Statsbiblioteket modtog i 2013 en samling unikke lydoptagelser fra solofløjtenist, kgl. kapelmusikus og lydekspert Eyvind Rafn. Med donationen fulgte en række optagelser, hvor Klaus Rifbjerg læser egne digte, nærmere bestemt de fleste af hans digtsamlinger fra Under vejr med mig selv (1956) til og med Septembersang (1988). Optagelserne blev til i begyndelsen af 1990'erne, og lydmaterialet var tiltænkt Gyldendal i forbindelse med udgivelse af lydbøger. Optagelserne viste sig at være meget fine, og Statsbiblioteket ønskede at udgive en cd med de tre tidlige hovedværker Under vejr med mig selv (1956), Konfrontation (1960) og Amagerdigte (1965) som eksempler på highlights fra bibliotekets store historiske lydsamling. Klaus Rifbjerg og Gyldendal var meget imødekommende over for projektet. Parallelt med udgivelsen af denne cd kan Gyldendal derfor præsentere de tre digtsamlinger som lydbøger i ikkefysisk form. Under vejr med mig selv er indlæst af Klaus Rifbjerg i 1990 eller 1991.

Under vejr med mig selv

I skyttens tegn er et udvalg af Klaus Rifbjergs digte fra 1956-67. Samlingen udkom første gang i 1970.

I skyttens tegn

Efterkrig fra 1957 er Klaus Ribjergs anden digtsamling.

Efterkrig

I 1965 opførtes Rifbjergs første "eget" skuespil Udviklinger, et kammerspil der koncentreret udtrykker flere af forfatterskabets grundimpulser.

Udviklinger

"»R.R.« [...] er et udtryk for Rifbjergs fascination af mytiske skikkelser. »R.R.« er intet mindre end en Faust-roman med en direkte kritik af den rationalistiske livsanskuelse, som titelpersonen har solgt sin sjæl til." - Sven Hakon Rossel, professor i skandinavisk litteratur ved Wiens Universitet, i Berlingske.

R.R.

VORES ÅR udspiller sig omkring en fiskerfamillie på Langeland. I fire afsnit følger man spillets personer fra provinsen til København og tilbage igen, gennem halvfjerdserne. Den periode, hvor tressernes optimisme bliv afløst af stagnation, krise, arbejdsløshed og rådvildhed. Første del dækker årene 1971-1973. »Selv om jeg ved, at Klaus Rifbjerg lagde en plan, og selv om jeg selv var med under hele skrivearbejdet, opleves det alligevel som om vi havde udvalgt en gruppe mennesker i 1971, og efter at have skildret deres liv i det år, så nysgerrigt havde fulgt de veje, skæbnen sendte dem, helt frem til 1979. For at opdage, lidt til min undren, at den væsentlige forandring ikke lå i de ydre rammer, men i de indre. Fortvivlelsen og usikkerheden, magtesløsheden over for en udvikling, som enten går forkert, eller kræver forandringer, som er for store til at de kan overskues. Det synes at være de tydeligste signaler, jeg kan ane hos vore venner i vores historie.« — Palle Kjærulff-Schmidt, instruktør

Vores år - 1971-1973

Tredive store digte om tredive dage i september med synsvinklen lagt hos en mand i et sommerhus. Døden, alderen og forgængeligheden, bekymringen over en syg nærtstående, sommerens ophør, ensomhed, angst, vemod, tab og galgenhumor. Alt sammen i én stor lyrisk bevægelse.

