”Med råge: Köpenhamnstrilogin räknas till våra moderna klassiker.” M-Magasin ”ett författarskap som har en naturlig plats i samtidslitteraturen. … Nu, när jag har läst om Barndom och Ungdom, vill jag bara att så många som möjligt ska läsa och älska dem.” Sebastian Lönnlöv, Svenska Dagbladet ”Ditlevsens ibland hänsynslösa skildring av sig själv och människorna runt sig är svår att lägga ifrån sig. Den har en självklar plats i såväl en dansk som en nordisk litterär kanon.” Göteborgs-posten Den bitska och skoningslöst ärliga författaren har roat och oroat mängder av svenska läsare med den självbiografiska romanen Gift. Gift är tredje delen i den trilogi – Köpenhamnstrilogin – som nu fullbordas i och med utgivningen av Barndom och Ungdom. Här möter vi den begåvade flicka som på tjugotalet växer upp i arbetarkvarteret Vesterbro i Köpenhamn. Hon bor med mamma, pappa och bror i en trång tvårummare. ”Jag var sju år när olyckan drabbade oss”, skriver Tove om när pappan förlorar sitt arbete som pannskötare. Hädanefter är tillvaron torftig, man lever på gamla wienerbröd och oroar sig för pengar. Modern med det ”underliga hjärtat” är fjär och den lilla Tove kämpar som ett djur för att vinna hennes kärlek. När hon ska börja skolan kan hon läsa och skriva och redan nu börjar brottningen med omvärldens bild av henne, arbetarungen. I takt med att hon upptäcker sig själv och världen bortom mammas gata blir diktandet – små verser hon så småningom börjar nå framgång med – det som ska bli hennes väg ut. ”Barndomen är lång och smal som en kista, och man kan inte ta sig ur den på egen hand” skriver hon i en häpnadsväckande formulering.

Köpenhamnstrilogin

Barndom

"Gripande missbruksskildring och ett glänsande stycke kvinnolitteraturhistoria" MMMM / M-magasin "Tove Ditlevsens bästa roman /.../ en knivskarpt kuslig bok som kryper under huden på läsaren" Expressen "När [Tove Ditlevsen] återigen anklagas för att vara hän­synslös, svarar hon att hon bara på sitt eget stillsamma vis har avslöjat sitt privatliv i sina böcker. ”Vad är det med privatlivet som är så hemskt, att det inte får komma ut. Vad är det då som försiggår där?” ur Vigdis Hjorths förord Danska Tove Ditlevsen (1917-1976) var på sin tid vida läst och skandalomsusad för sina skoningslöst ärliga böcker, som skärskådar kroppsliga och känslomässiga mänskliga erfarenheter med en blandning av slagfärdighet och skör­het. Hennes böcker återutges nu som moderna klassiker, och kommer bland annat på engelska hos Penguin Classics. Gift anses av många vara hennes allra främsta verk. Här finns tre kärleksobjekt: männen, drogerna och skrivandet. Gift handlar om fyra äktenskap, det första med den 36 år äldre redaktören Viggo F, och om barnen hon föder. Men också om giftet i den spruta som till slut har huvudpersonen helt i sitt våld. Genom hela denna såriga, hudlösa, vansinnigt skickligt skrivna bok, löper förhållandet till skriften som passion och räddningsplanka. Hon skrev det hon levde, och medierna älskade att skriva om henne. 1956 skriver Ditlevsen själv om symbiosen med offentligheten: ”… med tiden fick hon det avskyvärda något, som vi kallar ett namn, och så småningom förstod hon, att det namnet hade stulits ifrån henne …” I nyöversättning av Ninni Holmqvist. "den blir kvar i en så länge att man inser att man har haft att göra med en rasande skicklig författare" Aftonbladet ”Från första sidan är jag tagen av Toves självständighet, och är mycket glad över att ha blivit invigd i hennes självutlämnande författarskap som berör alltifrån giftermål, otrohet, rätten till abort och drogmissbruk. ” Bäst just nu, Nöjesguiden ”Vilket språk. Vilket liv. En tunn bok med stort innehåll. ” Kristin McMillen, ETC ”Satan i gatan vilken bok. Tove Ditlevsens språk är obroderat och rakt på och det gör att allt känns ännu mer. Hon viker inte undan och beskriver alla händelser, alla tankar med samma respekt. Den är feministisk i sin totala öppenhet och efteråt känner jag mig typ tacksam över att jag började läsa den här? Hon skriver så att det känns som man är en skugga i hennes rum, som att man på 172 sidor fått uppleva ett liv. Värt hörrni! Läs den.” Sandra Beijer ”en förtrollande skildring av danskt vardagsliv och kvinnors livsvillkor under ockupationen.” Svenska Dagbladet ”Ditlevsens ton är genom allt ­humoristisk, chosefri och uppriktig." Göteborgs Posten

Gift

Ungdom.

