I ”Vredens børn” følger vi Per, der som 11-årig bliver pranget bort af sognet. Han bliver vogterdreng - og vokser om som tyende blandt landarbejdere under strenge kår. Han bliver udsat for den tids hårde arbejde, mangel på søvn, mangel på skolegang og mangel på menneskelig omsorg. Per forsøger som ung at organisere landarbejderne, men det bliver - som så meget andet i hans liv - et hårdt arbejde. Vredens børn er en barsk roman om de stores magt over de små. Da romanen udkom i 1904, skabte den en voldsom debat om vilkårene for tyende og landarbejdere og bidrog samtidig til en revidering af tyendeloven. ”Vredens børn ”er indlæst af Kjeld Høegh i 2016 for Lytteratur hos AV Forlaget / Swann studio

Vredens børn

Fortællingen om den jyske "Robin Hood", der var særlig aktiv under Trediveårskrigen i 1600-tallets Jylland, og som levede et omtumlet liv som fredsløs, efter han dræbte en delefoged, der ønskede Jens' mor brændt som heks. Som de svages vogter og i konstant konflikt med magthaverne skildres Jens Langkniv her som helten med øje for landarbejderens barske kår. Jeppe Aakjærs politiske agitation er dog knap så udtalt som i andre af hans værker, men den sociale indignation ligger lige under overfladen i denne hans gengivelse af det gamle folkesagn. Jeppe Aakjær (1866-1930) er kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede og optaget af at skildre menneskets større sammenhæng med og afhængighed af naturen. Altid i et letforståeligt sprog og undertiden endog på dialekt. Men Aakjær var i virkeligheden en politisk forfatter. Arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår, men også i forsøget på at få gamle traditioner til at spille sammen med den moderne verdens præmisser. Aakjær var en del af Den jyske bevægelse, som opstod i starten af 1900-tallet, og hvis medlemmer netop var engageret i at beskrive livsvilkårene på deres hjemstavn – med en hidtil ukendt grad af realisme og sanselighed. Deres mål var at undersøge og beskrive forholdet mellem menneskets sociale betingelser, samspil med naturen, arvemæssige dispositioner og tilfældigheder for at kortlægge den retning, et menneskeliv tager.

Jens Langkniv

Jeppe Aakjærs barske roman "Vredens børn" om den 10-årige Per, der vokser op på landet i begyndelsen af det 20. århundrede. Selv om Per blot er et barn, er hans tilværelse hård og slidsom. Han går ikke i skole eller lever noget, der bare minder om et børneliv. I stedet arbejder Per som vogterdreng. Da Per bliver voksen, beslutter han sig for at samle landarbejderne, men det skal hurtigt vise sig at være sværere end som så... Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt inden for genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

Om ”Mod jul” af Jeppe Aakjær Jeppe Aakjærs fortællinger fra forrige århundrede handler alle om gamle dage og om bonde- og almuekulturen. Oprindelig blev fortællingerne skrevet på bestilling til de mange almanakbøger, som hvert år udkom ved juletid. Og blandt andet derfor handler så mange af dem om julen. Så slip kræmmerhusene, find stearinlysets skær, og kom i julestemning med Aakjærs fortællinger - helt der ude fra landet. ”Mod jul” er indlæst af Kjeld Høegh

Mod Jul

Jeppe Aakjær var i mange år oppe på at skrive én artikel om dagen, og senere i sit liv holdt han ét foredrag om dagen. Her har han samlet et stort udvalg af sine artikler og taler fra sine meget produktive år mellem 1887 og 1918. Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt inden for genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

