DE USYNLIGE er en roman om forholdet mellom menneske og natur. Handlingen er lagt til en liten øy helt ytterst i havgapet på Helgelandskysten. Den er en kilometer den ene veien og en halv kilometer den andre. Det er en av de vakreste og grønneste øyene langs denne perleraden av en kyst, men det er det bare den lille familien som bor der som vet. Vi følger dem fra 1913 til 1928, i tett samspill med naturen, i et beinhardt slit for å overleve, men også i sann glede over at de får bo på akkurat denne øya. Personene beskrives gjennom arbeidet de gjør med jorda og sjøen i en rik og presis prosa, og øya stiger fram med sine steingjerder, hager, båter, fiskehjeller, soverom mot nord og sør og det lille kjøkkenet med ovnen. Hovedpersonen Ingrid er tre år da romanen starter. Faren er redd det er noe med henne, det ligger i familien, og hun ler jo så mye? Han har allerede problemer nok med sin egen søster Barbro, som han gjør gjentatte forsøk på å sende bort. Når han reiser på Lofotfiske, må kvinner og barn klare seg som best de kan. Det barske livet på en utsatt øy krever sitt, og setter Ingrid og de andre på harde prøver. Roy Jacobsen har med denne romanen gitt oss en rørende og sterk skildring av det norske kystproletariatet. Og en tankevekkende demonstrasjon av kunnskap og ferdigheter som folk her i landet hadde for bare et par generasjoner siden, og som nå er i ferd med å gå tapt

Barrøy

De usynlige

Det begynner den dagen en mystisk liten halvsøster ankommer mutters alene med Grorudbussen, ”med en atomladning i en lyseblå koffert”. Vi er i Berlinmurens og President Kennedys og Jurij Gagarins år. Finn bor alene med moren sin i en blokkleilighet på Årvoll i Oslo. Livet er elektrisk, vakkert og hardhendt sosialdemokratisk. Finn er lojal, opptatt av at regler skal følges. Men hos moren, som i hans øyne alltid har vært selve grunnfjellet, sporer han nå plutselige tegn på svakhet og gåtefull vingling. Med denne sterke barndomsskildringen viser Roy Jacobsen at det å være barn både er fantastisk fint og livsfarlig.

Vidunderbarn

I Roy Jacobsens roman De uverdige følger vi en gjeng gutter og jenter fra en bygård på østkanten i Oslo under den tyske okkupasjonen. De lever i fattigdom, men bidrar på kreativt vis ved å svindle, stjæle som ravner, forfalske dokumenter og begå omfattende innbrudd. De kvier seg heller ikke for å utnytte fienden. Med denne barneflokken tegner den prisbelønte forfatteren et brutalt ærlig og varmt portrett av et miljø, en tid og en hverdag som til nå har vært nær sagt fraværende i krigshistorien. Dette er en Roy Jacobsen-lydbok av aller beste merke. De uverdige er både brutal og underholdende, en klok perle av en fortelling, skrevet av en forfatter på hjemmebane og lest av Lasse Kolsrud.

De uverdige

Her er oppfølgeren til suksessromanen DE USYNLIGE - en dramatisk kjærlighetshistorie fra Barrøy i året 1944-45. Ingrid tror hun er alene på øya, og får oppleve en uvanlig forelskelse i noen intense vinteruker. Denne gang spenner Roy Jacobsen opp et enda større lerret, og leverer en sterk og handlingsmettet roman om et skjebneår i norsk historie.

Hvitt hav

Etter den lange reisen er Ingrid tilbake på Barrøy. Livet er tilsynelatende stabilt, men krigen kaster fortsatt skygger over landet. Kollaboratører får unngjelde, andre ønsker desperat å glemme. En dag kommer en fem år gammel gutt til øya, til Ingrid og hennes kjødelige datter, Kaja. Kort tid etter forsvinner guttens far på mystisk vis, og Ingrid tar igjen ansvaret. Men hva er det med Mathias, den lille gutten som fra nå av blir en sentral del av Barrøy-samfunnet? Bare en mor er fjerde bok i en fortelling som har gledet hundretusener i inn- og utland. Fortellingen om Ingrid Barrøy, som begynte med De usynlige og fortsatte med Hvitt hav og Rigels øyne, er en romanserie for alle som vil forstå mer av landet vi lever i. Bare en mor er en roman om ansvar, foreldreskap og oversette sider ved vår nære fortid. Med en usedvanlig kvinne i hovedrollen.

Bare en mor

Roy Jacobsen er som første nordmann shortlistet til den gjeve Man Booker International Prize for romanen De usynlige. Fortellingen om Ingrid Barrøy, som fortsatte med Hvitt hav, har fanget lesere over hele verden. Nå kommer tredje bok i serien, Rigels øyne. Med den har vi fått en enestående trilogi for alle som vil forstå mer av landet vi lever i. Ingrids datter er blitt to år, og hun legger ut på en vandring gjennom Norge for å finne barnefaren. I støvler og kjole, med sekk på ryggen, reiser hun sørover. Hver gang hun ber om et sted å sove, legger hun fram sitt ærend: Er det noen som husker en russer som flyktet over fjellet den siste krigsvinteren? Underveis kommer hun bort i en rekke uforglemmelige menneskeskjebner. Finner hun den hun søker? Hvilket Norge åpenbarer seg for henne i 1946? Rigels øyne er en sterk roman om et folk etter en krig, fortalt fra perspektivet til en uvanlig kvinne. For krigen gjør noe med menneskene. Men det gjør også freden. Den gjør noe med hukommelsen. Ingrid får snudd opp ned på sitt verdensbilde.

Rigels øyne

"Det er arbeiderklassen som skal bli historiens seierherrer, glunt, også her i landet... det er vi fattige jævler som skal arve bruket - skjønna du dæ?" Spranget fra bestefaren som ror fiske på Helgelandskysten og håper på revolusjon, til brødrene som starter eget datafirma i Oslo to generasjoner senere, er langt. Roy Jacobsen skildrer dette store tidsspennet med en imponerende innsikt og kunnskap. I romanens brennpunkt står bruddet, eller spranget, i det norske etterkrigssamfunnet: generasjonen som ved hjelp av fedre og mødre skulle komme seg oppover, ut av arbeiderklassen, og som samtidig mer eller mindre vendte ryggen til de verdier som muliggjorde "oppstigningen". Og med Rogern fra Grorud som forteller i bokas andre del har Roy Jacobsen levert en generasjonsroman som vil bli stående. Med Seierherrene fikk Roy Jacobsen Bokhandlerprisen i 1991 og ble samme år innstilt til Nordisk Råds Litteraturpris.