Ansiktena utgavs 1968 och handlar om en fyrtioårig kvinnas psykiska sammanbrott, i ett hem och en familjekonstellation som tycks lika otäck och hotfull som någonsin världen utanför – den som nu står i brand. Mot slutet av sitt författarskap arbetade Ditlevsen med ett litterärt alter ego, Lise Mundus. När vi möter Lise är hon medelålders och lever ett till synes bra liv med mannen hon älskar och sina barn. De har en hemhjälp, Gitte, och Lise har råd och tid att skriva. Men familjemaskineriet fungerar inte. Att hennes make ligger med hemhjälpen är en sak; att Lise anar att han också har en sexuell relation med hennes 17-åriga dotter är något helt annat. Det här är berättelsen om en människas resa in i ett mörker där hon helt tappar kontakten med verkligheten – samtidigt som romanen på ett subtilt sätt hela tiden frågar vad som är friskt och sjukt, och vad ett psyke egentligen är. Ansiktena är ett mästarprov i gestaltning. Det är Ditlevsens mörkaste roman som präglas av en otäck stämning där det inte går att nå fast mark och allting glider. För första gången i svensk översättning av Ninni Holmqvist. Danska Tove Ditlevsen (1917-1976) debuterade 1939 och skrev romaner, noveller, lyrik och minnesböcker. De senaste åren har Ditlevsen fått många nya läsare, inte minst genom Köpenhamnstrilogin där den älskade romanen Gift ingår.

Ansiktena

Tove Ditlevsens andet erindringsbind ”Ungdom” fortsætter, hvor "barndom" slap. Det er fortællingen om de første spæde skridt ud i en tilværelse som digter for den unge Tove, mens optakten til Anden Verdenskrig kaster truende skygger i kulissen. "Barndom" og det efterfølgende erindringsbind "Ungdom" blev samlet i ”Det tidlige forår”, et centralt værk i skandinavisk litteratur, der var forud for sin tid i sin behandling af selvbiografisk stof. "Jeg, som aldrig havde kunnet udstå spiritus, tog omkring 1967 den faste beslutning at drikke mig ihjel. Jeg valgte whisky som det hurtigste og sikreste middel, men der var endnu mennesker, som ikke ville se på denne ødelæggelse uden at røre en finger. De fik mig indlagt på Sct. Hans, og der tilbragte jeg blandt sindssyge og lidende den hidtil lykkeligste periode i mit liv ... Det blev til bogen "Barndom", første bind af mine erindringer, og det var første gang et længere stykke prosaarbejde var lykkedes for mig ... I fortsættelsen, der kom til at hedde Ungdom, brød min humoristiske sans for første gang igennem siden børnebogen "Annelise - tretten år". Det tragiske og det komiske ligger jo altid tæt op af hinanden, og det er derfor ikke kun en frase, at man kan le med tårer i øjnene." - Tove Ditlevsen.

Ungdom

Tove Ditlevsen har her foretaget et udvalg af sine bedste noveller fra Den fulde frihed, Dommeren, Paraplyen og Den onde lykke.

Frygt

Afstanden mellem mennesker - og kærlighedens magt til at overvinde den - er det overordnede tema i romanen Vi har kun hinanden, som udkom første gang i 1954. Romanen følger et ungt, københavnsk par igennem den dag hvor den unge mand første gang skal præsenteres for pigens forældre.

Vi har kun hinanden

Den hemmelige rude udkom første gang i 1961. Digtsamlingen behandler klassiske Ditlevsen-temaer som erindring og depression.

Den hemmelige rude

Den fulde frihed fra 1944 er Tove Ditlevsens første novellesamling. Det skulle vise sig, at netop novellens korte og knappe form blev hendes foretrukne talerør. I en af hovednovellerne i Den fulde frihed siger hun "Den der elsker, er fri" og denne klare livsfilosofi, som man gang på gang støder på i Tove Ditlevsens forfatterskab, er grundtonen i denne novellesamling om ensomme mennesker.

Den fulde frihed

Paraplyen er Tove Ditlevsens tredje novellesamling. Den er udgivet i 1952. Tove Ditlevsen debuterede som forfatter i 1939 med digtsamlingen Pigesind og skrev siden en lang række romaner, noveller, digte og erindringer. Hun døde i 1976, 58 år gammel.

Paraplyen

Jeg ville være enke, og jeg ville være digter er en samling af Tove Ditlevsens glemte tekster. Hendes klummer og kommentarer, essays og brevkassesvar. Hun skriver om alkoholen, de fattige og kernefamilien, om barndommen, bøgerne, berømmelsen, nostalgien og de indlagte på hospitalet. Om børnene og ensomheden, om weekend-drankerne og døden.

Jeg ville være enke, og jeg ville være digter

I digtsamlingen Det runde værelse, som udkom første gang i 1973, forsøgte Tove Ditlevsen formmæssigt at tilnærme sig modernismen - dette ses med korte og urimede strofer.

Det runde værelse

Tove Ditlevsens bindsamling af efterladte digte En lille pige fra 1978. Tove Ditlevsen forholdt sig meget direkte til sit eget liv og især sin barndom, som oplevedes som en uafvendelig skæbne.