Artikler og taler 1887-1918

Novellesamling bind 2 Aakjær er ikke blot Jens Vejmand og Jeg er havren... selv om hans prosa nu kendes mindre end hans lyrik. I “Vadmelsfolk”, denne vidtfavnende samling fortællinger (noveller), har vi hans fortællekunst i fuldt flor. Selv søn af en bonde i små kår og med start som hyrdedreng var og forblev han fortaler for de små i samfundet, med inderlig indlevelse, dyb forståelse og indigneret kritik – og med et vågent blik og en rammende replik for både den ubevidste og den tilstræbte komik. Aakjærs noveller i Vadmelsfolk er fortalt med humor, indfølelse og social indignation skildrer hedebondens barske liv i Midtjylland i slutningen 1800’tallet og begyndelsen 1900’tallet ”Vadmelsfolk” er indlæst af Kjeld Høegh i 1985 for Lytteratur hos AV Forlaget Noveller i bind 2 To om én ; Julebagning ; Snaps ; På brandsyn ; Var Grundtvig ikke præst ; Når bier sværmer ; Kromand imod sin vilje ; Vesterfra ; Under sablen ; Antonius' fristelser ; Da hyrdedrengen skulle i skoven ; På aftægt

Vadmelsfolk, bind 2

Kunsten begynder med efterligningen, og Jeppe Aakjær startede med at lytte. Lytte til hvad der kom ud af munden på de gamle bønder og almuefolk derhjemme fra. Til Gammel Johannes og de andre aftægtsfolk. Senere udvidede han sin verden, og i 1880’erne drog han rundt i hele Fjends Herred. Med notesblok og blyant sad han under spruttende lamper og hørte om helheste og trolde, om bjergmænd og den onde, der gik på bruderov i Højslev. Po fir glowende pæl handler om hele den verden som stadig spøgte, i sproget, i almuekulturen, før sognet blev landfast med verden. Aakjær fyldte sine notesbøger og sendte dem til folkeindsamleren Ewald Tang Kristensen. En menneskealder senere samlede og redigerede han de bedste af de gamle fortællinger.

Po fir glowend pæl

Gennem en snes år har Jeppe Aakjær samlet historier fra arkiver og folkemunde om sin hjemegn Fjends Herred og Salling. De er blevet til bogen "Af min hjemstavns saga", som fortæller om egnens spændende og unikke historie helt tilbage fra tiden, før heden blev koloniseret. Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt inden for genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

Af min hjemstavns saga. Lidt bondehistorie

Den danske digter Jeppe Aakjærs skuespil i samlet udgave: "Livet på Hegnsgaard", "Ulvens søn", "Når bønder elsker" og "Himmelbjergpræsten". Jeppe Aakjær (1866-1930) er digteren bag flere af Højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt inden for genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

Skuespil

Selvom Jeppe Aakjærs fortællinger er skrevet for mere end 100 år siden, kan læsningen af dem stadig føre både smil og tårer med sig. I "Fra jul til Sankt Hans" præsenterer Aakjær otte historier, der spænder fra det morsomme til det direkte hjerteskærende. I den ene ende finder vi fortællingen "Julebagning", hvor næsten alt, hvad der kan gå galt i juleforberedelserne, går galt – dog ikke mere end at julen bliver reddet og mere til. I den anden ende ligger fortællingen "Dorres kat", hvor en ung pige tvinges til at gifte sig med en gammel, beskidt mand, der bor alene langt ude på heden – et ægteskab med tragiske følger. Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

Fra jul til Sankt Hans: Historier

Aakjær er ikke blot Jens Vejmand og Jeg er Havren ... selvom hans prosa nu kendes mindre end hans lyrik. I Vadmelsfolk, denne vidtfavnende samling fortællinger (noveller), har vi hans fortællekunst i fuldt flor. Selv søn af en bonde i små kår og med start som hyrdedreng var og forblev han fortaler for de små i samfundet, med inderlig indlevelse, dyb forståelse og indigneret kritik – og med et vågent blik og en rammende replik for både den ubevidste og den tilstræbte komik.

