Anna er en 35-årig dansk ambassadørfrue i Karachi, som lider af den tvangstanke, at hun vil myrde sin mand og sin datter. I flyet hjem til Danmark møder hun en ung hippie, og med Interpol i hælene begiver de to sig på vej gennem Europa.

Anna (jeg) Anna

Psykoanalytikeren Jonatan Brask og hans kone Engel er på rejse ned gennem Europa mod Spanien. Meget imod Jonatans vilje trænger den tvetydige og kamæleonagtige Villy Detmer sig ind på dem, følger med på turen og afsporer dens planlagte forløb.

Engel

År er et skuespil om besættelsestiden skrevet af en af Danmarks mest synlige og produktive forfattere i anden halvdel af 1900-tallet.

Statsbiblioteket modtog i 2013 en samling unikke lydoptagelser fra solofløjtenist, kgl. kapelmusikus og lydekspert Eyvind Rafn. Med donationen fulgte en række optagelser, hvor Klaus Rifbjerg læser egne digte, nærmere bestemt de fleste af hans digtsamlinger fra Under vejr med mig selv (1956) til og med Septembersang (1988). Optagelserne blev til i begyndelsen af 1990'erne, og lydmaterialet var tiltænkt Gyldendal i forbindelse med udgivelse af lydbøger. Optagelserne viste sig at være meget fine, og Statsbiblioteket ønskede at udgive en cd med de tre tidlige hovedværker Under vejr med mig selv (1956), Konfrontation (1960) og Amagerdigte (1965) som eksempler på highlights fra bibliotekets store historiske lydsamling. Klaus Rifbjerg og Gyldendal var meget imødekommende over for projektet. Parallelt med udgivelsen af denne cd kan Gyldendal derfor præsentere de tre digtsamlinger som lydbøger i ikkefysisk form. Amagerdigte er indlæst af Klaus Rifbjerg i 1990/1991.

Amagerdigte

Digtsamlingen Fædrelandssange udkom første gang i 1967.

Fædrelandssange

Digte fra livets september: ikke sommer, ikke efterår, men den rene, klare måned hvor man ved besked, og hvor det endnu ikke er for sent.

Septembersang

FLUEN Der ligger du kære ven med dit lagen og din udsigt byen inden i dig byen uden om dig og alligevel noget der aldrig kom i gang. Der ligger du kære ven med din avis og dine briller under sengen skoene byen inden i dig og gardinerne på hver sin side vinduet som trænger til at pudses Der ligger du og telefonen ringer eller ringer ikke byen flyver op sætter sig igen kryber rundt på hånden som du betragter og lidt efter ryster.

Byens tvelys

Digte af Klaus Rifbjerg fra 1961. Om "Camouflage" skriver Jens Kruuse: "Hans digt er større tænkt og videre villet end noget her hjemme i mange, mange år ... Jeg siger det roligt og stille: dette er vældigt."

Camouflage

Statsbiblioteket modtog i 2013 en samling unikke lydoptagelser fra solofløjtenist, kgl. kapelmusikus og lydekspert Eyvind Rafn. Med donationen fulgte en række optagelser, hvor Klaus Rifbjerg læser egne digte, nærmere bestemt de fleste af hans digtsamlinger fra Under vejr med mig selv (1956) til og med Septembersang (1988). Optagelserne blev til i begyndelsen af 1990'erne, og lydmaterialet var tiltænkt Gyldendal i forbindelse med udgivelse af lydbøger. Optagelserne viste sig at være meget fine, og Statsbiblioteket ønskede at udgive en cd med de tre tidlige hovedværker Under vejr med mig selv (1956), Konfrontation (1960) og Amagerdigte (1965) som eksempler på highlights fra bibliotekets store historiske lydsamling. Klaus Rifbjerg og Gyldendal var meget imødekommende over for projektet. Parallelt med udgivelsen af denne cd kan Gyldendal derfor præsentere de tre digtsamlinger som lydbøger i ikkefysisk form. Konfrontation udkom første gang på Schønberg, men overgik allerede i 1963 til Gyldendal. Til denne lydbogsudgave er digtsamlingens originale forside fra 1960 anvendt. Konfrontation er indlæst af Klaus Rifbjerg i 1990/1991.