Sæsonen slutter

Klaus Rifbjerg var Dagbladet Informations film- og teateranmelder i 1950'erne. Han skrev i avisen lige siden. I DEN SØDE KLØE kan man læse Klaus Rifbjergs tekster om: Marilyn Monroe, Dirch Passer og Ingmar Bergman Aviser, bøger og reklame Forfattere, journalister og politikere Mad, musik og kunst Spanien, Indien og Amager Rifbjergs barndom og ungdom DEN SØDE KLØE rummer desuden digte og noveller samt den satiriske avisføljeton 'Capriccio Danois', som holdt kulturpingerne på pinebænken en hel sommer. ANMELDERNE SKREV "et stærkt underholdende kombineret stykke Rifbjerg- og pressehistorie" - Berlingske "det her foreliggende udvalg virker som en demonstration af, hvor meget journalistikken havde at give ham, og hvor meget han havde at give journalistikken. Et medie- og multitalent havde fundet en af sine første platforme" - Weekendavisen "Bogen er et helt katalog over, hvad journalist Rifbjerg kan." - Politiken "Ungdomsartiklerne står stadig strålende, ja, som noget af den bedste kulturjournalistik, der er skrevet på dansk nogen sinde." - Ekstra Bladet

Den søde kløe

Edith Gustafsson, født ca. 1900, kommer fra landet og er ud af en stor søskendeflok. Egl. er hun uønsket, hvad moderen ikke lægger skjul på. Edith får som den eneste i flokken en studentereksamen og flytter til København, men afbryder sine universitetsstudier for i stedet at arbejde i en børnehave. Her træffer hun en kollegas bror, Robert Falk, ingeniør og enkemand, som hun gifter sig med. Han er en blid, ordentlig, lidt reserveret mand, som Edith godt ved ikke til fulde kan tilfredsstille eller modsvare den voldsomme, også seksuelle lidenskab, der ligger dybt i hende.  Romanens ramme er Roberts dødsleje. Edith kaldes til hospitalet en nat, og siddende ved hans seng reflekterer hun over sit liv. Det har på alle måder været et udmærket liv, men måske også et lidt resigneret og almindeligt liv, hvor en masse ønsker og håb ikke er blevet indfriet, og hvor blusset altid har stået lidt lavt. Der har været engagement i både arbejde, politik og familie, men alt er holdt i tømme. Edith Falk har aldrig for alvor fået luft under vingerne.     Lydbogen er indlæst af Christine la Cour.

Jordbær

»I køkkenet tier kanariefuglen/ pludselig/ og ramler død / ned i bunden af buret.« – fra det desperate digt Eftermiddag

25 desperate digte

Prosadigte fra 1984, som tager udgangspunkt i noget meget konkret, men som ad svimlende associationsbaner gør det konkrete alment. 

Udenfor har vinden lagt sig

1962, en ny verden sat på skinner, signalet hejst til farten fremad, fremad, fremad … Alt var overskud i en sådan grad, at man kunne tillade sig at slå krølle på halen, at lave herresving og arabesker, man dansede TWIST og for at det ikke skulle være løgn, fandt en flok unge entusiaster ud af, at der også var plads til at demonstrere deres egen Weltschmerz. De små nederlag kunne bruges til erobringe, og snart snurrede kameraerne i den lyse sommer. De unge på tredive blev klædt af til skindet og erklærede, at det ikke var til at bære, men når mørket sænkede sig, gik dansen mellem stearinlysene, og når det blev helt mørkt, lød latteren og de ømme suk fra busk og krat, alkove og køje. TWIST, TWIST, TWIST … lyden af nappaskind mod pigelår, eller bomber, der falder langt, langt væk i et fremmed land, som ingen kender.

Twist

Tolv afvekslende noveller hvori der tegnes psykologiske portrætter af mænd og kvinder i parforhold eller hver for sig. Spændvidden er stor, fra den humoristiske beskrivelse af en ung vægelsindet pige over en saftig fortælling om tre skuespillere i et forrygende jalousiedrama til portrættet af en kvindelig pensionist, der forbereder sin 90-års fødselsdag. Alt i alt en novellesamling, der fører os vidt omkring i mænds og kvinders univers.

Mænd og kvinder

Novellesamlingen Sommer udkom første gang i 1974. Indeholder de 13 noveller Torsk ; Ure ; Poulsen privat ; Terrænløberens tosomhed ; Morgensang ; Kamfer ; Søndagsfrokost i haven ; Det evige kredsløb ; Tivoli ; Kun en dag ; Morgenbad ; Kærlighedens ø ; Den største sorg.