Vadmelsfolk 3

Den store danske forfatter Jeppe Aakjær (1866-1930) ser tilbage på sin ungdom og reflekterer blandt andet over sine oplevelser på højskolerne Staby og Askov. Han beskriver også sine udviklingsår i København i provisorietiden, som indimellem blev afbrudt af ophold på landet, hvor forældrene havde brug for hans hjælp på deres gård. Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt inden for genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

Drengeår og knøsekår

I dette bind to af Jeppe Aakjærs "Steen Steensen Blichers livstragedie i breve og aktstykker" går Aakjær tæt på Blichers litterære arbejder. På tekstnær vis og ved at inddrage anden relevant litteratur analyserer, fortolker og perspektiverer han Blichers noveller og digte og tegner et yderst interessant billede af den folkekære digter og dennes værker. Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning. Jeppe Aakjær formidler Steen Steensen Blicher. Jeppe Aakjær (1866-1930) er kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede og optaget af at skildre menneskets større sammenhæng med og afhængighed af naturen. Altid i et letforståeligt sprog og undertiden endog på dialekt. Men Aakjær var i virkeligheden en politisk forfatter. Arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår, men også i forsøget på at få gamle traditioner til at spille sammen med den moderne verdens præmisser. Aakjær var en del af Den jyske bevægelse, som opstod i starten af 1900-tallet, og hvis medlemmer netop var engageret i at beskrive livsvilkårene på deres hjemstavn – med en hidtil ukendt grad af realisme og sanselighed. Deres mål var at undersøge og beskrive forholdet mellem menneskets sociale betingelser, samspil med naturen, arvemæssige dispositioner og tilfældigheder for at kortlægge den retning, et menneskeliv tager.

Steen Steensen Blichers livstragedie i breve

Steen Steensen Blichers livstragedie i breve og aktstykker 2

Jeppe Aakjær tager os med ind i de lune stuer i slutningen af 1800-tallets Jylland og byder os på stegt flæsk og kartofler. Vi kommer ud på den golde jyske hede, hvor landmændene kæmper en brav kamp for at få en tilværelse til at gro, og ind i bønder og andet godtfolks hjerter, hvor kærligheden blomstrer på trods af de trange kår. Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt inden for genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

Da lampen tændtes og andre jyske fortællinger

"Langs Karupåens bred" er en del af Jeppe Aakjærs serie "Studier fra Hjemstavnen", udgivet 1929-32. I serien fremstiller han den jyske hedes historie og forandring både hvad angår naturen, beboerne og kulturen. En af Jeppe Aakjærs hjertesager var hedens fredning. At fjerne heden var ifølge ham at fjerne et kapitel i danmarkshistorien, og det ville ikke kun forandre landskabet, men også menneskene, der boede der. Serien indeholder: "Langs Karupåens bred", "Fra agermuld og hedesand", "Konge, adel og andre sallingboer", "Gammel brug og gammel brøde", "Muld og mænd" og "Fra Sallingland til Øresund". Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

Studier fra hjemstavnen

Langs Karupåens bred

Første bind af Jeppe Aakjærs samlede digte. Jeppe Aakjær var kendt for sin naturlyrik og for sine skildringer af almuens undertrykte tilværelse. Han er digteren bag flere af Højskolesangbogens populære sange, som bl.a. "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang". Jeppe Aakjær (1866-1930) er digteren bag flere af Højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