Til en lille pige

I 1969 besluttede Tove Ditlevsen at skifte forlag. Hun henvendte sig til Mogens Knudsen, der i disse år var litterær direktør på Gyldendal. Han tog imod hende med åbne arme, han blev hendes redaktør, han læste og redigerede hendes manuskripter; og de to fik i løbet af kort tid et fortroligt forhold, der rakte langt ud over det litterære felt. Med sit skrøbelige sind var Tove Ditlevsen ustandselig i vanskeligheder og bad Mogens Knudsen om råd og dåd i forbindelse med sine økonomiske forhold, skattebetaling, den sindsoprivende skilsmisse fra Victor Andreasen, som blev realiseret i disse år, irriterende fans og besværlige veninder, ansættelsesforhold, alkohol, børn og svigerbørn, kolleger, konflikter med læger og tandlæger og psykiatere, konfrontationer i og med pressen og meget, meget mere. Brevsamlingen, der er dateret fra 1969 til 1975, er et eksempel på det samarbejde, det forhold, der kan opstå mellem en forfatter og hendes redaktør; men det er også en rørende beretning om et sårbart, begavet menneskes måde at håndtere sit indre og ydre kaos på. Brevene, der ikke har været offentliggjort før, blev fundet under oprydning i Gyldendals skønlitterære redaktions mandshøje pengeskab, hvor forlaget opbevarer manuskripter, billedmateriale m.m. fra mange år. Efter Tove Ditlevsens arvingers ønske er der udeladt to-tre sætninger, og der er blevet rettet åbenlyse slåfejl og inkonsekvenser i stavemåder; men ellers fremstår brevene i deres oprindelige form.

Kærlig hilsen, Tove

Overrumplende og humoristisk formulerer Tove Ditlevsen sine iagttagelser og små irritationer over stort og småt i tilværelsen.

En sibylles bekendelser

Tove Ditlevsens digtsamling De voksne udkom første gang i 1969. Kunstnerisk trak hun på sine erfaringer fra depressionernes og sindslidelsernes grænseland. I De voksne skriver hun sproget ned til prosadigtets knappe registrering i en række billeder af de midaldrendes udsigtløse eksistens.

De voksne

To som elsker hinanden er en ægteskabsroman om den evige trekant: en midaldrende mand mellem den selvopofrende kone og en purung pige. Tove Ditlevsen skrev romanen på bestilling af Danmarks Radio i 1960 – og den fik en overvældende modtagelse i pressen. Bl. a. skrev Information: »Gid alle bestillinger udløste værker af samme karat som Tove Ditlevsens sidste roman.«

To som elsker hinanden

Tove Ditlevsens romandebut fra 1941 handler om en ung pige, der kæmper for at gøre sig fri af en ulykkelig hændelse i den tidligste barndom i form af et seksuelt overgreb.

Man gjorde et barn fortræd

Brevvekslingen Kære Victor, samlet og kommenteret af Victor Andreasen, stammer fra de sidste år Tove Ditlevsen levede, da bøger som bla. „Tove Ditlevsen om sig selv“ og „Vilhelms værelse“ blev til. Størstedelen af brevene er fra Tove Ditlevsen. De er tragiske, galgenhumoristiske, hårdkogte, hudløse. Der er nødråb imellem, men også stærke signaler fra ukueligheden midt i en balanceakt mellem spiritus og piller, skilsmisse og selvmordsforsøg, hvor man samtidig aner forfatterens kamp med sig selv som materiale. Et stof der til stadighed blev vendt og prøvet midt i mediernes heftigste tumult, og som endte med at rive pennen ud af hånden der skrev.

Kære Victor

Da Annelise og hendes lillebror Jens fik at vide, at de et stykke tid skulle bo hos deres faster og onkel på Vesterbro, drømte de ikke om de genvordigheder, det skulle fore med sig. Først var der overraskelsen med onklen, så var der det med pengene – og historien med pyromanen … Men lyspunkter var der naturligvis også – ikke mindst Jan … Annelise - tretten år er Tove Ditlevsens første børnebog, og man behøver ikke at have læst mange linjer for at se, at der er en bog i særklasse, hvor hver eneste person i det brogede persongalleri er set og oplevet. At bogen tilmed er spændende, gør den ikke ringere. Annelise - tretten år udkom første gang i 1959.

Annelise - tretten år

Tove Ditlevsens digtsamling Lille verden udkom første gang i 1942. Erindrings- og depressionstemaer, som behandler faserne i kvindens liv samt kærligheden og angsten for at miste sine elskede.

Lille verden

Tove Ditlevsens digtsamling Blinkende lygter udkom første gang i 1947. Erindrings- og depressionstemaer, som behandler faserne i kvindens liv samt kærligheden og angsten for at miste sine elskede.