Seierherrene

Islendingen Gest, født i 993, blir fredløs bare tretten år gammel da han hevner drapet på faren ved å ta livet av en av Islands mektigste høvdinger. Med villmannen Teitr som følgesvenn flykter han fra Island og over til Norge, der han går til fots fra Trondheim til Hålogaland, og siden sørover. Han fryser, han skal ingen steder, og han blir drapsmann igjen. Sterke krefter brytes i ham, islandsk blodhevn mot nye kristne impulser. Gest er en visjonær, intelligent og manipulerende drømmer, som etter hvert trekkes inn i sentrum av de politiske begivenhetene. Han har en sterk tiltrekningskraft på stolte kvinner, og han husker alt han ser. Slik blir han en av Eirik jarls nærmeste rådgivere og følger med på erobringen av England i 1016.

Frost

"Det er ikke godt å si når Trygve Bratteli entret undertegnedes bevissthet, men det må ha vært midt på sekstitallet en gang, og gjennom TV-ruta, det mediet man sier aldri ble hans. Han ble født på Nøtterøy i 1910, omtrent samtidig med at Oskar Braaten debuterte med "fortællinger", som i tidens ånd ble døpt "Kring fabrikken". Undertegnede er født i 1954 og tilhører dessertgenerasjonen, avlet og oppdratt i ly av niårig skole, sunn mat, full sysselsetting og ungdomsidealer som spilte elektrisk gitar og var på kant med det meste. Og sett fra min barndom i sekstiåra, og antagelig også fra mine barns barndom, framstår Brattelis barndom, før og under første verdenskrig som et trist juleeventyr av Dickens." Slik åpner Roy Jacobsen sin bredt anlagte biografi om Trygve Martin Bratteli og det politiske rommet rundt ham. Det er blitt en personlig og dramatisk fortelling, som ikke bare går tett innpå hovedpersonen, men også gir et fargerikt gruppebilde av de menn som etter andre verdenskrig skulle komme til å styre utviklingen i landet.

Trygve Bratteli

Sommeren 1992. Sommeridyll i Drøbak med mord og utroskap. Forfatteren John er på ferie med sin kone Katrine og deres to døtre. Det er lik i hagen og hemmeligheter i kjelleren, og utenfor stuedøra lekker det olje fra Blücher. John og Katrine flørter på hver sin kant. Alt er for mye av det gode. Personene i boka har lullet seg inn i roller som forfattere, ektemenn, koner og samfunnsengasjerte mennesker uten egentlig å ta ansvar for de rollene de spiller. Boka handler om vår overfladiske kommunikasjon, kvasipsykologiske selvgransking og mangel på overordnede verdisystemer, om hva som er ekte i forhold mellom mennesker som står hverandre nær.

Fata morgana

Den tyske naturvitenskapsmannen Fritz Dörries (1852 -1953) levde et liv som få i dag kan fatte. Fra han er 25 år gammel foretar han en rekke eventyrlige reiser i Sibir. Som en blanding av Lars Monsen og Carl von Linné oppsøker han klodens mest ugjestmilde regioner, og fanger tigre, hjort, ørner, samler planter og sommerfugler, som sendes til museer i Europa. Han krysser hele Japan til fots mens det er krig i landet. Og reiser med slede tvers gjennom det sibirske isødet. Det er kulde og lidelser, men også enestående skjønnhet. Mannen som elsket Sibir er en roman basert på hans erindringer, en fantastisk fortelling om natur, urfolk og oppdagelser.

Mannen som elsket Sibir

72-årige Hans Larsen har ikke opført sig som han burde over for sin eneste datter. Efter en lang afsoning er han nu lukket ud af fængslet og skal til at få tilværelsen til at hænge sammen. I samme by forsøger datteren, Marianne, at skabe et godt liv for sig selv og sin lille datter. Hans fornemmer, at han skal holde sig væk, selv om han gerne vil se både datter og barnebarn. I stedet får han en kammerat til at holde øje med dem. Marianne vil ikke have noget med faren at gøre, men også hun har sit på samvittigheden, så hun beder sin kæreste om at udspionere faren. Midt i det hele forelsker Hans sig og begynder at se lysere på livet. Norske Roy Jacobsen har skrevet en gribende og charmerende human story om afstand og nærhed mellem mennesker. I Anger skiller besværlige ting fra fortiden en far og hans datter, De har ikke set hinanden i mange år. Alligevel drages de modvilligt og indirekte mod hinanden. Kan de mødes, forsones? Skal der et mirakel til? Pressen skriver: »Det er især forfatterens sans for sammensatte følelser, nødvendig modtagelighed og personlighedsmæssige udviklingsmuligheder, der gør ’Anger’ til en væsentlig og højst læseværdig bog. Det drejer sig om at komme ud af tankens og følelsernes glasbur – og om at gøre det i tide. Her vist med lysende styrke og nuancerigdom.« – Eva Pohl, Berlingske Tidende »Alene på grund af begyndelsen af romanen er du nødt til at læse Roy Jacobsens Anger … Den er fantastisk« – Julia Lahme, Femina.dk »Hjerteskærende skarp roman om livet lige uden for hoveddøren … Med sikker sans for detaljer og befriende mængder humor beskriver Roy Jacobsen faderens gensyn med et samfund, han hverken kan eller vil forstå.« – George Hilton, Ekstra Bladet

Anger

Den kvindelige politibetjent Marion indgår i et hemmeligt efterforskningsteam ved Oslo politi. Teamet skal tage sig af en usædvanlig sag: I en glascontainer finder man en ung pige af pakistansk oprindelse, dækket af hijab, myrdet. Hun mangler venstre hånd. Det viser sig snart, at pigen hed Nasreen Madnis, at hun aldrig gik med tørklæde, og at hun havde en norsk kæreste. Efter flere måneders eftersøgning finder man endelig en kvindehånd. Den bærer Nasreens ring, men hånden er ikke hendes. Og så dukker liget af en anden pakistansk pige op. Hun har begge hænder i behold. Det ser ud, som om en seriemorder er på spil. Mens den intense jagt på morderen sætter ind, må Marion og opklaringsgruppen hele tiden udfordre sig selv: Er deres opklaringsarbejde præget af vanetænkning og fordomme om etnicitet og religion? Roy Jacobsen er to gange blevet indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris. Pressen skrev: ”Stor roman, ægte krimi” - Aftenposten