Sommer

Digtcyklus, som spænder krigens idioti og nonsens op mod et levet og sanset liv med menneskelige værdier.

Krigen

Fænomener i en vis del af dansk presse kan måske give læseren fornemmelsen af, at denne tekst er udtryk for et aktuelt mishag. Men  det er ikke tilfældet. Tværtimod står man over for et bevis på, at kunsten foregriber virkeligheden, og at kunsten i sidste ende overhales af virkeligheden. "Du skal ikke være ked af det, Amalia" var færdig som trykklart manuskript i marts 1973 og blev afleveret til forlaget i maj.

Du skal ikke være ked af det, Amalia

Roman om den 13-årige Trok og hans venner, der netop er begyndt at gå i puberteten i tiden omkring 1945. 

Drengene

Digte skrevet med Gyldendals tobinds-leksikon i den ene hånd og en kuglepen i den anden. "Den opladte åbenhed og sproglige veloplagthed er slående ... Leksikon er virkelig digteren Klaus Rifbjerg fra den mest generøse side." - Berlingske Tidende.

Leksikon

Klarsyn, vemod, hudløshed, vrængen, alvor, ømhed  alle stemninger er til steder i disse knap 50 digte. Nok holder de en vis tør, ironisk tone, men indholdsmæssigt damper de af liv.

Knastørre digte

'Hvor der er liv, er der håb', siger et godt gammelt ord, og selv om mange af personerne i Vi blir jo ældre har modtaget indtil flere vink fra forgængeligheden og måske har lyst til at trække dynen definitivt op over næsen, så spræller de alligevel. Det er det paradoksale: At der i selve resignationen er indbygget en modstand, og at atten noveller om tilværelsens udgangsfase kan være både lystige og groteske.

Vi blir jo ældre

En selvstændig fortsættelse af Karakterbogen (1992) og Synderegistret (1994), hvor forfatteren i samme reflekterende form kommenterer tingenes tilstand, fx medieeksponeringen af sex, vold og krig, venstrefløjens forsvinden, den politiske længsel efter en stærk mand, landskabets vandalisering, vækstideologiens fallit og danskernes mentalitet. "Han er ikke til at slukke. Hverken som forfatter eller fænomen. Det hænder, man bliver blændet, men som oftest er man glad for det lys, han sender i mørket, og det er vel i grunden et ganske fornemt facit." - Jes Stein Pedersen, Aktuelt.

Facitlisten

Anna er en 35-årig dansk ambassadørfrue i Karachi, som lider af den tvangstanke, at hun vil myrde sin mand og sin datter. I flyet hjem til Danmark møder hun en ung hippie, og med Interpol i hælene begiver de to sig på vej gennem Europa.

Anna (jeg) Anna

Tiden er 1939, stedet er København, personerne er den midaldrende englænder George Taylor, der i mange år har boet i Tyskland, hans 18-årige elsker Erich og Georges ven, englænderen William, der støder til parret, da de har boet et par måneder på Østerbro. George og Erich er flygtet fra et nazityskland, der afskyr homoseksuelle, og som oven i købet truer med at indrullere Erich i hæren. De rejser eller nærmest flygter til det bornerte og småborgerlige, men politisk mere fredsommelige Danmark, hvor de lejer et værelse hos familien Christensen. Værtsparret får hurtigt færten af forholdets karakter, og det bekræftes, da fruen åbner døren til badeværelset og finder de to nøgne mænd i en hed omfavnelse. I første omgang bruger hun afsløringen til at presse huslejen i vejret, men da Erich også forlyster sig med datteren i huset, bliver de to mænd smidt ud. Efter et par måneder begynder George at kede sig gudsjammerligt, også over Erich, der er gudesmuk og liderlig, men intellektuelt u(ud)dannet. George, der har udgivet en enkelt bog og gerne vil være fuldtidsforfatter, beder vennen William, der er jævnaldrende og langt mere intellektuelt stimulerende, om at komme, og det ender med, at de to sejler til USA, bort fra kedsomheden og det stadig mere politisk-betændte Europa.

