tage afsked med hende på dødslejet. De geråder i slagsmål, og David falder død om, netop som nytårsklokkerne ringer det nye år ind. Dødskærren kommer kørende over kirkegården og samler David op. Og nu må han køre den tunge tur rundt til alle de mennesker, der elsker ham mest, og som han har skadet mest. Den dramatiske og bevægende historie ender med en række stærke forsoninger og forløsninger af skyld, svig og svigt. På dansk ved Anne Marie Bjerg.

Køresvenden

Med strålende humor og sikker sagkundskab fortæller August Strindberg om dagligdag og fester blandt den stockholmske skærgårds ejendommelige befolkning. Det er praktiske, handlekraftige mennesker der nærmest opfatter kærligheden som en slags naturkraft og religionen som et udtryk for sæd og skik uden større indflydelse på deres liv.

Hemsöboerne

Trott er kun 13 år, da hendes mor uden et ord forlader familien for at leve sammen med sin fætter i Østrig. Hun vokser op i 1950’ernes København med sin far og sin søster, og selvom hendes liv ikke er bemærkelsesværdigt, så er det alligevel spændende at følge, for gennem Trotts øjne ser vi det danske samfund udvikle sig i takt med, at hun selv formes som kvinde. Bogen er fyldt med skildringer af Trotts hverdage. Både dem i familiens lejlighed i København og de triste dage, hun tilbringer sammen med sin dominerende ægtemand nogle år senere. Kirsten Elisabeth Holck (1926-2006) var en dansk forfatter og digter. Hun udgav den anmelderroste digtsamling "Genkendelse" i 1990, og i 2001 udkom romanen "Hverdage".

Hverdage

Brevvekslingen Kære Victor, samlet og kommenteret af Victor Andreasen, stammer fra de sidste år Tove Ditlevsen levede, da bøger som bla. „Tove Ditlevsen om sig selv“ og „Vilhelms værelse“ blev til. Størstedelen af brevene er fra Tove Ditlevsen. De er tragiske, galgenhumoristiske, hårdkogte, hudløse. Der er nødråb imellem, men også stærke signaler fra ukueligheden midt i en balanceakt mellem spiritus og piller, skilsmisse og selvmordsforsøg, hvor man samtidig aner forfatterens kamp med sig selv som materiale. Et stof der til stadighed blev vendt og prøvet midt i mediernes heftigste tumult, og som endte med at rive pennen ud af hånden der skrev.

Kære Victor

"I denne erindringsbog fortæller Eva Bendix om sit voksenliv. Arbejdet som journalist bringer hende vidt omkring. Som 21-årig i 1946 bliver hun sendt til London, hvor hun drikker te med premierministeren i Downing Street 10 og optræder i engelsk fjernsyn. Under et begivenhedsrigt ophold i Paris møder hun personligheder som Charles de Gaulle, Léon Blum og Jean Gabin. Hun fortæller også om ungdomsårenes righoldige kærlighedsliv og om mødet med sin livsledsager, kollegaen Claus Becker, der bliver diplomat i udenrigstjenesten. I 1952 bliver Eva Bendix den første faste speaker i dansk fjernsyn. Kort tid efter får hun børn og skal nu forene tilværelsen som travl journalist med familieliv, årelange udstationeringer i London, Stockholm og Bonn, et farverigt liv som diplomatfrue og en aktiv deltagelse i kvinde- og fredsbevægelsen. I 1984 mister hun en vigtig person i sit liv, sin far, tegneren Hans Bendix. Eva Bendix tager livet alvorligt, men hun tager ikke sig selv for højtideligt. Med munter selvironi, parret med faste holdninger, tegner hun et billede af tiden efter Anden Verdenskrig og beretter om sit udadvendte liv helt ind i det nye årtusinde."