Marions slør

De usynlige er en familiesaga, et stykke Norgeshistorie og ikke mindst en stærk og rørende coming-of-age-fortælling. Ingrid vokser op på en ø i begyndelsen af det 20. århundrede. Her har hendes familie boet i generationer, som de eneste. Fra øen kan de se ind til fastlandet, men fastlandet ser ikke dem. Havet er hendes eventyr. Fiskene, stormene, fattigdommen. Hun ejer årstiderne, fuglene og horisonten. Ingrid lærer det, ingen længere kan. En dag må hun lære endnu mere. Pressen skriver: »De usynlige er en bevægende roman, skrevet med fiktionsforfatterens sikre sans for sprog og psykologi, men også med en – tror jeg – omfattende indsigt i almuens liv på de ydmyge øer først i det 20. århundrede.« - Klaus Rothstein, Weekendavisen »Se, så godt kan det gøres og skrives, når det er Roy Jacobsen, der skriver. Det kan godt være, at en fjern norsk ø i en fjern tid er noget meget fjernt, men i De usynlige kommer det fjerne tæt på. Meget konkret. Og ret så suverænt.« *****- Søren Kassebeer, Berlingske »Romanen De usynlige er en ode til de mennesker, der er usynlige i den store historie, og en nøgtern beretning om hårde livsbetingelser på et sted i Norden for bare hundrede år siden. […] Forfatterne skaber både fælles hukommelse og myter, og Roy Jacobsen gør det så indlevet, grumt og smukt.« *****- May Schack, Politiken »Hvis man tør minimere sig selv et øjeblik og mærke suget fra naturen, når den giver og tager med rund og grusom hånd, må man absolut læse denne roman. […] Roy Jacobsen har med denne roman, den bedste siden Vidunderbarn fra 2010, endnu en gang vist sin suveræne evne til at gå ind i det mindste og skabe det største.« - Liselotte Wiemer, Kristeligt Dagblad

Barrøy-serien

I et fattigt kvarter i Oslo under den tyske besættelse vokser en flok børn op under trange og nådesløse kår. De hutler sig igennem tilværelsen ved at svindle og stjæle efter alle kunstens regler. Og de viger ikke tilbage for også at udnytte tyskerne. Men som krigsårene går, og voksenlivets alvor begynder at trænge sig på, må de hver især finde deres plads i en tumultarisk verden. I "De uværdige" tegner Roy Jacobsen et både varmt og brutalt portræt en barndom i en desperat tid. Roy Jacobsen (f. 1954) har to gange været indstillet til Nordisk Råds litteraturpris og blev, som den første nordmand nogensinde, i 2017 shortlistet til Booker-prisen for romanen "De usynlige". Hans bøger er oversat til 43 sprog.

De uværdige

Ingrid kasvaa saarella. Meri on hänen seikkailunsa. Kalat, myrskyt, köyhyys. Hän omistaa vuodenajat, linnut ja horisontin. Ingridin on opittava kaikki, mihin muut eivät kykene. Jonain päivänä hänen on opittava vielä enemmän. Norjan luoteisrannikolla on pieni saari, jolla asuu Barrøyn perhe. 1900-luvun alussa elämä on selviytymistä, mutta saari on myös maanpäällinen paratiisi. Barrøyt hyödyntävät luonnonantimia, kasvattavat karjaa, kalastavat merellä ja keräävät kaiken mitä aallot huuhtovat rantaan. Talvisin isä liittyy kalastajajoukkoon, joka lähtee Lofooteille työskentelemään luonnonvaraisissa vesissä. Muu perhe jää saarelle kestämään talven. Elämää helpottaakseen isä päättää käyttää kalastuspalkkansa laiturin rakentamiseen, jotta he saisivat kunnon yhteyden lähisaariin. Laituri sysää käyntiin tapahtumaketjun, joka mullistaa Barrøyn perheen arjen lopullisesti. Näkymättömät on kielellisesti ja tarinankerronnallisesti vaikuttava teos, joka on saanut inspiraationsa todellisista ihmisistä. Se aloittaa perhesaagan ja Ingridin vivahteikkaan kasvutarinan, jossa valtameri ja vuodenaikojen vaihtelut muodostavat oman ainutlaatuisen juonensa Ingridin ilojen ja surujen lomassa. Barrøy-sarjasta tuli välittömästi kriitikoiden ylistämä myyntimenestys. Se on käännetty 28 kielelle ja sitä on myyty lähes 500 000 kappaletta pelkästään Norjassa. Yhteensä Jacobsenin kirjoja on käännetty 36 kielelle.

Näkymättömät

Roy Jacobsens første barnebok er en frodig, frekk og fantasifull fortelling i beste Roald Dahl-tradisjon. Kanskje begynte det med den gamle damen på bussen og det uvirkelige grønne eplet Ursula fikk av henne. For hadde det ikke vært for skrøna Ursula fortalte Joachim om det eplet, hadde hun ikke møtt faren sin igjen. Og da ville hun ikke fått sjansen til å rane banken for syv millioner kroner sammen med tre skumle menn. Da ville alle hverdagene vært helt vanlige og like tomme som en skolegård midt i timen.

Ursula

"Ikke før brøt opptøyene løs før storvesiren sendte rytteravdelingene fra landsby til landsby. De drev befolkningen sammen som hønseflokker, og i alles påsyn hogg de den høyre armen av høvdingen deres. Men først ga de dem valget: - Deg selv eller den eldste sønnen din." Roy Jacobsens noveller er fulle av overraskelser, det uforutsette - historier som etter endt lesning bevarer et gåtefullt punkt som fortsetter å ulme og utfordre. Innbyrdes er de tolv novellene svært forskjellige. Vi møter diskriktslegen som uforvarende hales inn til en hjemmefødsel, og stilles overfor et umulig valg. Vi følger to par på campingtur - en utflykt som synliggjør hvem som kommuniserer pg hvem som ikke gjør det. En novelle handler om å få noe helt ufortjent opp i fanget. En annen om en far som mister det kjæreste han har, om sorg og hevn. Som i alle Roy Jacobsens bøker står valget sentralt, det man ikke slipper unna og heller ikke kan unndra seg konsekvensene av.