Skiftespor

Romanen fra 1966 om det stabile familiemenneske Helmer Franck, der under en kongres i Oslo indleder et kærlighedsforhold til operasangeren Mira Hjelm. Som professor har Helmer Franck ikke tillid til den del af verden, som ikke direkte kan registreres, måles og vejes. Men efter Mira Hjelm træder ind i hans tilværelse, forvirres hans hjerne under presset af de indre kræfter, som ikke længere lader sig kontrollere.

Danmarks krønnike

Operaelskeren

Under et tre måneders ophold i Berlin beretter forfatteren - i dagbogens form - om sin færden, sine indtryk og ikke mindt sine refleksioner over byen og dens forhistorie. Da tiden er 50-året for Anden Verdenskrigs ophør, spiller både krigen og nazismen før og nu en stor rolle. "Rifbjerg udfolder sig suverænt i denne mytisk anskuende form og psykotiske grænsetilstand mellem drøm og virkelighed, som en rejse eller et længere ophold i en fremmed storby jo er." - Weekendavisen. "I hele bogens tone aner man en større, på livserfaringen grundet, humanisme, der næres af glæden ved det elementære liv." - Berlingske Tidende.

Berlinerdage

Elise Krag vil skilles fra sin mand Jesper, hvad der chokerer veninden Marta Craiova, der straks må fortælle det videre til Fritz Frank, der har forladt sin kone Gertrud til fordel for den unge Ullabella Grå, og Jesper, hvis gode ven Emmerik Droste har haft en affære med Elise, kan ikke forstå, hvorfor hans kone keder sig. Den overordnede fortæller har sit hyr med romanen, ikke mindst fordi læseren hele tiden blander sig og kræver handling og lir. "Ingen anden nutidig digter end Rifbjerg kan gøre dobbelterkendelsen af kunstens almagt og afmagt så underholdende og læseværdig." - Politiken. "Det er et kunststykke at skrive en roman, der ingen handling har og heller ingen særlig karaktertegning, men alligevel underholder læseren, morer ham, danser flot rundt i den velkendte litterære manege." - Jyllands-Posten.

Divertimento i moll

Et fantasifuldt værk om to drenge, der i 1941 kravler gennem et hul i jorden og dukker op i Danmark anno 1981. Og det giver anledning til mange komiske misforståelser. Med undren ser børnene TV-antenner, motorveje, helikoptere, for ikke at nævne knallertkørere med styrthjelm. Men romanen er mere end dette. Drengenes konfrontation med nutiden giver anledning til en barsk samfundssatire. Enhver er sig selv nok og alle er agressive overfor alt det, der er anderledes, som f.eks. de to drenge med deres gammeldags påklædning og adfærd. Ufordrageligheden mellem mennesker på det lokale plan svarer til en stigende krigsoptrapning i samfundet. – ragnarok bryder løs.

De hellige aber

»Det er en overdådig bog. De syv fantastiske fortællinger i Tango viser Klaus Rifbjerg fra hans mest generøse og geniale side … en alt besejrende humor, en inspiration, der forvandler 30’rnes og 40’rnes triste hverdag til et ligefrem Schade’sk univers, hvori alting kan ske og næsten lige så meget sker … Det ene mirakel afløser det andet«. – Jens Kistrup, Berlingske Tidende

Tango eller Syv osmotiske fortællinger

Arkitekt Henrik Egens er i panikalderen – 49 år! Det ligger tungt med hans arbejde, det står galt til med hans ægteskab. Han søger fornyelse i sit liv og vikler sig ind i smertelige og groteske affærer. Den midaldrende samfundsstøttes tragikomedie implicerer mange andre personer i den lille provinsby, hvor handlingen foregår og som i et hulspejl gengiver livet i det danske samfund anno 1976. Rollelisten omfatter skolebørn og pædagoger, kassedamer, grosserere, værnepligtige, musikere – borgerlige og uborgerlige elementer, veltilpassede og utilfredse. Det er en realistisk roman om nutidsmennesker og deres problemer, men fortalt med anvendelse af originale indfaldsvinkler og et højt episk humør.