Samlede digte. Bind 1

I dette tredje bind af Jeppe Aakjærs "Steen Steensen Blichers livstragedie i breve og aktstykker" går Aakjær tæt på den personlige Blicher. Med et varieret udvalg af referencer og eksempler tegner Aakjær et nuanceret og grundigt portræt af blandt andet Blichers familiære forhold, hans embede og rejseliv. Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning. Jeppe Aakjær formidler Steen Steensen Blicher. Jeppe Aakjær (1866-1930) er kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede og optaget af at skildre menneskets større sammenhæng med og afhængighed af naturen. Altid i et letforståeligt sprog og undertiden endog på dialekt. Men Aakjær var i virkeligheden en politisk forfatter. Arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår, men også i forsøget på at få gamle traditioner til at spille sammen med den moderne verdens præmisser. Aakjær var en del af Den jyske bevægelse, som opstod i starten af 1900-tallet, og hvis medlemmer netop var engageret i at beskrive livsvilkårene på deres hjemstavn – med en hidtil ukendt grad af realisme og sanselighed. Deres mål var at undersøge og beskrive forholdet mellem menneskets sociale betingelser, samspil med naturen, arvemæssige dispositioner og tilfældigheder for at kortlægge den retning, et menneskeliv tager.

Steen Steensen Blichers livstragedie i breve og aktstykker 3

"Gammel brug og gammel brøde" er en del af Jeppe Aakjærs serie "Studier fra Hjemstavnen", udgivet 1929-32. I serien fremstiller han den jyske hedes historie og forandring både hvad angår naturen, beboerne og kulturen. En af Jeppe Aakjærs hjertesager var hedens fredning. At fjerne heden var ifølge ham at fjerne et kapitel i danmarkshistorien, og det ville ikke kun forandre landskabet, men også menneskene, der boede der. Serien indeholder: "Langs Karupåens bred", "Fra agermuld og hedesand", "Konge, adel og andre sallingboer", "Gammel brug og gammel brøde", "Muld og mænd" og "Fra Sallingland til Øresund". Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

Gammel brug og gammel brøde

I “Vadmelsfolk”, denne vidtfavnende samling fortællinger (noveller), har vi hans fortællekunst i fuldt flor. Selv søn af en bonde i små kår og med start som hyrdedreng var og forblev han fortaler for de små i samfundet, med inderlig indlevelse, dyb forståelse og indigneret kritik – og med et vågent blik og en rammende replik for både den ubevidste og den tilstræbte komik. Aakjærs noveller i Vadmelsfolk er fortalt med humor, indfølelse og social indignation skildrer hedebondens barske liv i Midtjylland i slutningen 1800’tallet og begyndelsen 1900’tallet ”Vadmelsfolk” er indlæst af Kjeld Høegh i 1985 for Lytteratur hos AV Forlaget Noveller i bind 3 Landstrygerens juleaften ; Jesper Kyvlings Markedsfærd ; Sidsels brudelys ; Lines bejlere ; Hellig krig ; Smedens overmand ; Brøndgravere ; Mens Ane levede ; Vildkoen ; Guds og verdens børn ; En mennesk ska ved, hwad en gjør ; Himlens dom ; Han-skrædderen ; En byge ; I nobolav ; Skrædder-Lone ; De ensomme ; Jens Pot ; Mod jul ; Tre på én stige ; Oplyst ; En sære kannis ; En far ; Hædersgaven ; Kjæn Håls arvinger ; Regnvejr ; Juleføllet

Vadmelsfolk

Vadmelsfolk, bind 3

Jeppe Aakjærs (1866-1930) kendte og elskede digte i udvalg ved Jens Smærup Sørensen og med forord af  Jens Smærum Sørensen. Udgives i anledning af Jeppe Aakjærs 150-års dag.

Ole sad på en knold og sang

"Hvor bønder bor" indeholder tolv korte fortællinger om den jyske hede og de mennesker, der bor her. Her er unge og gamle, børn og voksne, sympatiske og usympatiske, kloge og mindre kloge ... Jeppe Aakjær skildrer bøndernes liv på godt og ondt. En del af fortællingerne har et klart samfundskritisk element, mens andre er skrevet med en humoristisk pen, der – selvom bogen oprindeligt er udgivet for mere end 100 år siden – stadig bringer smilet frem. Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning. Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