Den høyre armen

Flere av novellene til Roy Jacobsen inneholder sjeldne øyeblikk, der livet befinner seg på et vippepunkt, og like gjerne kan ende med katastrofe som seier. I denne utfordrende samlingen viser han igjen sin store spennvidde som forfatter. Han kan skildre fiskere og børsmeglere, unge sjakkspillere og horer med samme sikkerhet. Her er rause, realistiske fortellinger og subtile psykologiske studier, og historier som hever seg over fornuften. Alle har det til felles at de bringer oss innsikt i hva det vil si å være menneske. Og denne innsikten er ikke påtrengende, men skjult i stor fortellerkunst.

Fugler og soldater

Det nye vannet er både en kriminalhistorie og en kjærlighetsfortelling. Men først og fremst er denne romanen en psykologisk studie - en nesten skremmende fascinerende skildring av hovedpersonen Jons enfoldige og kompliserte sinn. I det vesle nordnorske øysamfunnet hvor handlingen utspiller seg, er unggutten Jon riktignok en slags bygdetullling. Men slik romanen er bygget opp, blir alle andre personer og alle begivenheter til mysterier som bare HAN kan avsløre. Enten det gjelder oppklaringen av en mordgåte, kjærlighetseventyr eller lokalpolitiske misèrer, er leseren hele tiden prisgitt den fåmælte, utspekulerte og uransakelige Jon. Det er også politietterforskeren fra Oslo som forsøker å trenge inn i øyas hemmeligheter. Og denne vage uvissheten er det som gjør Det nye vannet så medrivende og spennende.

Det nye vannet

Her er ingen lettvinte svar, men en kompromissløs søken etter sannhet. Det handler bl.a. om å tåle å se seg selv, som nesten-kunstneren tvinges til etter et smertefullt selvoppgjør. Men en sjelden innsikt i både bygutten og bonden, i einstøingen og inntrengeren, i faren og sønnen, skildrer Jacobsen heftige, gåtefulle møter mellom mennesker. Og han går tett innpå, som i de intense skildringene av styrkeforholdet i guttegjengen.

Det kan komme noen

Roy Jacobsen tegner opp et rikt persongalleri i denne romanen, som på samme tid er en bevegende, episk beretning om ansvar, og en utforskning av noen av tilværelsens ubesvarte spørsmål: Hva er et valg? Hva er historien? Og ikke minst - for å si det med romanens forteller - hva pokker er det som holder en hai i livet? Det finnes grenser overalt, og det er grenser for hva synsnerven kan tåle. Etter krigen utgir belgieren Markus seg for å være blind, selv om synet er intaqkt bak de mørke brillene. Den eneste innvidde i hemmeligheten hans er lille Robert, sønn av en amerikansk soldat som krigen har slukt. Det er til Robert Markus forteller sin historie, som også er historien om beleiringen av Stalingrand, en historie om umulige valg, tvilens forbannelse, og krigens vilkårlighet.

Grenser

"Den besværlige historien. Ni forsøk" Hvordan forstå historien - både i verden og i sitt eget liv? Da Thorvald Steen var sytten, sa legene at han hadde en alvorlig muskelsykdom. Den skulle vise seg å ha sammenheng med en godt skjult familiehemmelighet. I ni essays skriver Thorvald Steen blant annet om sin egen historie, om årstallet 1204 som endret Europa, om Snorre og Darwin, og om Sigurd Jorsalfar og Richard Løvehjerte. Tekstene åpner også historiene omkring Håvard Vikhagens bilder og et obduksjonsmaleri av Rembrandt, om diagnostisering i norsk psykiatri og et justismord i nyere tid. "Tre skrifter om Steen og ni bilder" Tre lesere skriver om Thorvald Steens forfatterskap: professor i middelalderhistorie Hans Jacob Orning, førsteamanuensis med doktorgrad i allmenn litteraturvitenskap Tonje Vold og forfatter Roy Jacobsen. Den kjente norske fotografen Per Maning har tatt bilder av Thorvald Steen.

Den besværlige historien ; Tre skrifter om Steen & ni bilder

En statssekretær som lydig gir fra seg klærne sine, en far som leter etter tegn i ansiktet til en datter han ikke kjenner, samtalen mellom den gamle etterretningsoffiseren og hans elev, og ikke minst det brutalt kjærlige samlivet mellom Susi og Tor, to sterke, ensomme mennesker på et nedlagt småbruk i grensetraktene mot Sverige - hva har det med Ismael å gjøre, legenden i etterretningsmiljøet som ingen har klart å få has på?

Ismael

1988 utga Roy Jacobsen romanen VIRGO. Den fikk flotte kritikker, som en dyp psykologisk roman. 23 år senere er den prisbelønte forfatteren fortsatt ikke ferdig med historien, og skriver en helt ny roman over det samme temaet, nå med tittelen ANGER. Hans Larsen, 72 år, slipper ut av fengsel etter et langt opphold. Han har med seg et brev som har ligget uåpnet hele tiden. Det er fra datteren. Først nå leser han det, og får vite det han har fryktet. At kona hans er død, og at datteren på ingen måte har tilgitt ham. ANGER er et eksistensielt drama, der Jacobsen låner trekk fra den psykologiske kriminalromanen. Den gamle forbryteren har sluppet ut tre år før tiden, og opplever nå en ny vår. Han blir begjært av en vakker, borgerlig kvinne i et stort hus, og flytter inn til henne. Datteren vet ikke at faren er ute, der hun går rundt i samme by og forsøker å stable et liv på beina. Det er en vond og vakker skildring av noen menneskeskjebner, og et sjeldent sterkt far-datter-portrett. En stor roman som vil få en sentral plass i Roy Jacobsens rike forfatterskap.

Hans Larsen

Marion, fraskilt tenåringsmor og politibetjent ved Oslo politikammer, står sammen med resten av et hemmelig etterforskningsteam ovenfor en uvanlig sak. En ung kvinne av pakistansk opprinnelse blir funnet drept i en container. Hun er kledd i hijab og mangler venstre hånd. Kvinnens navn var Nasreen, hun gikk vanligvis ikke med slør og hadde norsk kjæreste. For Marion og hennes tre kolleger er dette starten på en intens jakt på en seriemorder.