Et bortvendt ansigt

En dansk families liv i lyst og nød fra de usikre halvtredsere til optimismens kulmination i ungdomsoprørets år 1968. Et stort panorama skrevet for radio med balancen lagt imellem den historiske dokumentation, den realistiske fiktion og det stadige spil mellem fædre og sønner, mødre og døtre, venner og veninder, onkler og tanter, overordnede og underordnede, herrer og slaver. Det spil vi alle er fælles om. Tredje bind. Boom!: Biler, fjernsyn, stereo, whisky, sex, tempo, stress – den ny tid er kommet, og det virker som om ingen kan få nok. De ny modeller udskiftes hurtigt med andre ny, og familien Vestervang prøver at følge med så godt den kan. Jan Erik Vestervang kaster sig ud i eventyret med opsmøget sjæl, appetitten er der ikke noget i vejen med, men af og til er tømmermændene slemme og bondeangeren tynger. Velstanden stiger, en del stiger den også til hovedet, dog drager en bekymret og engageret skare i påskesnefoget fra Holbæk til København. Make Love, not War! er atomkampagnens motto.

De beskedne

Boom!

– en roman om fornuft og galskab. Apotekeren Julius Herzlich er som sin kone Vilhelmine indbegrebet af dansk, borgerlig snusfornuft. Han har sin gode forretning og sit gode udkomme. Men hvordan holder man i længden al denne normalitet ud? En tvangstanke bider sig mere og mere fast: »Man kunne jo slå sin kone ihjel.« Men inden det kommer så vidt indhenter begivenhederne ham … »Jeg holder mig mest til den gyldne middelvej, ikke kun fordi den er oppe i tiden, jeg har altid været en hund efter det tredje standpunkt og af den grund døjet hug og stød fra mere »engagerede« venner. Måske er det derfor, jeg føler mig foruroliget. Hvordan kan man gå ind for »Oprør fra Midten« og samtidig få disse tanker? Er det galskaben, som banker på? At slå Minni ihjel – det kan kun være en joke … og en meget dårlig sådan. Hvor kommer den slags fra? …« (Citat fra bogen)

Romanens jeg er en 70-årig litteraturprofessor, der lever et godt borgerligt, liv med Aline. Han har siden skoletiden haft en ven, maleren Nikolaj Værn, men pludselig har Nikolaj afbrudt forbindelsen. Det forstår hovedpersonen ikke, for de har delt stort set hele livet med hinanden, og der er kun døden tilbage. Hvorfor så uvenskab? Hvorfor betyder Nikolaj så meget? - hvorfor er jeg'et altid så tilbageholdende og flegmatisk i forhold til livet? Hvorfor er han trods ydre borgerlig succes så skuffet? Hvem er han egentlig? Lydbogen er indlæst af Sune Pilgaard