Konfrontation

"Med Portræt viser Rifbjerg igen sit mageløse talent... Det ene billede springer ud efter det andet, og bag den hektiske udvikling fornemmer man koncentration og nerve-bevidsthed... Det er en viril, livskraftig og livsduelig digtning." – Stig Krabbe Barfoed

Portræt

'Hvor der er liv, er der håb', siger et godt gammelt ord, og selv om mange af personerne i Vi blir jo ældre har modtaget indtil flere vink fra forgængeligheden og måske har lyst til at trække dynen definitivt op over næsen, så spræller de alligevel. Det er det paradoksale: At der i selve resignationen er indbygget en modstand, og at atten noveller om tilværelsens udgangsfase kan være både lystige og groteske.

Vi blir jo ældre

 Klaus Rifbjergs skuespil i tre akter VOKS udkom første gang i 1968.

Voks

Ordet ’besat’ kan være både et adjektiv og den korte tillægsform af verbet besætte. Når man bruger adjektivet, taler man om en person, der er afsindig, bindegal, vanvittig og vild. Når man bruger verbet, er det i betydningen at annektere et område eller okkupere et land. Besat af Klaus Rifbjerg er fortællinger om begge dele. Indlæst af Henrik Hartvig Jørgensen 2015.

Besat

Klaus Rifbjergs femte digtsamling fra 1962 er en hilsen til Steen Steensen Blichers ”Trækfuglene”. Den er på højde med Klaus Rifbjergs bedste poesi og indeholder bl.a mesterstykket ”solsort”.

Voliere

Klaus Rifbjergs roman "Det ville glæde - en " handler om den store og verdenskendte billedhugger Boy, der iscenesætter sit sølvbryllup, så hele den danske kulturelite havner i den ene barokke situation efter den anden.

Det ville glæde

En flok københavnske skoledrenge på 14 – 15 år drager på påskeferie til Lapland udstyret med ski og rygsæk. Det er lige efter krigen, hvor alle trænger til luft under vingerne. Skæg og varm skildring af drenge, der slås med puberteten, hinanden og sig selv. „Et dyk ned i Rifbjergs rige fortid og – næsten – lutter morskab. Det gør den svær at læse, for hvordan læse, når latteren får ens øjne til at stå fulde af vand? Rifbjerg er, også, en vældig humorist, og aldrig har han demonstreret det tydeligere end i denne roman … Er det blevet bemærket nok, at Klaus Rifbjerg atter har skrevet sig førerstillingen til i ny dansk litteratur.“ – Bent Mohn, Politiken „Hvem gør Rifbjerg dette efter? Han erindrer multisensitivt. Og han har tidens stærkeste kikkertsigte på, når han skyder sig ind til det svundne. Det er ikke en drøm, men virkelighed. Det er en sjælelig oplevelse, men alligevel er det håndgribeligt. – Sagligt som en cykel i solskin.“ – Ejgil Søholm, Aarhuus Stiftstidende

Tak for turen

Kim Leine hopper frem og tilbage i Rifbjergs mange noveller og romaner og stykker en ny, fremadskridende livsfortælling sammen. Udvalget begynder med tekster, der skildrer den første barndom og går derfra gennem de forskellige livsfaser frem til den gamle mand. Derved tegner Leine en almen menneskelig udvikling og tilføjer forfatterskabet en helt ny titel! 

Rif (jeg) Rif

Stemmerne i denne digtsamling hidrører alle fra Rifbjergs forfatterskab - det er fiktive personer, der taler. Den litterære nørd kan gå på opdagelse!

Stemmerne

"Hvor noget holder op, og dets modsætning begynder. Hvor overgange finder sted, og grænserne flyder. Hvor en forestilling ophører med at give mening, og pladsen må overlades til mysteriets realitet - dér opererer Klaus Rifbjerg i sine nye digte ... I dette mellemområde hører digte naturligt hjemme, ja, vi har netop brug for digterne til at huske os på, at det findes." - Erik Skyum-Nielsen, Information. "Rifbjerg husker her i en stribe digte, hvoraf de fleste er tæt på det perfekte, enkelte fuldkomne i deres klare, prunkløse, på en gang ædruelige og dog så hjertelige tonefald. Godt, han digter, når han digter så godt!" - Johs. H. Christensen. Terrains vagues er et stykke Rifbjerg-lyrik, der rummer al den hudløse sensibilitet, vitalitet og sproglige rebelskhed, som man kender fra forfatterskabet. Stærkest i samlingen står en række erindringsdigte fra barndommen, der bringer mindelser om det ypperste, der er ydet inden for denne genre på dansk, nemlig Amagerdigte fra 1965.