Disse novellene handler om å være innesperret, på forskjellige måter. Vi møter unge mennesker, litt på kant med omgivelsene, i en slags ironisk tilskuerrolle til det velordnede livet som glir forbi forbi forbi ... I flere av novellene hugges fengselsrytmen fast i leseren, presist og sanselig formidlet. Roy Jacobsen skriver like sikkert om forlis på havet, skogsarbeid og kjærlighet. I den lange novellen "Fangebilder" følger vi Jonas gjennom vonde, men viktige erfaringer. For, som han tenker: "Det er jo det alt går ut på her i verden, å samle erfaring. Har en den, kan ingen komme å plukke på en." FANGELIV er Roy Jacobsens debutbok.

Fangeliv

Roy Jacobsens bejublede fortelling om sin barndoms mange besøk i Vigelandsparken og morens mystiske tannlegetimer - nå som egen bok med fotografier. Denne personlige teksten er et must for alle Jacobsen-lesere. "Teksten utvider ikke bare kunnskapen om Vigelands kunst, men nærmer seg noe jeg forstår som drivkrefter i Roy Jacobsens forfatterskap, med dets umåtelig sterke, sammensatte kvinnefigurer. Å gjøre det usynlige slitet synlig, er ikke minst et mål for hans nyeste romanserie fra Barrøy på Helgelandskysten.(...) "Essayet er forferdende, oppskakende og oppmuntrende." - Tom Egil Hverven, Klassekampen. "Jeg hadde ikke trodd at en av årets fineste leseropplevelser skulle dukke opp i en antologi om Oslo kommunes kunstsamling" - Sarah Sørheim, Aftenposten

På randen av Vigeland

Dette er romanen om guttene fra Groruddalen i Oslo, som glemte å lære å vinne, men isteden lærte å tape med stil. Tommy kommer hjem etter ti år i utlandet for å undersøke omstendighetene rundt vennen Rogers død, og møter en vegg av ufordøyd fortid som gjør ham forvirret. Hva har skjedd med kameratene som sto linjet opp på fotografiet fra første skoledag - hvordan og hvorfor har to av dem rotet seg opp i alvorlige forbrytelser? Med Tommy, som også er en spenningsroman, viser Roy Jacobsen seg som en klok og sanselig iakttager av mennesker og miljø. I kynisk-ømme tilbakeblikk skildrer han kameratene fra drabantbyen - med en egen sjargong, humor og filosofi på det å overleve.

Tommy

Peder Lemberg er 36 og vellykket, dataingeniør, gift, to barn. Plutselig en dag blir han redd for å dø. Legen slår fast at fysisk feiler det ham ikke noe. Det virker ikke beroligende på Peder, som plages med tanken at ingenting interesserer ham lenger. Ikke jobben. Og heller ikke samlivet. Men denne høsten skjer det ting. Først det at Anita forelsker seg og vil skilles. En ny fase, som avløses av en annen, en tredje...

Hjertetrøbbel

«... alle har rett til å være helt i eget liv, selv de halte og de blinde, selv de med et krater i fjeset, om så med litt hjelp, hvor hadde vi vært uten litt hjelp?» Da finnene brenner og rømmer den lille byen Suomussalmi før russerne kommer i november 1939, blir én mann igjen. Det er vedhoggeren Timmo Vatanen. Timmo har bodd i Suomussalmi hele livet og kan ikke være noen andre steder. Og én mann må forsvare ruinene og gjøre de riktige tingene, om det er aldri så umulig, og om det ikke skaffer ham noen venner verken her eller der. Hoggerne er en gripende eksistensiell roman om sju menn som må dra lasset sammen, om ved og varme og et par damesko, og om ordet «takk».

Hoggerne

Ingrid växer upp på en ö längs nordnorska kusten. Havet är hennes berättelse. Fisken, stormen, fattigdomen. Av sin mor får hon lära sig att sköta ett hushåll, av sin far får hon lära sig vad det innebär att växa upp på en ö och vad naturen förväntar sig av människorna där. Hon lär sig saker som ingen längre kan. En dag måste hon lära sig ännu mer. De osynliga är första delen om Ingrid. Romanen som är baserad på verkliga händelser mellan 1913-1928 på den vackra ön Barrøya som ligger vid Helgelandskusten har hyllats av många som Roy Jacobsens bästa bok.

Ingrid från Barrøya

De osynliga

Efter en lång resa är Ingrid tillbaka på Barrøya. Livet återgår till det vanliga men kriget fortsätter att kasta långa skuggor över hela landet. Kollaboratörer ska bestraffas hårt även om många istället bara vill lämna hemskheterna bakom sig. En dag kommer Mattias, en liten pojke, till ön och kort därefter försvinner hans far på ett mystiskt sätt. Ingrid och hennes dotter Kaja tar hand om pojken som snart blir en del av öns kollektiv. Men vem är han egentligen? Varifrån kommer han? Bara en mor är fjärde boken i berättelsen om Ingrid på Barrøya, en serie som inleddes med De osynliga och som sedan fortsatte med Vitt hav och Fartygets ögon. Det är romaner om en liten ö i Nordnorge, men också berättelsen om en osedvanligt modig och stark kvinna som är villig att offra allt för att rädda sin familj och sitt ursprung.

Bara en mor

Ingrid inleder sökandet efter fadern till dottern Kaja som nyss fyllt tio månader: den ryske soldaten Alexander som befann sig ombord på det tyska fångskeppet M/S Rigel. Över tvåtusen människor omkom i när fartyget sänktes, de flesta fångar från östra Europa. Ingrid hittade den svårt nedkylde Alexander, räddade hans liv, förälskade sig i honom och födde hans barn. Men kriget tvingade honom på flykt och nu är frågan vad det blev av honom. Fick han hjälp? Blev han infångad? Är han död eller vid liv? I den tredje, fristående romanen om Ingrid Marie Barrøy är året 1946 och kriget är över. Men ännu syns spåren efter ockupationen, till och med på den lilla ön som påminner om ett fotspår i havet.

Fartygets ögon

Ingrid återvänder till sin barndomsö i tron att hon är helt ensam. Året är 1944, kriget går mot sitt slut. Hon lägger ut nät och rustar inför vintern, går runt över ägorna som när hon var ett litet barn och hoppas på att få återse sin familj. Men hon går mellan husets tomma rum med ett ständigt växande tvivel - var det verkligen klokt att åka tillbaka till ön? Så sker något som förändrar allt. Ett oväntat möte som under några intensiva vinterveckor får Ingrid att se helt annorlunda på sin tillvaro på den vackra men karga ön Barrøya. Vitt hav är den fristående fortsättningen på succéromanen De osynliga.