Blinkende lygter

“Jeg skylder både læserne og mig selv at skrive denne bog så „ordentligt“ som det er mig muligt. Det betyder, at den må inddeles i overskuelige afsnit, skønt livet selv aldeles ikke er tilrettelagt i velordnede kapitler. Kun meget få mennesker følger en lige linie fra vugge til grav, og de har det efter min opfattelse temmelig kedsommeligt.” I bogen TOVE DITLEVSEN OM SIG SELV skriver hun på sin helt egen og ærlige måde om sit personlige liv, sin skrivekunst og sit forfatterskab. Fra barndommen på Vesterbro, hvor hun lærte sig selv at skrive og læse, over de fire ægteskaber, der alle endte ulykkeligt, til de mange nedture og psykoser, der førte hende ud i misbrug og indlæggelse. Igennem det hele holdt én ting ved: skrivningen. I Tove Ditlevsens selvbiografiske værk kommer man vidt omkring og samtidigt utroligt tæt på den kendte digter, der skrev af mange grunde, men mest af alt for at leve og overleve. Pressen skrev: "Sprudler af Tove Ditlevsens lakoniske galgenhumor." – Weekendavisen "Man er i godt selskab bogen igennem." **** – Kristeligt Dagblad

Tove Ditlevsen om sig selv

Tove Ditlevsens første erindringsbind ”Barndom” beskriver en opvækst i arbejderklassen på Vesterbro i tiden efter Første Verdenskrig. Det er fortællingen om en opvækst under trange kår og om de første spæde forfatterdrømme. "Barndom" og det efterfølgende erindringsbind "Ungdom" blev samlet i ”Det tidlige forår”, et centralt værk i skandinavisk litteratur, der var forud for sin tid i sin behandling af selvbiografisk stof. "Jeg, som aldrig havde kunnet udstå spiritus, tog omkring 1967 den faste beslutning at drikke mig ihjel. Jeg valgte whisky som det hurtigste og sikreste middel, men der var endnu mennesker, som ikke ville se på denne ødelæggelse uden at røre en finger. De fik mig indlagt på Sct. Hans, og der tilbragte jeg blandt sindssyge og lidende den hidtil lykkeligste periode i mit liv ... Det blev til bogen "Barndom", første bind af mine erindringer, og det var første gang et længere stykke prosaarbejde var lykkedes for mig ... I fortsættelsen, der kom til at hedde Ungdom, brød min humoristiske sans for første gang igennem siden børnebogen "Annelise - tretten år". Det tragiske og det komiske ligger jo altid tæt op af hinanden, og det er derfor ikke kun en frase, at man kan le med tårer i øjnene." - Tove Ditlevsen.

Tove Ditlevsens digtsamling KVINDESIND udkom første gang i 1955.. "Der bor en ung pige i mig, som ikke vil dø, hun er ikke længere mig, og jeg ikke hende, men hun stirrer på mig fra spejlet, i øjnenes sø, som søger hun noget, hun ikke mere kan finde. Hun har ikke andre i verden at spørge end mig: hver er mine drømme? og hvor er min tyveårs glæde? Hvor er de uskyldige smil, den alvorlige leg? hvordan er mit pund forvaltet i årenens kæde"

Kvindesind

Vilhelms værelse er en delvist selvbiografisk roman om et inferno af et ægteskab, der tager os med ind i skilsmissen, hvor ømhed og galskab huserer, hvor moderskabet og selvmordet står som modsætninger, og hvor kærligheden ikke kan overvinde alt. "Et hovedværk i dansk litteratur." 6 hjerter Politiken

Vilhelms værelse

Samlede noveller indeholder Tove Ditlevsens fire novellesamlinger Den fulde frihed (1946), Dommeren (1948), Paraplyen (1952) og Den onde lykke (1963).

Samlede noveller

Tove Ditlevsens mest uhyggelige roman ”Ansigterne” er historien om forfatteren Lise Mundus, der indlægges på den lukkede afdeling på et psykiatrisk hospital. Som altid hos Ditlevsen er ”Ansigterne” en roman om kærlighedens smerte, om længsel og utroskab og skrift. En roman, der sætter spørgsmålstegn ved, hvem der er syg, og hvem der er rask. ”Men hvad var virkeligt her i verden, og hvad var ikke virkeligt? Var det ikke en slags sygdom, at folk kunne gå rundt og holde fast på deres eget jeg? Hele dette kaos af stemmer, ansigter og erindringer, som de kun dråbevis turde lade slippe ud af sig og aldrig kunne være sikre på at få igen.” ”Ansigterne” er første del af Ditlevsens fortælling om Lise Mundus, et portræt hun afsluttede syv år senere med sin sidste roman ”Vilhelms værelse”.

Ansigterne

I 1939 udkom Tove Ditlevsens første digtsamling, Pigesind, bestående af 32 digte, der udforsker hele følelsesspektrummet: fra det triste og ulykkelige til en munter og naiv hverdagsoptimisme. Serveret med et eviggyldigt lyrisk sprog er Pigesind en digtsamlig, der altid vil være aktuel.