Nøleren

13/4 Det falske, kontinuerlige forår afløst af mere normalt vejrlig. Vinden står i øst, som den skal, kold blæst og højt stratus. Planlægningen af „den rigtige“ tur er allerede i gang. Man stirrer ind i perioden og spørger sig selv: hvad er der brug for? Svaret er altid mere forvirrende og omfattende, end man havde tænkt sig. Tror aldrig jeg vænner mig til det og oplever sikkert her en reminiscens fra gamle dage, hvor alting var lagt til rette og der kun var ventetiden at få has på. I mit eget liv ser billedet anderledes ud. Jeg har stadig fornemmelsen af, at når man har taget en beslutning, så er det bare med at komme op af stolen og af sted. Bogstaveligt talt. Jeg ved selvfølgelig godt, at der skal pakkes kuffert og at man skal have „et eller andet“ med, men jeg har svært ved at koble ind på detaljerne og er meget dårlig til at organisere, så der bliver bund i tingene. „En route, en route!“ siger det inden i hovedet allerede før skjorterne er strøget. Og gæt, hvem der stryger dem! Måske er grunden til at jeg har kunnet flytte mig så meget i mit liv, at jeg ikke har flyttet mig en tomme, jo, nok ladet mig transportere og tit meget langt, men aldrig med den udmarvende fornemmelse af opbrud, der altid har plaget I. og som bliver mere og mere udtalt som årene går…

En udflugt

Efter Karakterbogen (1992), Synderegistret (1994) og Facitlisten (1995) kommer her den fjerde i rækken af Rifbjergs reflekterende, dagbogsagtige betragtninger. Hvor de foregående var henholdsvis »Et virrehoveds bekendelser«, »En angergivens betragtninger« og »En gammel snyders papirer« er det altså her rutsjebaneføreren, der sart, bidsk, nøgternt og lyrisk bekender sine meninger om nationale såvel som internationale, private såvel som offentlige tildragelser. Tidsrummet spænder denne gang fra 11. september 2001 til 7. januar 2002.

Tidsmaskinen

Litterær tour de force bestående af sansninger, iagttagelser, meninger, idiosynkrasier, metafiktive kommentarer, erfaringer, oplevelser, erindringer og følelser, der på deres helt egen bevidst kaotiske måde får præsenteret hele forfatterskabet i én tekst. Knap 500 sider om bl.a. Paul la Cour, Tom Kristensen, William Heinesen, Tove Ditlevsen, Halfdan Rasmussen og Rifbjerg selv.

Alea

Scenen er Polas køkken. Mens der steges og koges og dækkes op ankommer aftenes gæster. Hertha og Ella og Betty og Kamme udgør sammen med Kis en gruppe kvinder i fyrrerne, som med jævne mellemrum har mødtes »uden mændene«. Et tilbagevendende tema i deres samtale er disse mænd, deres nuværende og forhenværende, og mændene dukker op i korte, centrale situationer i og uden for scenenes rum. Intet nyt fra køkkenfronten er Klaus Rifbjergs nærgående, men kærlige portræt af generationen, deres selvopfattelser, kærlighedsopfattelser, overlevelsesevne. Det begynder i forvirring, latter og lethed, men knytter sig i stadig stigende alvor som natten skrider frem og flaskerne hober sig tomme op på bordet. Ligesom Klaus Rifbjergs foregående skuespil, Sangen om sengen, sattes Intet nyt fra køkkenfronten op på Det kongelige Teater. (Premiere maj 1984).

Intet nyt fra køkkenfronten

Klaus Rifbjerg var en af det 20. århundredes største danske lyrikere, og han nåede at udgive mere end 30 digtsamlinger. Theis Ørntoft har lavet et stærkt personligt udvalg og forsynet sin samling med et forord.

Pauserne i solsortens sang

"En 19-årig dansker går om bord på GRIPSHOLM i New York med drømmen om at miste sin svenddom, inden han når Europa. Men han kommer i drift undervejs og opdager i stedet for en ny, delt verden ... så varm og sprudlende som DEN KRONISKE USKYLD, så fuld af fordækte farer som ARKIVET." – Thomas Bredsdorff, Politiken

Leif den Lykkelige Jun.