Vitt hav

I Roy Jacobsens nya roman De ovärdiga följer vi en grupp pojkar och flickor från ett hyreshus i östra utkanten av Oslo under den tyska ockupationen. Ungdomarna lever i fattigdom och måste kämpa för att överleva. En kamp som gör att de aldrig missar ett tillfälle att luras och stjäla, att förfalska dokument och att begå inbrott i de fina kvarteren på jakt efter saker som går att sälja på den svarta marknaden. De drar sig inte heller för att stjäla från tyskar i hög maktställning, vilket ytterligare ökar risken för upptäckt och hård bestraffning. De ovärdiga är en brutal och varm skildring av en miljö, tid och vardag som hittills varit nästan frånvarande i krigshistorien. Den mångfaldigt prisbelönade Roy Jacobsen har skrivit en tankeväckande och underhållande roman som ytterligare befäster hans position som en av de stora europeiska författarna.

De ovärdiga

Det är Berlinmurens, president Kennedys och Jurij Gagarins år. Finn bor ensam med sin deltidsarbetande mamma i höghusen på Årsvoll i Oslo. Livet är omtumlande, tryggt och betongsocialdemokratiskt. Finn är en skötsam pojke som alltid är noga med att följa alla regler. Men hos modern, som i hans ögon alltid stått för trygghet och balans, börjar han en dag se märkliga tecken på svaghet. Det är som om allt inte är under kontroll. Så en dag kliver Finns halvsyster Linda av bussen och bär på en "kärnvapenladdning i en ljusblå väska". Med Underbarn har Roy Jacobsen skrivit en barndomsskildring som mötts av hänförda läsare och kritiker. Många har talat om hans starkaste bok hittills. Inspelningen är från Sveriges Radio AB, 2012, producent var Emma Janke.

Underbarn

Da finnerne rømmer og brænder den lille by Suomussalmi før russerne kommer i december 1939, bliver én mand tilbage. Det er brændehuggeren Timmo Vatanen. Timmo har boet i Suomussalmi hele sit liv, og hører ikke til nogen andre steder. Og nogen må jo forsvare ruinerne og gøre det rigtige, hvor umulig opgaven end må synes, og uanset om det giver venner eller fjender. Huggerne er en gribende eksistentiel roman om syv mænd som må tage slæbet i fællesskab, om brænde og varme og et par damesko. Og om ordet "tak".

Huggerne

Det begynder den dag en mystisk halvlillesøster ankommer mutters alene med bussen. Hun hedder Linda, og med sig har hun en lyseblå kuffert. I kufferten ligger en brugsanvisning. På Linda. For Linda er lidt ud over det sædvanlige. Det er i Berlinmurens, præsident Kennedys og Jurij Gagarins år. Finn bor alene med sin mor i en lejelejlighed i Oslos nybyggede forstæder. Livet er at få et tv-apparat, spille mikado og bytte jernkugler med sin bedste ven, Freddy 1; men også at få og give bank. Finns hverdag er struktureret, nøjsom og håndfast socialdemokratisk. Men så kommer Linda, og tilmed flytter en gådefuld lejer ind, så der er råd til et nyt tapet. Og hos moren, der i Finns øjne er selve tilværelsens grundfjeld, spores der pludselig tegn på fortrængninger og dækmanøvrer. Det bliver et år med mange omvæltninger for Finn og mor. VIDUNDERBARN er en roman om at blive voksen, om svigt og kærlighed og tab og håb, om at gøre sine erfaringer i en verden, der indimellem byder på barske løsninger. Pressen skriver: ”Det er vanskeligt at forklare, hvorfor man som læser simrer af fornøjelse hele vejen over denne ikke specielt opbyggelige historie, men grunden må vel være Roy Jacobsens eminente fortællegreb, hvormed han undgår at gøre sine personer til ofre eller sociale tilfælde. Det er de nemlig ikke, og sådan opfatter de ikke sig selv. De er tværtimod fulde af initiativer og udvikler i løbet af romanen nye muligheder og evner hos hinanden … Her befinder vi os i norsk prosas mesterklasse, og det bør man overbevise sig selv om ved selvsyn.” – Lars Bonnevie, Weekendavisen ”Roy Jacobsen tegner et intimt tidsbillede af Norge i 60'erne. Om tilværelsen som en overgangstilstand med flydende værdier. Fra et år, hvor der blev bygget Berlinmur, det første menneske blev sendt i rummet, og velfærdsstaten tog form.” – Torben Brostrøm, Information ”I VIDUNDERBARN fremstår alt i den store humors nådige belysning, selv om undersiden er mørk nok. Roy Jacobsen mestrer kunsten at skrive om nogle, der har det dårligt, så dem, der læser det, får det bedre. Romanen er en lille, sørgmunter perle.” ***** – May Schack, Politiken ” En lille perle om barndommens lune rede og kolde vinde … Når Roy Jacobsen er bedst, hvad han er i denne roman, er han fuldt på højde med sine største landsmænd.” – Liselotte Weimer, Kristeligt Dagblad ” En bog fyldt med menneskevarme.” ***** – Jonas Hindsholm Bentzen, Børsen

Der er grænser overalt, fx mellem Luxembourg, Tyskland og Belgien, og der er grænser for, hvad synsnerven kan tåle. Efter Anden Verdenskrig foregiver belgieren Markus at være blind, selv om synet er intakt bag de mørke briller. Den eneste, der er indviet i hans hemmelighed, er lille Robert, søn af en amerikansk soldat, som krigen slugte. Det er til Robert, Markus fortæller sin historie, som også er historien om belejringen af Stalingrad, en historie om umulige valg, tvivlens forbandelse – og krigens vilkårlighed.

Grænser

FROST er en beretning fra vikingetidens Norden. Som bare 13-årig blvier den lille Torgæst Torhalleson fredløs efter at have hævnet sin far og dræbt en af Islands mægtigste høvdinger. Med vildmanden Teit som følgesvend flygter han til Norge. Bestandig hænger truslen om blodhævn over ham. Men Gæst er intelligent, rådsnar og han har en fabelagtig hukommelse. Snart bliver han hvirvlet ind i de politiske og religiøse intriger omkring kristendommens indtog i Norden. Han bliver rådgiver for den norske leder Erik Jarl og deltager i Eriks og danerkongen Knud den Stores erobring af England i 1016. Men hele tiden må han kæmpe for at få klarhed over sit liv: Hvem er han? Og hvor hører han til?