Terrains vagues

Femten noveller om kvinder. Tidsmæssigt spænder de fra besættelsen til i dag, socialt fra arbejderklassen til den velbjergede overklasse, tematisk handler de om det, der var Klaus Rifbjergs kendemærke: mentale og eksistentielle forskydninger, der får afgørende betydning for det videre liv. En oplevelse, indsigt, følelsesmæssig reaktion, en fornemmelse, der forvandles til erkendelse - og man er ikke længere den samme.

Dametur

Klaus Rifbjerg (f. 1931) havde skrevet flere revyer og skuespil bl. a. DISKRET OPHOLD (Gyldendals Teater) sammen med Jesper Jensen før han skrev UDVIKLINGER (1965) og HVAD EN MAND HAR BRUG FOR, der havde premiere på Det kgl. Teater i september 1966. Hovedrollen spilles af en mand, der er kørt træt. Han kan ikke finde ud af livet og går derfor til teaterdirektøren og instruktøren og beder dem om at anskueliggøre for ham, hvad det er, han har brug for.

Hvad en mand har brug for

Digtsamlingen Scener fra det daglige liv udkom første gang i 1973.

Scener fra det daglige liv

Den 15. december i år fylder Klaus Rifbjerg 70 år. På dagen udsender Gyldendal 70 epifanier; 70 små lyriske prosastykker i forskelligt temperament. Nogle er stemningsbeskrivende, andre ironiserende, flere beskriver en situation, så den fremstår som en kliché, der dementeres eller opløses. Til samlingen har Arne Haugen Sørensen leveret femten akvareller, som er inspirationer over eller fortolkninger af teksterne.

70 epifanier

Et villakvarter på Amager en varm forårsdag i midten af 1930’rne. En helt almindelig dag for de veltilpassede og venlige beboere. De tilhører den solide mellemstand og lever i fordragelighed med verden og med hinanden. Konerne går derhjemme, mændene drager hver morgen med sporvogn eller på cykel til deres arbejde som bankfuldmægtig, manufakturhandler, skolelærer, kontorchef og kunstsmedemester. Dagens beskedne fællesbegivenhed er mødet i grundejerforeningen. Men bag den fredelige overflade er fanden løs. Romanen er et røntgenapparat der gennemlyser personernes tilforladelige fremtoning og afdækker dampende farverige og fremmede skove af fantasier, spejlsyner, angstkomplekser, aggressioner, mytologiseringer og seksuelle forvrængninger. Ved et lindelysthus vrinsker enhjørningen mod aften.

Hvad sker der i kvarteret?

En dansk videnskabsmand kommer under sit sabbatår ud for uhyggelige hændelser, da en forbryderbande prøver at fravriste ham en videnskabelig hemmelighed. Foregår i Spanien under Franco-regimet.

Dilettanterne

"Jeg kigger op ad papiret og ser ordet Danmark. Måske er det ikke tilfældigt, at jeg har skrevet navnet på mit land, mit fædreland (jeg skriver det så ordet bølger op og ned), gamle Danmark. Måske er det det, jeg gerne ville skrive om til Gerda og ikke kan forstå, fordi hun måske ikke ville fatte, hvad jeg mente. Men hvorfor ikke? Hvorfor sidder jeg og undervurderer Gerda, som jeg synes forstår det hele? Hun er sgu da netop for mig Danmark. Der lyder komisk: Gerda, Danmark. Men hun børster sit hår hundrede gange hver morgen og hver aften, og hun er blond og lugter af . . . havskum."

Brevet til Gerda

Hvor vender kragerne? Hvem skød hovedet af landbetjenten? Hvorfor gemmer den vagthavende sine flasker i cisternen? Lider fr. Honningfod og fr. Lærkesen af seksuelle fortrængninger? Hedder Poul Poul? Er kriminalkommissær Rex’ hørehjælp i virkeligheden en hemmelig sender? Skal kriminalassistenten fortsætte sin rodede ungkarleeksistens til evig tid eller vil han som juniorkriminalbetjenten gå ind i den hellige ægtestand? Og Ingen? Hvad med Ingen? Er hun nogen? Dyrker hun tavsheden som en last eller venter hun blot på det forløsende ord, budskabet som den frigjorte, magiske Illona med det pragtfulde, grønne hår drager rundt i kvindeforsamlingerne og deler ud? Hvem er den skyldige? Er vi skyldige? Hvor henter den blinde, den døve, den stumme sine kicks? Læs Kiks! Kiks rummer svaret! Kiks svarer! Kig i Kiks! Kry, karsk og knasende! Kiks! Kiks, kiks, kiks!