Det skulle jeg måske ikke have sagt

”I et hul i himlen færdedes et elskende par.”  Sådan begynder anden del af Dorrit Willumsens historie. Det elskende par, det er Dorrit og hendes Jess, Dorrit, der stadigvæk er hjemme hos sin morfar på Nørrebro, og Jess, der bor sammen med sine forældre i Dannevirkegade.     De bliver gift, det skal man være for at få en lejlighed, de flytter sammen, de skal forene deres vidt forskellige smag i boligindretning, de skal studere og arbejde og finde en fælles dagligdag.     For Dorrit er der en tredjepart i forholdet: Olympia, skrivemaskinen, hendes kæreste eje, som hun plejer sine forfatterdrømme på, samtidig med at Jess lægger an til sin dramatikerkarriere.     De bliver begge to forfattere, de kommer til at kende og omgås andre kunstnere, de slår sig ned i et hus i Viby Sj., et hus med et vanskeligt, farligt sind, de får sønnen Tore, de har succes og får priser, de har naboer, og de får hund, der sker så meget, men det bliver man ikke nødvendigvis enig om alting af, det gør det ikke nødvendigvis nemmere at være det elskende par.     Men pligten til lykke er der hele tiden, med alle de krav om kompromiser og tilpasning, den indebærer. Pligten til lykke.     Indlæst af Julie Fabricius.

Pligten til lykke

I "Hildas sang" tager Vibeke Vasbo os med tilbage til 600-tallets England. Gennem Hildas øjne oplever vi samfundets forskellige sider, vi følger hende i rollen som hustru til to vidt forskellige mænd, hendes vilkår som mor, og vi er med, da hun grundlægger et kloster, som hun selv skal lede. Bogen viser os England i 600-tallet på en nærværende og gribende måde, mens vi samtidig lærer en enestående kvinde at kende. Vibeke Vasbo (f. 1944) er en dansk forfatter og kvindesagsforkæmper. Hun var en af drivkræfterne bag rødstrømpebevægelsen, kampen for fri abort og har endvidere været en aktiv del af Lesbisk Bevægelse. I 1976 debuterede Vibeke Vasbo som forfatter med bogen "Al den løgn om kvinderes svaghed", og siden er det blevet til en lang række romaner, noveller og digte.

Hildas sang

I Stederne krydser en række vidt forskellige mennesker spor såvel i erindringens luftige steder som på konkrete lokaliteter. Romanens handlingsmåde snor sig labyrintisk ud og ind, både i en stor verden af natur i den hastige, stressede og konkurrenceprægede storby, hvor venskaber er erstattet af netværk. Romanen trækker tråde fra Kroatien, Kenya, København og Tjekkiet til Hamburg og Assens. Sammentræf og møder er styret af tilfældigheder, og det er snarere stederne, hvor personerne befinder sig, end dem selv, der kommer til at bestemme retningen. Selv er de drevet af drifter og uklare forestillinger. De nærmest trækkes eller skubbes af sted i mønstre, de ikke kender. Det hele udvikler sig ret katastrofalt. Stederne er en mærkelig og anderledes roman og samtidig elementært spændende.

Stederne

Knud er syv år gammel, da hans forældre, kong Erik Egode og dronning Bodil, i 1103 dør under en pilgrimsrejse til Det Hellige Land. Knud opfostres hos stormanden Skjalm Hvide i Fjenneslev, og imens indtager hans farbror, Niels, tronen til stor fortrydelse for Knuds halvbror, Harald Kesja, der har styret riget i sin fars fravær. Det er langt fra ufarligt at være kongesøn, hvorfor Knud sendes til Sachsen, hvor han grundlægger et livslangt venskab med den senere tyske kejser, Lothar. Men Knud kaldes hjem til Danmark af kong Niels, der indsætter ham som grænsejarl i Slesvig. Han gifter sig med Ingeborg, der er fyrstedatter fra Rusland, og befæster sin position som rigets mand mod syd. Men selv om landet ånder ro under den bagstræberiske kong Niels, lurer intrigerne og magtkampene i hvert hjørne af de nedslidte kongsgårde. Knuds to halvbrødre, Harald Kesja og dennes lillebror, Erik Emune, er lige så uberegnelige som kong Niels’ efterhånden voksne søn, Magnus Stærke. Knuds kone, Ingeborg, har som den eneste gennemskuet, hvor faren kommer fra, men hendes mand lytter ikke til hende, og det ender med at kaste det danske rige ud i en over 20 år lang borgerkrig. KNUD LAVARD er historien om kongesønnen, der var sin tids mest oplagte og kvalificerede kongsemne, men skulle ende med at finde sin plads i danmarkshistorien som far til den søn, han aldrig fik at se: Valdemar den Store.