Pigesind

Forfatteren Tove Ditlevsen ville være fyldt 100 år den 14. december 2017. I den anledning udgiver Gyldendal de bedste af hendes digte i et udvalg ved Olga Ravn. Samlingen indeholder digte fra hele forfatterskabet – såvel de kendte klassikere som de mindre kendte tekster, f.eks. hendes arbejderdigte. Tove Ditlevsen debuterede som forfatter i 1939 med digtsamlingen Pigesind og skrev siden en lang række romaner, noveller, digte og erindringer. Hun døde i 1976, 58 år gammel.

Der bor en ung pige i mig, som ikke vil dø

Tove Ditlevsens ikoniske roman om en københavnsk baggårdspiges barndom og tidligste ungdom i 1930'erne, da hun forgæves stræber bort fra barndomsmiljøet.

Barndommens gade

„Barndommen er lang og smal som en kiste, og man kan ikke slippe ud af den ved egen hjælp. Den er der hele tiden, og alle kan se den lige så tydeligt, som man kan se Smukke-Ludvigs hareskår. Det er med ham ligesom med Smukke-Lili, der er så grim, at man ikke kan forestille sig, hun nogensinde har haft en mor. Alt hvad der er grimt eller uheldigt, kalder man smukt, og ingen ved hvorfor. Man kan ikke slippe ud af barndommen, og den hænger ved en som en lugt. Man kan mærke den hos andre børn, og hver barndom har sin egen lugt. Man kender ikke sin egen og er sommetider bange for, at den er værre end de andres. Man står og taler med en anden pige, hvis barndom lugter af aske og kul, og pludselig træder hun et skridt tilbage, for hun har mærket den frygtelige stank af ens egen barndom." Det tidlige forår er den samlede udgave af Tove Ditlevsens to første erindringsbøger Barndom og Ungdom. Sammen med denne bogs efterfølger Gift står Tove Ditlevsens erindringsbøger som et hovedværk i dansk litteratur.

Det tidlige forår

I sin tredje erindringsbog vender Tove Ditlevsen tilbage til sin ungdom og fortæller om det kærlighedsløse ægteskab med Viggo F., om forelskelsen i den sværmeriske Ebbe, som hun får sit første barn med, og om lægen Carl, som hun gifter sig med. Romanen er en usminket fortælling om ægteskabet og Ditlevsen´s omsiggribende misbrug af alkohol og piller. Den skabte både opmærksomhed og forargelse da den udkom første gang, og indledes i denne nye udgave med et forord af Dy Plambeck.

Klassikere med forord

”Haluaisin huoneen, jossa olisi neljä seinää ja suljettava ovi. Huoneen, jossa olisi sänky, pöytä ja tuoli, kirjoituskone tai lehtiö ja lyijykynä, ei enempää. Niin, ovi jonka saisi lukkoon. Mitään tästä en kuitenkaan saa ennen kuin olen kahdeksantoista ja voin muuttaa kotoa pois.” Kööpenhamina-trilogia koostuu kolmesta 1970-luvun taitteessa ilmestyneestä autofiktiivisestä teoksesta. Toinen osa, Nuoruus, sijoittuu 1930-luvun loppupuolelle. Se kuvaa kasvua aikuiseksi, kirjailijankutsumuksen kirkastumista ja ensimmäisten julkaisujen onnea. Tove aloittaa - ja lopettaa - ensimmäisissä työpaikoissaan, saa julkaistua ensimmäisen runon, vuokraa ensimmäisen oman huoneen, tapaa ensimmäisen aviomiehen ja jännittää, voidaanko ensimmäistä runokokoelmaa lopulta julkaista, sillä maailma on juuri ajautunut sotaan.

Kööpenhamina-trilogia

Nuoruus

Olen melkein kuusivuotias, ja pian minut ilmoitetaan kouluun, koska osaan jo lukea ja kirjoittaa. Äitini kertoo siitä ylpeänä kaikille, jotka vain viitsivät kuunnella häntä. Hän sanoo: köyhän lapsellakin voi olla päänuppi kunnossa. Ehkä hän siis pitää minusta? Suhteeni häneen on tiivis, tuskallinen ja vapiseva, ja aina minun on etsittävä rakkauden merkkejä. Kööpenhamina-trilogia koostuu kolmesta 1970-luvun taitteessa ilmestyneestä autofiktiivisestä teoksesta. Ensimmäinen osa, Lapsuus, on intensiivinen ja verevä romaani kasvuvuosista Vesterbron työläiskaupunginosassa, tyttöjen välisestä ystävyydestä sekä kirjallisen kutsumuksen heräämisestä.