Hvor bønder bor: Tolv småhistorier

Vadmelsfolk 2

Jeppe Aakjær voksede op under fattige kår i en bondefamilie. I hans senere forfatterskab kom sympatien til at ligge netop her – hos almuens arbejdende folk – og han blev i høj grad agitator for, at de fattige og bondestanden skulle have bedre vilkår. "De stille folk" samler en række af Aakjærs artikler og fortællinger, der skildrer vilkårene for denne samfundsklasse i sidste halvdel af 1800-tallet med alt hvad det indebar af elendighed, sult og uretfærdighed. Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

De stille folk

I denne bog af Jeppe Aakjær får man muligheden for at rejse tilbage til en hyrdedrengs tilværelse ude på den jyske hede. Derude er bondefamilien fælles om at forsyne dem selv med alt de har brug for. Dagligdagen foregår i 1870’erne, hvor forfatteren detaljeret beskriver sine erindringer fra barndomshjemmet til forandringen af tilværelsen, idet han bliver sendt i skole og læse.

Jeppe Aakjærs erindringer

Fra min bitte tid

Denne bog er Jeppe Aakjærs tredje bind i samlingen af hans erindringer. I dette bind møder vi forfatterens liv i 1890’erne. Her er højdepunkterne blandt andet livet som underviser, dernæst rollen som soldat. Hans ægteskab med Marie Bregendahl fandt sted i denne periode, omtrent samme tidspunkt som med hans første bogudgivelse, og dermed debuten som forfatter.

Før det dages

Andet bind af Jeppe Aakjærs samlede digte. Jeppe Aakjær var kendt for sin naturlyrik og for sine skildringer af almuens undertrykte tilværelse. Han er digteren bag flere af Højskolesangbogens populære sange, som bl.a. "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang". Jeppe Aakjær (1866-1930) er digteren bag flere af Højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

Samlede digte. Bind 2

Vi er i 1600-tallet. Trediveårskrigen raser og trækker spor overalt - også i Danmark. Regulære tropper og paramilitære lejehære truer sydfra. Vi er i det mørke Jylland, ved Daubjerg i Fjends, med de karakteristiske kalkminer, hvor partisaner, røvere og banditter holder til. Der er dramatik og smæk for skillingerne i romanen, hvor den fredløse og udstødte Jens bliver folkets anfører i kampen mod både de fremmede krigshorder og de danske udbyttere. Anmeldelse af ”Jens Langkniv” "Aakærs jyske bondesprog er særdeles malerisk og smukt og passer så godt til denne vidunderlige røverroman om en gammel social oprører." - Jens Forup, Arbejderen br> ”Jens Langkniv” er indlæst som lydbog af Kjeld Høegh

Arbejdets glæde er en socialt og politisk engageret skildring af bondesønnen Vistis, der overtager den gård, han tjener på. Her får han mulighed for på grundlag af og med respekt for det traditionelle bondeliv at tage del i tidens nye tanker og reformer og derigennem forbedre forholdene på landet.

Arbejdets glæde

I denne bog beskriver Jeppe Aakjær sine erindringer fra han debutere som forfatter i 1899 og frem til hans sidste dage inden hans død, som han tilbragte på sin gård.

Efterladte erindringer

Novellesamling Aakjær er ikke blot Jens Vejmand og Jeg er havren... selv om hans prosa nu kendes mindre end hans lyrik. I “Vadmelsfolk”, denne vidtfavnende samling fortællinger (noveller), har vi hans fortællekunst i fuldt flor. Selv søn af en bonde i små kår og med start som hyrdedreng var og forblev han fortaler for de små i samfundet, med inderlig indlevelse, dyb forståelse og indigneret kritik – og med et vågent blik og en rammende replik for både den ubevidste og den tilstræbte komik. Aakjærs noveller i Vadmelsfolk er fortalt med humor, indfølelse og social indignation skildrer hedebondens barske liv i Midtjylland i slutningen 1800’tallet og begyndelsen 1900’tallet ”Vadmelsfolk” er indlæst af Kjeld Høegh i 1985 for Lytteratur hos AV Forlaget Noveller i bind 1: Fortale ; Mens pølsen koger ; Eros og bierne ; Da lampen tændtes ; Dødsfjender ; Bakgården og dens beboere ; Frederik Tapbjærgs plovgilde ; I Dålum Mølle ; Jens Tanderup ; Ene ; En omløber