Knud Lavard

I et fly på vej hjem fra Afghanistan sætter Lisa sig ved siden af lægen Andreas. Hun har besluttet sig for at fortælle ham sin livshistorie. Det er historien om et røveri, et veltilrettelagt dødsfald og en lillesøster, der vil begå selvmord; om en mor, der græder for meget, og en far, der slår. En historie om at rejse langt væk og alligevel være fanget – men også om fire uadskillelige søskende, om forelskelse og om viljen til at overleve. Forbandede yngel er en barsk og poetisk roman om en kvindes kamp for at komme overens med sin fortid og måske få en chance for at finde kærligheden. Sprogofficer, forfatter og foredragsholder. Født og opvokset på Fyn, og uddannet fra Forfatterskolen i København. Modtog De Gyldne Laurbær for romanen "Forbandede yngel".rn

Forbandede yngel

Engelshjerte er romanen om Anne Sophie Reventlow, Frederik den 4’s kone til venstre og siden højre hånd. Romanen begynder i 1742, året før Anne Sophies død. Hun er forvist til Clausholm Slot ved Randers og ser tilbage på sit liv: Anne Sophie møder kong Frederik 4.ved et maskebal på Koldinghus, og de bliver forelskede. Kongen bortfører hende året efter på dramatisk vis og ægter hende til venstre hånd, da han allerede er gift med dronning Louise af Mecklenburg. Ved Louises død i ægter kongen Anne Sophie til højre hånd, og hun får titel af dronning. Frederik og Anne Sophie får seks børn sammen, men ingen overlever de første år. Med sit eminente greb om stof og fortælling beskriver Maria Helleberg ægtefællernes store og tragiske kærlighed. Hun er hans Engelshjerte, men hun kan ikke føde ham en arving. Og da Frederik dør i 1730, bliver hun forvist af sin stedsøn. Som sit livs sidste eventyr bryder hun husarresten og tager til København. Undervejs får hun følgeskab af en gammel vrissen mand, der sidder på Tersløsegaard og græmmes over kirkeklokkernes bimlen: gamle magister Ludvig Holberg. Pressen skrev: »Anne Sophies skæbne er i sig selv topdramatisk, men det er jo ikke en garanti for en god fortælling. Men netop med sådan et forlæg kan Helleberg få figurerne til at rejse sig med knugende livagtighed … Blev Anne Sophie detroniseret ved Frederik 4.s død i 1730, står Helleberg stadig uantastet som den historiske romans dronning.« – Ulrik Langen, Weekendavisen »Helleberg skriver levende og underholdende om en kvinde, der traf et ukonventionelt valg ved at lade sig bortføre af kongen.« – May Schack, Politiken »God historisk underholdning.« **** – Else Cornelius, Berlingske Tidende

Engelshjerte

Ingeniøren Khan har fået til opgave at asfaltere vejen mellem Gereshk og Kandahar i det sydlige Afghanistan. Taleban har tidligere saboteret arbejdet med vejen to gange, og da en gruppe talebanere en tidlig morgen tager Khan til fange, er han ikke i tvivl om, at hans sidste time er kommet. Samme morgen voldtages gadedrengen Javeed på et politicheckpoint i Gereshk. Han søger tilflugt i haven ved et af byens store huse, som ejes af lærerinden Malika og hendes mand, Rahim, der netop har taget en ny hustru på blot 13 år. Malika er en moderne kvinde i en traditionel verden. Hun beslutter sig for at forsøge at hjælpe Javeed til retfærdighed i det svage retssystem og tager dermed kampen op mod byens korrupte betjente. Den stjålne vej er en historie om tre afghanske skæbner, som krydser hinanden i krigen i efteråret 2008. En historie om at kæmpe med livet som indsats for sager større end en selv – om håb, list og viljestyrke. Romanen bygger på virkelige begivenheder. Sprogofficer, forfatter og foredragsholder. Født og opvokset på Fyn, og uddannet fra Forfatterskolen i København. Modtog De Gyldne Laurbær for romanen "Forbandede yngel".