En fortælling fra Norges udkant om en kærlighed i skyggen af anden verdenskrig. Roy Jacobsen følger med Hvidt hav mesterligt op på romanen De usynlige. Året er 1944. Ingrid vender tilbage til sin barndomsø, Barrøy, som har ligget øde og forladt, siden moren døde, og familien blev spredt for alle vinde. Hun ruster sig til vinteren, for hun kender livet på øen helt ind i knoglerne, naturen, sliddet, ensomheden. Men hun er ikke alene. På uventet vis kommer hun til at opleve kærligheden i nogle intense vinteruger. Pressen skriver: »Det, der især gør Hvidt hav interessant, er dens skildring af ydmyg og ekstrem selvopholdelsesdrift. […] så høj klasse, at romanen tager sin klare plads blandt årets store oplevelser: så kompositorisk og sprogligt tilfredsstillende og så gement spændende som noget litteratur, der skrives i dag.« – Klaus Rothstein, Weekendavisen »[…] her er en historisk hjemstavnsroman - næsten en opdatering af Amalie Skrams ' Hellemyrsfolket' - der kan den aldeles nutidige, iøjnefaldende og dog så diskrete sprogkunst at skrive mellem linjerne og mellem klippeskær og krusninger på et ' Hvidt hav'.« ***** – Søren Vinterberg, Politiken »Jacobsen mestrer at lade den store historie indvæve i fortællingen om Barrøy, og romanen er et velkomment gensyn med den voksne Ingrid.« – Kristin Vego, Information »Roy Jacobsen viser med » Hvidt hav « , at han er kystfolkets mester. En virtuos skildrer af en kystkultur med fisk, bådsmandskab og naturen. Romanen er en eminent fortælling om en kærlighed i skyggen af anden verdenskrig.« – Lone Lindvald Rasmussen, Helsingør Dagblad »'Hvidt hav' er, som forgængeren, også en smuk og konkret poetisk bog. – Mai Misfeldt, Kristeligt Dagblad

Hvidt hav

Fata morgana handler om den midaldrende forfatter, John, der skriver på en roman. Han har været undervejs med den i fire år, men er gang på gang gået i stå. Nu er han sammen med sin kone og to halvstore børn taget fra det nordlige Norge til den mondæne ferieby Drøbak ved Oslofjorden for i det lejede sommerhus at skrive sin bog færdig. Den kommer til at handle om familiens ophold. Han fortæller om livet i sommerbyen, den brændende sol, strandlivet, skriveblokeringen, de familiære gnidninger, det sociale samvær med stedets nyrige, børnenes spirende seksualitet og ikke mindst om husets aldrig løste kriminalgåde. Fata morgana er både en kunstnerroman og en sædeskildring, et spil om løgn og sandhed, en beskrivelse af jalousiens væsen og begærets konstante nærvær og et ømt, (selv-)ironisk portræt af 1960’er-generationen og alle dens forliste drømme.

I Bare en mor følger vi Ingrid, der efter en lang rejse er vendt tilbage til øen Barrøy i det nordlige Norge. Livet er tilsyneladende stabilt, men den netop overståede 2. Verdenskrig kaster lange skygger over landet. Kollaboratører må bøde, andre ønsker desperat at glemme. En dag kommer en fem år gammel dreng til øen, og kort efter forsvinder hans far på mystisk vis – moren er for længst stukket af, og rygterne på øen svirrer. Ingrid, som allerede har taget andre børn til sig, tager igen ansvaret for det forladte barn. Men hvad er det med Mathias? Hvor kommer han fra, og hvad er hans baggrund? Bare en Mor er fjerde bog i en romanserie som har vundet hundredetusinde af læsere verden over. Det er en roman om oversete sider i vores nære fortid, om at påtage sig moderskabet – både det biologiske og det sociale – og om det ansvar, der følger. Alt sammen med en højst usædvanlig kvinde i hovedrollen.

Manden som elskede Sibirien er en roman baseret på den tyske videnskabsmand Fritz Dörries’ (1852-1953) erindringer. En fantastisk fortælling om natur, urfolk og opdagelser. Den tyske naturvidenskabsmand Fritz Dörries levede et liv, som kun få i dag kan forestille sig. Da han var 25 år gammel, foretog han en række eventyrlige rejser iSibirien. Han opsøgte klodens mest ugæstfrie områder og fangede tigere, hjorte, ørne og samlede planter og sommerfugle, som blev sendt til museer i Europa. Han krydsede hele Japan til fods, mens der var krig i landet. Og rejste med slæde tværs over Sibirien. Det var kulde og lidelser, men også enestående skønhed. Fritz Dörries’ oldebarn Randi Krogsveen har givet Roy Jacobsen og hans kone, Anneliese Pitz, adgang til Dörries’ erindringer, og det er disse, som Manden som elskede Sibirien er baseret på.

Manden som elskede Sibirien

Roy Jacobsens smukke trilogi om Ingrid fra Barrøy, den yderste ø i Norskehavet, har fanget læsere over hele verden. Nu kommer sidste bog i trilogien, og den udspiller sig i tiden umiddelbart efter 2. Verdenskrig. Ingrids datter, Kaja, er blevet ti måneder, og Ingrid begiver sig ud på en vandring gennem fredens Norge for at finde Kajas far, russeren, som drev i land på Barrøy, da det tyske skib Rigel forliste i den sidste krigsvinter. Hun følger det spor, som hun tror, at han har fulgt, da han flygtede for at finde hjem til Rusland. En vandring med Kaja i et sjal på maven, over fjeldene, ind i Sverige og mod syd. Hun finder husly undervejs og fremfører sig ærinde: Om nogen kan huske en russer med forkullede hænder. Andre viser hun datterens øjne, lykkelig uvidende om, at sandheden er fredens første offer. På sin søgen efter kærligheden møder hun mennesker og skæbner, som hun aldrig vil glemme. Rigels øjne er en stærk roman om et land og et folk lige efter en krig - og krig gør noget ved mennesker. Det samme gør freden. Den gør noget ved hukommelsen. Ingrid får vendt op og ned på sit verdensbillede. Pressen skriver: »…lejrer sin suveræne prosa i et stabilt malende, poetisk og landskabsnært sprog.« –Weekendavisen