Vadmelsfolk, bind 1

"Konge, adel og andre sallingboer" er en del af Jeppe Aakjærs serie "Studier fra Hjemstavnen", udgivet 1929-32. I serien fremstiller han den jyske hedes historie og forandring både hvad angår naturen, beboerne og kulturen. En af Jeppe Aakjærs hjertesager var hedens fredning. At fjerne heden var ifølge ham at fjerne et kapitel i danmarkshistorien, og det ville ikke kun forandre landskabet, men også menneskene, der boede der. Serien indeholder: "Langs Karupåens bred", "Fra agermuld og hedesand", "Konge, adel og andre sallingboer", "Gammel brug og gammel brøde", "Muld og mænd" og "Fra Sallingland til Øresund". Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

Konge, adel og andre sallingboer: Studier fra hjemstavnen

Tredje og sidste bind af Jeppe Aakjærs samlede digte. Jeppe Aakjær var kendt for sin naturlyrik og for sine skildringer af almuens undertrykte tilværelse. Han er digteren bag flere af Højskolesangbogens populære sange, som bl.a. "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang". Jeppe Aakjær (1866-1930) er digteren bag flere af Højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

Samlede digte. Bind 3

Jeppe Aakjær skrev ikke kun digte og fortællinger. Han var også ivrig debattør og taleskriver. I denne bog har han samlet sine artikler og taler og delt dem ind efter temaer, så hans meninger om emner som blandt andet naturfredning, tyendets vilkår og religion kommer til at stå tydeligt frem for læseren. Jeppe Aakjær (1866-1930) er digteren bag flere af Højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt inden for genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

Artikler og taler. Samlede værker nr 4

Denne samling af Jeppe Aakjærs breve fra 1883-1899 koncentrerer sig om den store forfatter og digters ungdomstid, før han blev berømt. Mange af brevene er blevet brugt til Jeppe Aakjærs arbejde med sin selvbiografi, og de viser et spændende billede af en ung mands udvikling til en sand digter. Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt inden for genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

Breve fra Jeppe Aakjær 1883-1899

I et sanseligt samspil med naturbeskrivelser af Limfjordens vitalitet og energi fortælles historien om kærlighedsforholdet mellem godsejersken Frøken Saltbæk og en ung storbydigter. Et forhold, hvis indre og ydre drama tydeliggør konflikterne mellem by og land, mand og kvinde og mellem tradition og frigørelse. Jeppe Aakjær (1866-1930) er kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede og optaget af at skildre menneskets større sammenhæng med og afhængighed af naturen. Altid i et letforståeligt sprog og undertiden endog på dialekt. Men Aakjær var i virkeligheden en politisk forfatter. Arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår, men også i forsøget på at få gamle traditioner til at spille sammen med den moderne verdens præmisser. Aakjær var en del af Den jyske bevægelse, som opstod i starten af 1900-tallet, og hvis medlemmer netop var engageret i at beskrive livsvilkårene på deres hjemstavn – med en hidtil ukendt grad af realisme og sanselighed. Deres mål var at undersøge og beskrive forholdet mellem menneskets sociale betingelser, samspil med naturen, arvemæssige dispositioner og tilfældigheder for at kortlægge den retning, et menneskeliv tager.