Den stjålne vej

Den jødiske smaragdsliber Pierre Levy falder død om med hjertestop, men vender mirakuløst tilbage til livet. Ingenting er som det var, men Pierre genoptager at spille skak med sin barndomsven, den muslimske juveler Youssef, og går i gang med det, som skal blive hans livs mesterværk: slibningen af en usædvanlig stor smaragd. Pierres fredelige verden i sliberiet står i stærk kontrast til hans datters liv. Zara rejser rundt i verden som kunsthistoriker, og under kortlægningen af gamle hulemarier kidnappes hun i grænseegnen mellem Georgien og Aserbajdsjan, mellem kristendom og islam.? Stillet overfor dødens nærvær kæmper både Zara og Pierre for at bevare blikket for skønheden i livet. SMARAGDSLIBEREN er en poetisk og livsbekræftende fortælling om tilværelsens skrøbelighed. Sprogofficer, forfatter og foredragsholder. Født og opvokset på Fyn, og uddannet fra Forfatterskolen i København. Modtog De Gyldne Laurbær for romanen "Forbandede yngel".

Smaragdsliberen

Nathalie og David blev som børn adopteret af det samme forældrepar. De er født af to forskellige kvinder, men har gennem hele deres opvækst delt erfaringer som adoptivbørn. Som voksne bliver både Nathalie og David gift og får børn, og de føler sig som privilegerede og lykkelige mennesker, noget de i høj grad er blevet, fordi de har haft en tryg barndom og opvækst i deres kærlige familie. En dag sker der noget, som Nathalie til at beslutte sig for at opsøge sin biologiske mor. Nathalie overtaler David til at gøre det samme, men hvor rigtig beslutningen end virker, skal det vise sig at være en kompliceret affære. Deres adoptivforældre, deres biologiske forældre og ikke mindst deres ægtefæller og børn ser fortvivlede og forskrækkede til. Nathalie og David spiller højt spil, men de indser det først, da det næsten er for sent. Joanna Trollope er en mester til at beskrive de ofte komplicerede relationer mennesker imellem, og hendes romaner behandler moderne dilemmaer, som har med familieliv, kærlighed og venskab at gøre. Joanna Trollope (f. 1943) er en engelsk forfatterinde, der også har skrevet bøger under pseudonymet Caroline Harvey. I 1980 vandt hun prisen for bedste romantiske udgivelse med romanen ”Parson Harding’s Daughter”. Joanna Trollope er bedst kendt for sine familiedramaer og kærlighedsromaner, hvor især den menneskelige psykologi og forholdet mennesker imellem er realistisk beskrevet.

Søster og bror

relevance|desc

publishdate|desc

publishdate|asc

rating|desc

title|asc

author_lastname|asc

BookBeat gives you access to thousands of audiobooks right on your mobile. Find your next favourite by browsing through our top lists and categories.

Do you like to read books? Discover thousands of e-books at BookBeat. Pick and choose from different genres, such as best-sellers, crime, romance, non-fiction and much more!

Get access to thousands of e-books on your phone. Browse and find your next favorite read today!

On our Bookshelf - Audiobooks

BookBeat lets you enjoy over 1 million audiobooks and e-books on your mobile or tablet. Try for free!

BookBeat - Audiobooks and e-books directly in the mobile. Try for free!

Unless you're out on an adventure, it's better to sign up at the website of {country}.

You can browse and find the most popular authors and books in the BookBeat app here. We’ve got a great selection of various authors and genres, this list will definitely inspire you to a great reading experience in the app!

{AuthorName} books - BookBeat

{NarratorName} as narrator - BookBeat

Are you on the hunt for your new favourite narrator, or do you have a favourite that you want to listen to even more? We've got you covered! We've gathered all of the most popular narrators and the books they’ve narrated here.

Search - BookBeat

Title

Person doing dishes and listening to BookBeat

Narrator

Julie Fabricius

Get started with BookBeat today

About us

Follow us

Help and contact

Information

BookBeat

Download BookBeat