Kiks

Litterær tour de force bestående af sansninger, iagttagelser, meninger, idiosynkrasier, metafiktive kommentarer, erfaringer, oplevelser, erindringer og følelser, der på deres helt egen bevidst kaotiske måde får præsenteret hele forfatterskabet i én tekst. Knap 500 sider om bl.a. Paul la Cour, Tom Kristensen, William Heinesen, Tove Ditlevsen, Halfdan Rasmussen og Rifbjerg selv.

Alea

Scenen er Polas køkken. Mens der steges og koges og dækkes op ankommer aftenes gæster. Hertha og Ella og Betty og Kamme udgør sammen med Kis en gruppe kvinder i fyrrerne, som med jævne mellemrum har mødtes »uden mændene«. Et tilbagevendende tema i deres samtale er disse mænd, deres nuværende og forhenværende, og mændene dukker op i korte, centrale situationer i og uden for scenenes rum. Intet nyt fra køkkenfronten er Klaus Rifbjergs nærgående, men kærlige portræt af generationen, deres selvopfattelser, kærlighedsopfattelser, overlevelsesevne. Det begynder i forvirring, latter og lethed, men knytter sig i stadig stigende alvor som natten skrider frem og flaskerne hober sig tomme op på bordet. Ligesom Klaus Rifbjergs foregående skuespil, Sangen om sengen, sattes Intet nyt fra køkkenfronten op på Det kongelige Teater. (Premiere maj 1984).

Intet nyt fra køkkenfronten

Steffen Gurt er dr.phil. i idræt, lektor på universitetet og gift med Harriet, der har en tøjbutik. De er begge omkring de 50, borgerlige, velbjergede københavnere med sommerhus i Nordjylland. Under en af deres mange ture derop gør de holdt hos deres gamle venner Hans og Ellinor. De bliver inviteret til middag, og i løbet af aftenen, hvor der skænkes rigeligt op, bliver Steffen beruset. Det dæmper ikke hans idiosynkrasier. Plaget af tømmermænd og endnu mere sensibel end normalt kører de videre næste morgen. Det bliver en tur med dæmoner i bagsædet.

Idræt

13/4 Det falske, kontinuerlige forår afløst af mere normalt vejrlig. Vinden står i øst, som den skal, kold blæst og højt stratus. Planlægningen af „den rigtige“ tur er allerede i gang. Man stirrer ind i perioden og spørger sig selv: hvad er der brug for? Svaret er altid mere forvirrende og omfattende, end man havde tænkt sig. Tror aldrig jeg vænner mig til det og oplever sikkert her en reminiscens fra gamle dage, hvor alting var lagt til rette og der kun var ventetiden at få has på. I mit eget liv ser billedet anderledes ud. Jeg har stadig fornemmelsen af, at når man har taget en beslutning, så er det bare med at komme op af stolen og af sted. Bogstaveligt talt. Jeg ved selvfølgelig godt, at der skal pakkes kuffert og at man skal have „et eller andet“ med, men jeg har svært ved at koble ind på detaljerne og er meget dårlig til at organisere, så der bliver bund i tingene. „En route, en route!“ siger det inden i hovedet allerede før skjorterne er strøget. Og gæt, hvem der stryger dem! Måske er grunden til at jeg har kunnet flytte mig så meget i mit liv, at jeg ikke har flyttet mig en tomme, jo, nok ladet mig transportere og tit meget langt, men aldrig med den udmarvende fornemmelse af opbrud, der altid har plaget I. og som bliver mere og mere udtalt som årene går…

En udflugt

Efter Karakterbogen (1992), Synderegistret (1994) og Facitlisten (1995) kommer her den fjerde i rækken af Rifbjergs reflekterende, dagbogsagtige betragtninger. Hvor de foregående var henholdsvis »Et virrehoveds bekendelser«, »En angergivens betragtninger« og »En gammel snyders papirer« er det altså her rutsjebaneføreren, der sart, bidsk, nøgternt og lyrisk bekender sine meninger om nationale såvel som internationale, private såvel som offentlige tildragelser. Tidsrummet spænder denne gang fra 11. september 2001 til 7. januar 2002.