Pigen fra Limfjorden

"Rugens sange" udkom første gang i 1906 og regnes i dag for Jeppe Aakjærs lyriske hovedværk. Centralt i digtsamlingen står den cykliske bevægelse fra vinterrugen lægges i jorden, til den høstes i eftersommeren. Flere af digtene i "Rugens sange" har status som folkelige klassikere – blandt andet fordi en del af dem er omsat til sange med melodi og stadig er at finde i Højskolesangbogen. Jeppe Aakjær (1866-1930) er digteren bag flere af Højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt inden for genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

Rugens sange

"Fra agermuld til hedesand" er en del af Jeppe Aakjærs serie: "Studier fra Hjemstavnen", hvor han fremstiller den jyske hedes historie og forandring. En af Jeppe Aakjærs hjertesager var hedens fredning. Han opfattede hedelandskabet som det oprindelige landskab i Danmark, at fjerne heden var ifølge ham at fjerne et kapitel i danmarkshistorien, der ikke kun ville forandre landskabet, men også menneskene, der boede der.

Fra agermuld og hedesand

"Vadmelsfolk" er en samling fortællinger, der udspiller sig i slutningen af 1800-tallet i Vestjylland. De er karakteriseret ved at fremstille et bestemt miljø eller en særlig type, som er særegen for området på den tid. Fælles for personerne er en følelse af eksistentiel fangenskab mellem traditionens træge krav om gentagelse og individets stigende behov for selvrealisering. Men følelser er svære at finde plads til i hverdagslivet på heden, og fortællingerne er holdt i en nøgtern, usentimental tone, der vidner om den hårdhed og nøjsomhed, der er blevet nedarvet gennem generationerne. Jeppe Aakjær (1866-1930) er kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede og optaget af at skildre menneskets større sammenhæng med og afhængighed af naturen. Altid i et letforståeligt sprog og undertiden endog på dialekt. Men Aakjær var i virkeligheden en politisk forfatter. Arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår, men også i forsøget på at få gamle traditioner til at spille sammen med den moderne verdens præmisser. Aakjær var en del af Den jyske bevægelse, som opstod i starten af 1900-tallet, og hvis medlemmer netop var engageret i at beskrive livsvilkårene på deres hjemstavn – med en hidtil ukendt grad af realisme og sanselighed. Deres mål var at undersøge og beskrive forholdet mellem menneskets sociale betingelser, samspil med naturen, arvemæssige dispositioner og tilfældigheder for at kortlægge den retning, et menneskeliv tager.

Vadmelsfolk 1

relevance|desc

publishdate|desc

publishdate|asc

rating|desc

title|asc

author_lastname|asc

BookBeat ger dig tillgång till tusentals ljudböcker direkt på din mobil. Hitta din nästa favorit genom att bläddra igenom våra utvalda topplistor.

Älskar du att läsa böcker? Upptäck tusentals e-böcker hos BookBeat. Välj och vraka mellan bästsäljare, crime, romance, fakta och mycket mer!

Få tillgång till tusentals e-böcker på din mobil. Bläddra och hitta din nästa favorit e-bok idag!

Ljudböcker - Hitta din nästa ljudbok

BookBeat ger dig tillgång till 1 miljon ljudböcker och e-böcker i mobil och surfplatta. Prova gratis!

Ljudböcker och e-böcker. Prova gratis! - BookBeat

Om du inte är ute på ett äventyr är det bättre att registrera dig på {countryLanguage} sajten.

Här hittar du våra mest populära författare och deras böcker. Hos BookBeat hittar du ett stort utbud av författare och olika kategorier, så den här listan kommer garanterat att ge inspiration till din nästa läsupplevelse!

{AuthorName} böcker - BookBeat

{NarratorName} som uppläsare - BookBeat

Letar du efter en ny favorituppläsare, eller har du redan en favorit du vill lyssna ännu mer på? Perfekt! Här har vi nämligen samlat de mest populära uppläsarna och böckerna de läst in. 

Sök - BookBeat

Titel

Person som diskar och lyssnar på BookBeat

Författare

Jeppe Aakjær

Kom igång med BookBeat idag

Om oss

Följ oss

Hjälp och kontakt

Info

BookBeat

Ladda ner BookBeat