Lapsuus

On teoksia, joihin rakastuu päätäpahkaa, koska ne tuntuvat puhuvan suoraan itselle. Tanskalaisen Tove Ditlevsenin omaelämäkerralliset romaanit ovat juuri sellaisia harvinaisia elämyksiä. EevaTove on kasvanut aikuiseksi ja saavuttanut paljon sellaista, mistä saattoi vain haaveilla. Itsenäisyys ei kuitenkaan ole tullut ilmaiseksi. Kunnianhimoisen Toven suunnitelmia sotkevat raskaudet, väärään aikaan ja väärien ihmisten kanssa. Kun eräs lääkäri avaa portin vahvojen kipulääkkeiden maailmaan, paluuta ei ole. Kohta Tove on taas naimisissa - ja riippuvainen. Kööpenhamina-trilogia koostuu kolmesta 1970-luvun taitteessa ilmestyneestä omaelämäkerrallisesta teoksesta. Kolmas osa, Aikuisuus, kuvaa päähenkilön kolmea rakkautta - miehiä, lääkkeitä ja kirjoittamista - kuten vain Tove Ditlevsen osaa: hauraasti ja rajusti, kepeydellä ja vakavasti, suorasukaisesti ja hellästi. Aikuisuutta on pidetty hänen pääteoksenaan.

Aikuisuus

„Von atemberaubender Intensität und Schönheit. Aus dem Staub ihres Lebens leuchtet dieses Werk.“ Elke Heidenreich, Spiegel Online. In „Abhängigkeit“ schreibt Tove Ditlevsen offen und absolut gegenwärtig über ihr Leben als Frau, Schriftstellerin und Mutter, über Liebe, Freundschaft und die Verlockungen der Sucht. Die Geschichte einer Befreiung, und das eindringliche Porträt einer Frau – verletzlich, souverän, eigenständig. „Unmittelbar und ergreifend.“ The Guardian. „Hart und zärtlich, von grandioser Schönheit.“ The Spectator. „Das Porträt einer Frau, die ihr Leben entschieden zu ihrem eigenen macht. Ein Leben, so frei und ungestüm, ich bin versunken in Tove Ditlevsens Büchern.“ Nina Hoss. „Tove Ditlevsens Kopenhagen-Trilogie, so viel steht jetzt schon fest, ist eines der großen literarischen Ereignisse des Jahres." Süddeutsche Zeitung. „Drei schmale Bände, eine monumentale Autorin.“ Patti Smith. „Großartig, von hypnotischer Qualität." The New York Times. „Was Autorinnen wie Annie Ernaux, Rachel Cusk und Deborah Levy heute tun, hat Tove Ditlevsen schon vor über 50 Jahren getan. Autobiographisches Schreiben, vor dem man sich verneigen möchte. Endlich, endlich ist Ditlevsens Trilogie auf Deutsch zu lesen!” Emilia von Senger, She said.

Die Kopenhagen-Trilogie

Abhängigkeit

"Von atemberaubender Intensität und Schönheit. Aus dem Staub ihres Lebens leuchtet dieses Werk.“ Elke Heidenreich, Spiegel Online. In „Kindheit“ erzählt Tove Ditlevsen vom Aufwachsen im Kopenhagen der 1920er Jahre in einfachen Verhältnissen. Tove passt dort nicht hinein, ihre Kindheit scheint wie für ein anderes Mädchen gemacht. Die Mutter ist unnahbar, der Vater verliert seine Arbeit als Heizer. Sonntags muss Tove für die Familie Gebäck holen gehen, so viel, wie in ihre Tasche hineinpasst, und das ist alles, was es zu essen gibt. Zusammen mit ihrer Freundin, der wilden, rothaarigen Ruth, entdeckt Tove die Stadt. Sie zeigt ihr, wo die Prostituierten stehen, und geht mit ihr stehlen. Aber eigentlich interessiert sich Tove für die Welt der Bücher und hat den brennenden Wunsch, Schriftstellerin zu werden – und dafür ist sie bereit, das Leben, wie es für sie vorgezeichnet scheint, hinter sich zu lassen. "Eine monumentale Autorin." Patti Smith. „Das Porträt einer Frau, die ihr Leben entschieden zu ihrem eigenen macht. Ein Leben, so frei und ungestüm, ich bin versunken in Tove Ditlevsens Büchern.“ Nina Hoss. „Tove Ditlevsens Kopenhagen-Trilogie, so viel steht jetzt schon fest, ist eines der großen literarischen Ereignisse des Jahres." Süddeutsche Zeitung. „Großartig, von hypnotischer Qualität.“ The New York Times. "Ein Meisterwerk." The Guardian.