Tidsmaskinen

„… I dag er det den attende februar. Jeg bliver færdig på sygeplejerskeskolen i maj, og så gifter vi os. Der er tre måneder til, så hedder jeg ikke Arkander mere. Jeg hedder stadigvæk Elin, men efternavnet bliver skiftet ud. Af og til øver jeg mig i at skrive det ny navn, men det er en underlig fornemmelse. „Parshøj“ i stedet for Arkander, „Elin Parshøj“, er det mig?“ … ”… Det må naturligvis blive noget springende, for jeg har ikke tid til at sidde og tvære hver dag. Jeg skal passe mine sager, for jeg skal have den eksamen. Det får jeg også. En gang imellem kan jeg blive gal bare ved tanken. Der sættes så få spørgsmålstegn i forbindelse med mig. Det er næsten, som om både jeg selv og alt, hvad jeg foretager mig, er en selvfølge. Det er som om verden har vedtaget, at sådan er Elin Arkander, sådan og ikke anderledes. Jeg kan godt forstå, hvorfor det er gået sådan, for jeg har altid gjort, hvad man forventede af mig, og ikke ret meget andet“ …

Voksdugshjertet

Jeg-fortælleren i Klaus Rifbjergs roman er på ferie i Francos Spanien med sin kone og tre børn. Han sidder udenfor i solen og døser, mens familien er på indkøb. Pludselig ser han en gammel mand komme gående, en mand, der i den grad ligner hans afdøde far - og også er det! Det forhindrer ikke, at de to tager på biltur sammen rundt i Spanien.

Spejl

Tenna Hansen arbejder i fiskehallen på Skagen. Hendes mand Johs. arbejder ikke. Han er fisker, men en af dem, der har tabt i den hårde kamp om jobbene Elisabeth Ward er en vinder. I den euforiske befrielsessommer 45 begik den dengang københavnske sagførerdatter et fejltrin med en engelsk officer på Skagen. Men barnet blev straks bortadopteret og siden har Elisabeth skabt sig et mægtigt mode- og kosmetikimperium i London. I det falske forår 83 er hun igen på Skagen – efter en pludselig indskydelse til at se den datter, som hun ellers ikke har haft den mindste kontakt med. Klaus Rifbjergs roman "Falsk forår" beskriver det voldsomme sammenstød mellem disse menneskers verdener og viljer.

Falsk forår

»… Jeg er overhovedet ikke født på Amager. At jeg valgte at gøre netop denne ø til mine drømmes landskab, må nok forklares som det kunstneriske kapital-bedrageri i min karriere. Jeg ville så langt væk fra rødderne som muligt, jeg løb som en hurtigtgående destroyer med alle tågemaskinerne på fulde omdrejninger på flugt fra min oprindelse, mig selv og mit jeg og valgte det sumpede distrikt syd for Kalveboderne som revir på samme måde som Beckett bruger vejsiden eller stranden ved verdens ende, Ibsen dagligstuen, O’Neill værtshuset, Faulkner Yoknapatawpa County og Daudet en mølle til sit« … »Dobbeltgængeren afklæder den mondæne og den naive bekendelseslitteratur ved at udstille nogle af dens manerer, men inden der er gået så lang tid, tager den selv fart og bliver en diabolsk historie, der lever på sine egne vilkår ved at overleve sit udgangspunkt«. – Torben Brostrøm, Information

Dobbeltgænger eller Den korte, inderlige men fuldstændig sande beretning om Klaus Rifbjergs liv

»I køkkenet tier kanariefuglen/ pludselig/ og ramler død / ned i bunden af buret.« – fra det desperate digt Eftermiddag

25 desperate digte

Digtcyklus, som spænder krigens idioti og nonsens op mod et levet og sanset liv med menneskelige værdier.

Krigen

Fænomener i en vis del af dansk presse kan måske give læseren fornemmelsen af, at denne tekst er udtryk for et aktuelt mishag. Men  det er ikke tilfældet. Tværtimod står man over for et bevis på, at kunsten foregriber virkeligheden, og at kunsten i sidste ende overhales af virkeligheden. "Du skal ikke være ked af det, Amalia" var færdig som trykklart manuskript i marts 1973 og blev afleveret til forlaget i maj.