Rigels øjne

Als er één schaap over de dam is, volgen er meer, luidt het gezegde. Dat geldt voor alle bewoners die hun geliefde dorpje Suomussalmi in Finland verlaten als het Russische leger nadert in 1937. Maar de nuchtere houthakker Timmo Vatanen ziet geen reden tot paniek en blijft alleen achter. "Er is altijd één iemand, minstens één iemand, die niet doet wat de anderen doen, hij hoeft niet eens te weten waarom, en hier in Suomussalmi was ík dat." Samen met de Russen probeert hij de barre en schaarse winter te overleven. Kan hij ze vertrouwen en wat zullen zijn Finse landgenoten wel niet van de achterblijver denken? De Noorse bestsellerauteur Roy Jacobsen heeft in 2005 voor ‘De schlemiel van Suomussalmi’ de Gyldendalpris en de Ungdommens kritikerpris in ontvangst mogen nemen. De Noorse Roy Jacobsen is geboren in 1954 en is een van de meest gelezen auteurs in Noorwegen. Hij debuteerde in 1982 met een verzameling van korte verhalen, ‘Prison Life’, waar hij direct de Noorse Tarjei Vesaas’ debuutprijs voor won. Hierin vertelt hij over zijn criminele jeugd en de celstraf die daar het gevolg van is. Na deze flitsende start vielen ook zijn latere werken in de prijzen, binnen en buiten Noorwegen. Zo ontving de bestsellerroman ‘The Unseen’ een nominatie voor de International Man Booker Prize en werd ‘Vorst’ bekroond met de Nordic Council’s literatuurprijs. Andere bekende werken zijn ‘Het nieuwe water’, ‘Grenzen’, ‘Marions sluier’ en ‘De schlemiel van Suomussalmi’.

De schlemiel van Suomussalmi

In De onwaardigen van Roy Jacobsen volgen we een jeugdbende in het bezette Oslo ten tijde van de Tweede Wereldoorlog. Ze leven in armoede en moeten zich door het bestaan zien te worstelen door te stelen, documenten te vervalsen en overvallente plegen op de bezetter. Roy Jacobsen schetst een hard, maar eerlijk en vaak ontroerend portret van de zware levens van deze jongens en meisjes, die geen rechten en geen eigen land hebben. De onwaardigen is een meeslepende, spannende roman over overleven in een hechte gemeenschap onder extreme omstandigheden.

De onwaardigen

Wat doet oorlog met een mens? Roy Jacobsen laat in zijn fascinerende historische roman zien wat de grenzen zijn van de menselijke psyche en hoe die grenzen altijd in beweging blijven. De Belgische Markus heeft de Tweede Wereldoorlog overleefd en doet achter zijn donkere bril net alsof hij blind is. Hij deelt zijn geheim met iemand die ook de littekens van de oorlog met zich meedraagt, de jonge Robert, zoon van een in de oorlog overleden soldaat. Als Markus zijn verhaal vertelt, verweven meerdere historische gebeurtenissen en zijn herinneringen zich samen tot het prachtige psychologische werk ‘Grenzen’. 

Grenzen

Het vierde deel in de veelgeprezen Noorse romanreeks van Roy Jacobsen over de familie Barrøy Na een lange reis door heel Noorwegen keert Ingrid eindelijk terug naar het eiland Barrøy. De oorlog is voorbij, maar de sporen van de strijd zijn nog overal zichtbaar. Collaborateurs worden met de nek aangekeken; sommigen nemen zelfs wraak op hen. Anderen willen gewoon de pijnlijke jaren achter zich laten. Op een dag arriveert er een jongen op het eiland. Wanneer zijn vader verdwenen blijkt, neem Ingrid de verantwoordelijkheid op zich en adopteert hem. Zo wordt Mathias onderdeel van de kleine gemeenschap op Barrøy. Het eilandleven is even zwaar als altijd en het lijkt alsof de tijd er heeft stilgestaan. Dan komen er brieven uit Oslo en Trondheim, die vertellen over grote maatschappelijke veranderingen. Welke verhalen moet Ingrid delen met de anderen en wat houdt ze voor zichzelf? Welke toekomst ziet zij voor ogen? De kinderen van Barrøy gaat over ouderschap, over deel uitmaken van een gemeenschap en leven onder zware omstandigheden. Maar het gaat ook over een krachtige, bijzondere vrouw die met haar pijnlijke verleden in het reine moet zien te komen.

De kinderen van Barroy

relevance|desc

publishdate|desc

publishdate|asc

rating|desc

title|asc

author_lastname|asc

BookBeat gir deg tilgang til tusenvis av lydbøker rett på mobilen. Finn din neste favoritt ved å bla gjennom våre kuraterte topplister og kategorier.

Liker du å lese bøker? Oppdag tusenvis av e-bøker hos BookBeat. Velg og vrak mellom forskjellige sjangre, som bestselgere, krim, romantikk og mye mer!

Få tilgang til tusenvis av e-bøker på telefonen. Bla gjennom og finn din neste favorittbok i dag!

På vår bokhylle - Lydbøker

BookBeat lar deg nyte over 1 million lyd- og e-bøker på mobilen eller nettbrettet. Prøv gratis!

BookBeat - Lydbøker og e-bøker direkte på mobilen. Prøv gratis!

Med mindre du er ute på eventyr, er det bedre å registrere deg på nettstedet til {country}.

Du kan bla gjennom og finne de mest populære forfatterne og bøkene i BookBeat-appen her. Vi har et stort utvalg av ulike forfattere og sjangre, denne listen vil definitivt inspirere deg til en flott leseopplevelse i appen!

{AuthorName} -bøker – BookBeat

{NarratorName} som innleser – BookBeat

Er du på jakt etter din nye favorittinnleser, eller har du en favoritt du vil høre enda mer på? Da har vi noe for deg! Vi har samlet alle de mest populære innleserne og bøkene de har lest inn her.

Søk - BookBeat

Tittel

Person som tar oppvask og hører på BookBeat.

Forfatter

Roy Jacobsen

Kom i gang med BookBeat i dag

Om oss

Følg oss

Hjelp og kontakt

Informasjon

BookBeat

Last ned BookBeat