Lene arbejder som kassedame i Føtex, mens hun arbejder på sin debutroman, der i hvert fald ikke skal handle om hendes opvækst i Høje Taastrup med en egyptisk far med store planer og en dansk mor, der ikke altid kunne se de store muligheder i grillbaren Cocktail eller i at sælge paraplyerog grimme vindjakker.
Men det går ikke så godt med det store projekt, ideen og energien udebliver, og imens går livet med kassedifferencer i Føtex, med den ambitiøse kæreste Johan, der ikke kan se, hvorfor det skal være så svært, og ikke mindst med forholdet til forældrene og den store arabiske familie.