Du skal ikke være ked af det, Amalia

En gammel mands verden. Livet inden døre, de korte ture på gaden, det fremadskridende fysiske forfald. Og de skarpe glimt tilbage gennem næsten firs års erindringer. Trods tragi-komiske hændelser, den spidse ironi og absurde overraskelser er det en stilfærdig tilværelse på retræte. Men midt i al denne reduktion alligevel et triumferende, levende menneske. I live i et stort, tæt og billedrigt sprog.

Patience eller kortene på bordet

Denne digtsamling fra 1981 er skrevet i Spanien, hvor Ribjerg ofte opholdt sig i de tidlige forårsmåneder.

Spansk motiv

Novellesamlingen Sommer udkom første gang i 1974. Indeholder de 13 noveller Torsk ; Ure ; Poulsen privat ; Terrænløberens tosomhed ; Morgensang ; Kamfer ; Søndagsfrokost i haven ; Det evige kredsløb ; Tivoli ; Kun en dag ; Morgenbad ; Kærlighedens ø ; Den største sorg.

Sommer

Arkitekt Henrik Egens er i panikalderen – 49 år! Det ligger tungt med hans arbejde, det står galt til med hans ægteskab. Han søger fornyelse i sit liv og vikler sig ind i smertelige og groteske affærer. Den midaldrende samfundsstøttes tragikomedie implicerer mange andre personer i den lille provinsby, hvor handlingen foregår og som i et hulspejl gengiver livet i det danske samfund anno 1976. Rollelisten omfatter skolebørn og pædagoger, kassedamer, grosserere, værnepligtige, musikere – borgerlige og uborgerlige elementer, veltilpassede og utilfredse. Det er en realistisk roman om nutidsmennesker og deres problemer, men fortalt med anvendelse af originale indfaldsvinkler og et højt episk humør.

Et bortvendt ansigt

VORES ÅR udspiller sig omkring en fiskerfamillie på Langeland. I fire afsnit følger man spillets personer fra provinsen til København og tilbage igen, gennem halvfjerdserne. Den periode, hvor tressernes optimisme bliv afløst af stagnation, krise, arbejdsløshed og rådvildhed. Første del dækker årene 1971-1973. »Selv om jeg ved, at Klaus Rifbjerg lagde en plan, og selv om jeg selv var med under hele skrivearbejdet, opleves det alligevel som om vi havde udvalgt en gruppe mennesker i 1971, og efter at have skildret deres liv i det år, så nysgerrigt havde fulgt de veje, skæbnen sendte dem, helt frem til 1979. For at opdage, lidt til min undren, at den væsentlige forandring ikke lå i de ydre rammer, men i de indre. Fortvivlelsen og usikkerheden, magtesløsheden over for en udvikling, som enten går forkert, eller kræver forandringer, som er for store til at de kan overskues. Det synes at være de tydeligste signaler, jeg kan ane hos vore venner i vores historie.« — Palle Kjærulff-Schmidt, instruktør

Vores år - 1971-1973

Tredive store digte om tredive dage i september med synsvinklen lagt hos en mand i et sommerhus. Døden, alderen og forgængeligheden, bekymringen over en syg nærtstående, sommerens ophør, ensomhed, angst, vemod, tab og galgenhumor. Alt sammen i én stor lyrisk bevægelse.

Sæsonen slutter

Skuespil i to akter, som havde premiere på Det Kongelige Teater i 1982.

Sangen om sengen

En familie samles en sensommerdag i 1938 for at fejre mormoderens 90 års fødselsdag, og det går som det skal: man spiser og drikker, snakker og danser, glædes og skændes. Men inden festen begynder, foreviges alle på et slægtsfoto, der tages på den store plæne foran huset. Barnebarnet Morten, der er for lille til at deltage, fortæller om et døgn fuld af uskyld og skyld, kærlighed og irritation, idyl og truende krig. "Et lille mesterværk ... det er svimlende godt gjort." - Lars Bukdahl, Weekendavisen. "Det er aldrig lykkedes smukkere end i denne nye roman, der er så umiddelbart velskrevet og veldrejet og morsom." - Preben Meulengracht, Jyllands-Posten. "Pletskud ... et kalejdoskopisk netværk af uskyld og skyld, kærlighed, irritation og megen moro, idyl og truende krig." - Bo Kampmann Walther, Kristeligt Dagblad.