Kindheit

Das Porträt einer jungen Frau, die furchtlos und entschieden ins Leben zieht. „Ein Mädchen kann nicht Dichter“ werden, hatte der Vater zu Tove gesagt. In „Jugend“ zeichnet Tove Ditlevsen das Porträt einer jungen Frau, die ihren eigenen Weg geht – kraftvoll, wild, lebendig erzählt. Im Kopenhagen der 1930er stürzt sich Tove voller Energie ins Leben. Mit 14 Jahren verlässt sie die Schule, beginnt ohne weitere Ausbildung eine Reihe von kleinen Jobs anzunehmen, arbeitet als Dienstmädchen und Bürogehilfin, sie schlägt sich durch. Sie lernt Herrn Krogh, einen älteren wunderlichen Antiquar kennen, der ihr immer wieder Bücher leiht. Mit 17 zieht Tove bei den Eltern aus, geht tanzen und die Möglichkeit, ein eigenes Buch zu veröffentlichen, rückt in greifbare Nähe. „Von atemberaubender Intensität und Schönheit. Aus dem Staub ihres Lebens leuchtet dieses Werk.“ Elke Heidenreich, Spiegel Online. „Eine Stimme, deren Kraft wie Dynamit ist.” The Times Literary Supplement. „Das Porträt einer Frau, die ihr Leben entschieden zu ihrem eigenen macht. Ein Leben, so frei und ungestüm, ich bin versunken in Tove Ditlevsens Büchern.“ Nina Hoss. „Eine monumentale Autorin.“ Patti Smith. „Großartig, von hypnotischer Qualität.“ The New York Times. „Tove Ditlevsens Kopenhagen-Trilogie, so viel steht jetzt schon fest, ist eines der großen literarischen Ereignisse des Jahres." Süddeutsche Zeitung. „Was Autorinnen wie Annie Ernaux, Rachel Cusk und Deborah Levy heute tun, hat Tove Ditlevsen schon vor über 50 Jahren getan. Autobiographisches Schreiben, vor dem man sich verneigen möchte. Endlich, endlich ist Ditlevsens Trilogie auf Deutsch zu lesen!” Emilia von Senger, She said.

Jugend

For barnets skyld foregår i besættelsestidens sidste år og handler om et skilsmissebarn – den 12-årige Birgit – hvis forældre gør nøjagtigt, hvad der passer dem, mens de bilder sig selv og hinanden ind, at deres egoistisk styrede handlinger er til barnets bedste. Merete vil indgå et nyt ægteskab med den retsindige kommunelærer Karsten. Men Birgits uvilje mod at lade en ny far trænge sig ind mellem hende og moderen gør, at hun slutter sig nærmere til sin egen far, den frisindede og egocentriske arkitekt Robert, som moderen stadig er forelsket i. Birgit bliver uden selv at vide det centrum for disse tre voksnes tanker, og – ligeledes uden at vide det – den »skæbne«, der driver sit spil med de tre mennesker.

For barnets skyld

»Mænd har en uovervindelig trang til at holde møder om enhver bagatel. Under møderne beskyttes de af håndkøbsdamerne i forkontoret, der anser møderne for uhyre betydningsfulde uden nogen sinde at ane, hvad de drejer sig om. Når kvinder skal træffe en nødvendig beslutning, afgøres den ved en hastig telefonsamtale, mens ungerne utålmodigt trækker dem i skørterne.« Parentes i Parenteser

Parenteser

Tove Ditlevsens novelleproduktion kulminerede i hendes sidste novellesamling, ”Den onde lykke” fra 1963.

Den onde lykke

Her foreligger Tove Ditlevsens berømte essay "Flugten fra opvasken" i e-bogsformat. Teksten blev offentliggjort første gang d. 11. august 1956 som kronik i dagbladet Information.

Flugten fra opvasken

Trilogia de Copenhaguen recull els tres llibres de memòries de Tove Ditlevsen, una de les veus més importants i singulars de la literatura danesa. Extraordinàriament honesta i vulnerable, pionera de l'inclassificable gènere confessional, l'escriptora explora temes com la família, el sexe, la maternitat, l'avortament, l'addicció i el fet de ser artista, dona i de classe obrera, i narra la tensió constant, de ben petita, entre la vocació d'escriptora i la seva condició de filla, parella, mare i, més tard, drogoaddicta. La primera part, Infantesa, ens presenta una nena rebel i tossuda, obsessionada per convertir-se en una gran poeta; a Joventut hi descriu les primeres experiències sexuals i professionals, i l'alliberament que li suposa independitzar-se de la família; i a Dependència, el llibre més devastador de la trilogia, ens narra els seus matrimonis —es va casar quatre vegades— i la seva baixada als inferns de la drogoaddicció. Per sobre de tot, però, Ditlevsen parla amb cruesa de la seva lluita per combatre les seves addiccions més profundes: l'acceptació dels altres, l'escriptura i l'amor. "Corrosiva, vibrant, impúdicament confessional... Una obra mestra", Liz Jensen, The Guardian "Sorprenent, honesta, completament il·luminadora i, al final, devastadora. Trilogia de Copenhaguen és magistral no només per la seva honestedat i lirisme: tots tres llibres viatgen fins als límits més foscos de l'experiència humana i en retornen, tocats de mort però magistralment eloqüents", Alex Preston, The Observer "Un dels millors llibres que he llegit aquest any: et penetra com un taló d'agulla i, un cop a dins, fa la seva feina", John Self, New Statesman