Billedet

Romanen begynder den 11. september 2001, da Kim Dahlman-Winther - en desillusioneret, lettere kuldslået ca. 60-årig mand - sidder i sit sommerhus og på tv følger begivenhederne i New York. Med samme kompositionsprincip som i trilogiens to først bind, Esbern og Hovedløs, klippes der i tid. Vi følger Kim, fra vi slap ham i midten af 1940'erne til denne skelsættende dato, men til forskel fra de to foregående romaner, hvor synsvinklen skiftede mellem det store persongalleri, ligger den nu udelukkende hos Kim. Kim har kunstnerdrømme, men har aldrig ført dem ud i livet, nok i erkendelse af, at de ikke kan bære. Han er endt som scenograf, en glad amatør, som han siger, der lever af at lave kulisser. Kim er ingen lykkelig mand, han er en uforløst middelmådighed, der forsøger at gebærde sig mellem tilværelsens sætstykker. Hans ægteskab med den begavede museumsinspektør Jette Rigger-Christiensen er gået i stykker. Hans forhold til både moderen og søsteren er distanceret. Hans farmor, kunsthistorikeren Henriette Dahlman-Winther, der har været familiens store, dominerende skikkelse, ender som mere eller mindre senil. Hans forsøg på at finde ud af, hvorfor hans far, den mytologiske Esbern, tog af sted til Spanien for at bekæmpe fascismen, ender i den ret triste konklusion, at han simpelt hen ikke kunne holde den kvindedominerede og (små-)borgerlige lukkethed ud og derfor stak af ... Alt er kort sagt noget rod. Lydbogen er indlæst af Paul Hüttel i 2008

Klaus Rifbjergs MARTS 1970 fra 1970  - En fantasiroman over en opdigtet episode mellem kendte mennesker, der sætter hele Danmark på den anden ende i marts måned 1970.

Marts 1970

Romanen Joker handler om en journalist, Jeremias Lister, der praktiserer »New Journalism«. En fraskilt mand på ca. 40 år, der mener at virkeligheden, det lige omkring os med lugte og ru overflade, er meget mere spændende end kunsten. Det gælder bare om at gå tæt på. Aflure virkeligheden, gå på listesko, se, gengive, fortælle, sådan som Jeremias Lister kan det. Omkring ham træffes hans tidligere kone Kirsten, hans nye veninde Karen, hans sidste »ven«, dværgen Nielsen og kollegerne på bladet, et blandet kompagni af »venstreorienterede« og andre, »der har gennemskuet det hele«. Bogen skildrer ensomheden og forladtheden, de smarte, tunge drenges længsel efter at være sammen med nogen, drømmen om at livet og arbejdet skal have en mening…

Joker

relevance|desc

publishdate|desc

publishdate|asc

rating|desc

title|asc

author_lastname|asc

BookBeat ger dig tillgång till tusentals ljudböcker direkt på din mobil. Hitta din nästa favorit genom att bläddra igenom våra utvalda topplistor.

Älskar du att läsa böcker? Upptäck tusentals e-böcker hos BookBeat. Välj och vraka mellan bästsäljare, crime, romance, fakta och mycket mer!

Få tillgång till tusentals e-böcker på din mobil. Bläddra och hitta din nästa favorit e-bok idag!

Ljudböcker - Hitta din nästa ljudbok

BookBeat ger dig tillgång till 1 miljon ljudböcker och e-böcker i mobil och surfplatta. Prova gratis!

Ljudböcker och e-böcker. Prova gratis! - BookBeat

Om du inte är ute på ett äventyr är det bättre att registrera dig på {countryLanguage} sajten.

Här hittar du våra mest populära författare och deras böcker. Hos BookBeat hittar du ett stort utbud av författare och olika kategorier, så den här listan kommer garanterat att ge inspiration till din nästa läsupplevelse!

{AuthorName} böcker - BookBeat

{NarratorName} som uppläsare - BookBeat

Letar du efter en ny favorituppläsare, eller har du redan en favorit du vill lyssna ännu mer på? Perfekt! Här har vi nämligen samlat de mest populära uppläsarna och böckerna de läst in. 

Sök - BookBeat

Titel

Person som diskar och lyssnar på BookBeat

Författare

Klaus Rifbjerg

Kom igång med BookBeat idag

Om oss

Följ oss

Hjälp och kontakt

Info

BookBeat

Ladda ner BookBeat