Trilogia de Copenhaguen

Som a Copenhaguen l'any 1968. La Lise, autora de llibres infantils, casada i amb tres criatures, comença a sentir-se assetjada per cares sense cos i veus estranyes. Està convençuda que el seu marit, que li és infidel, la deixarà, i que hi ha gent que conspira per fer-li mal. I, sobretot, té por de no ser capaç de tornar a escriure mai més. Però quan finalment cau en un infern de pastilles i hospitals psiquiàtrics, la Lise es planteja si la bogeria, al contrari del que se sol pensar, no serà en realitat la millor manera de sentir-se lliure, d'escapar d'una realitat que se li fa insuportable. Basada en la seva vida, que l'autora va relatar esplèndidament al volum de memòries, Trilogia de Copenhaguen, Les cares és una novel·la breu, intensa i commovedora que explora la bogeria des de dins, amb tota la vivesa i intensitat de l'experiència viscuda. "Un testimoni intel·ligent i mai sensacionalista sobre un tema tractat a bastament —la lluita d'una artista per fer la seva feina, sense sentir-se culpable per la família o el món exterior. Admirable i sense cap mena d'autocompassió, sovint irònica, Ditlevsen és una veu imprescindible", Kirkus "El fet que Ditlevsen patís problemes mentals explica en gran part l'autenticitat aclaparadora d'aquesta novel·la. Però Les cares és molt més que un estudi científic perquè, treballant des de dins, Ditlevsen és capaç d'explorar els contorns sorprenents de l'experiència de la Lise: des del seu punt de vista, la bogeria pot ser divertida, dolça i segura, i molt més il·luminadora que la 'realitat' de la qual vol fugir", The New York Times

Les cares

En samling af Tove Ditlevsens otte digtsamlinger fra de tidligste digte i samlingen Pigesind, 1939, og frem til de sidste efterladte digte, Til en lille pige, 1978. Samlet udgave af en af dansk lyriks mest betydelige stemmer. "Det er storartet lyrik og samtidig en rystende, evig aktuel historie om kvinden og kunstneren, som ville familien, men som ikke kunne ... Den dag i dag taler storheden i hendes enkle, ukomplicerede digtning for sig selv. Hun er en ener i dansk litteratur." - Jens Andersen, Berlingske Tidende.

Samlede digte

Fra sin journalistiske produktion har Tove Ditlevsen sammensat et udvalg af sine kronikker, artikler og meninger, der er præget af originalitet, varme og humor.

Min nekrolog og andre skumle tanker

Hvem kunne have forestillet sig, at nogle glemte nøgler skulle komme til at betyde så meget? Der sker noget i Annelises tilværelse – og ikke altid det, hun kunne have ønsket sig. Først at familien må flytte fra lejligheden i Sydhavnen til et moderne højhus i Virum – og så det med Annelises mor … Men Jan, som det faste holdepunkt i tilværelsen, er der … Hvad nu Annelise? er Tove Ditlevsens anden børnebog, en selvstændig fortsættelse af den præmierede succesbog Annelise 13 år. Hvad nu Annelise? er lige så spændende og fremragende som forgængeren. Man fornyer bekendtskabet med det festlige persongalleri og oplever igen Tove Ditlevsens evne til at få sine pesoner til at leve. Det er en bog, der er meget mere end "blot" en børnebog. Hvad nu Annelise? udkom første gang i 1960.

Hvad nu Annelise?

Dommeren fra 1948 er Tove Ditlevsens anden novellesamling. Den indeholder bl.a. det lille mesterværk "En Æggesnaps".

Dommeren

relevance|desc

publishdate|desc

publishdate|asc

rating|desc

title|asc

author_lastname|asc

BookBeat ger dig tillgång till tusentals ljudböcker direkt på din mobil. Hitta din nästa favorit genom att bläddra igenom våra utvalda topplistor.

Älskar du att läsa böcker? Upptäck tusentals e-böcker hos BookBeat. Välj och vraka mellan bästsäljare, crime, romance, fakta och mycket mer!

Få tillgång till tusentals e-böcker på din mobil. Bläddra och hitta din nästa favorit e-bok idag!

Ljudböcker - Hitta din nästa ljudbok

BookBeat ger dig tillgång till 1 miljon ljudböcker och e-böcker i mobil och surfplatta. Prova gratis!

Ljudböcker och e-böcker. Prova gratis! - BookBeat

Om du inte är ute på ett äventyr är det bättre att registrera dig på {countryLanguage} sajten.

Här hittar du våra mest populära författare och deras böcker. Hos BookBeat hittar du ett stort utbud av författare och olika kategorier, så den här listan kommer garanterat att ge inspiration till din nästa läsupplevelse!

{AuthorName} böcker - BookBeat

{NarratorName} som uppläsare - BookBeat

Letar du efter en ny favorituppläsare, eller har du redan en favorit du vill lyssna ännu mer på? Perfekt! Här har vi nämligen samlat de mest populära uppläsarna och böckerna de läst in. 

Sök - BookBeat

Titel

Person som diskar och lyssnar på BookBeat

Författare

Tove Ditlevsen

Kom igång med BookBeat idag

Om oss

Följ oss

Hjälp och kontakt

Info

BookBeat

Ladda ner BookBeat