„… I dag er det den attende februar. Jeg bliver færdig på sygeplejerskeskolen i maj, og så gifter vi os. Der er tre måneder til, så hedder jeg ikke Arkander mere. Jeg hedder stadigvæk Elin, men efternavnet bliver skiftet ud. Af og til øver jeg mig i at skrive det ny navn, men det er en underlig fornemmelse. „Parshøj“ i stedet for Arkander, „Elin Parshøj“, er det mig?“ … ”… Det må naturligvis blive noget springende, for jeg har ikke tid til at sidde og tvære hver dag. Jeg skal passe mine sager, for jeg skal have den eksamen. Det får jeg også. En gang imellem kan jeg blive gal bare ved tanken. Der sættes så få spørgsmålstegn i forbindelse med mig. Det er næsten, som om både jeg selv og alt, hvad jeg foretager mig, er en selvfølge. Det er som om verden har vedtaget, at sådan er Elin Arkander, sådan og ikke anderledes. Jeg kan godt forstå, hvorfor det er gået sådan, for jeg har altid gjort, hvad man forventede af mig, og ikke ret meget andet“ …

Voksdugshjertet

Statsbiblioteket modtog i 2013 en samling unikke lydoptagelser fra solofløjtenist, kgl. kapelmusikus og lydekspert Eyvind Rafn. Med donationen fulgte en række optagelser, hvor Klaus Rifbjerg læser egne digte, nærmere bestemt de fleste af hans digtsamlinger fra Under vejr med mig selv (1956) til og med Septembersang (1988). Optagelserne blev til i begyndelsen af 1990'erne, og lydmaterialet var tiltænkt Gyldendal i forbindelse med udgivelse af lydbøger. Optagelserne viste sig at være meget fine, og Statsbiblioteket ønskede at udgive en cd med de tre tidlige hovedværker Under vejr med mig selv (1956), Konfrontation (1960) og Amagerdigte (1965) som eksempler på highlights fra bibliotekets store historiske lydsamling. Klaus Rifbjerg og Gyldendal var meget imødekommende over for projektet. Parallelt med udgivelsen af denne cd kan Gyldendal derfor præsentere de tre digtsamlinger som lydbøger i ikkefysisk form. Amagerdigte er indlæst af Klaus Rifbjerg i 1990/1991.

Amagerdigte

Tenna Hansen arbejder i fiskehallen på Skagen. Hendes mand Johs. arbejder ikke. Han er fisker, men en af dem, der har tabt i den hårde kamp om jobbene Elisabeth Ward er en vinder. I den euforiske befrielsessommer 45 begik den dengang københavnske sagførerdatter et fejltrin med en engelsk officer på Skagen. Men barnet blev straks bortadopteret og siden har Elisabeth skabt sig et mægtigt mode- og kosmetikimperium i London. I det falske forår 83 er hun igen på Skagen – efter en pludselig indskydelse til at se den datter, som hun ellers ikke har haft den mindste kontakt med. Klaus Rifbjergs roman "Falsk forår" beskriver det voldsomme sammenstød mellem disse menneskers verdener og viljer.

Falsk forår

Psykoanalytikeren Jonatan Brask og hans kone Engel er på rejse ned gennem Europa mod Spanien. Meget imod Jonatans vilje trænger den tvetydige og kamæleonagtige Villy Detmer sig ind på dem, følger med på turen og afsporer dens planlagte forløb.

Engel

Syv kronikker centreret omkring erindring. Teksterne kaster lys over både forfatterpersonligheden Rifbjerg og en række af hans værker.

Dengang det var før

Roman om en lille dreng og hans ferieoplevelser i de to somre 1939 og 1949, da familien har lejet et bjælkehus med Sct. Hansurt på taget et sted i Asserbo plantage. Der foregår tilsyneladende ikke så meget, og dog forandres verden for Danmark og for den lille Morten... Om romanen skriver Torben Brostrøm: "Slangelumsk, uskyldigt glidende indtil den hugger til".

En hugorm i solen

Psykologisk pointerede, ironiske og melankolske noveller om det skæbnesvangre øjeblik - den oplevelse, den erfaring, det skred - der ændrer alting fundamentalt. Noget tabes, forlades eller forandres endegyldigt, og det vil for de involverede personer i al fremtid være andre tider. "Mindst en trediedel er rene perler af fortællekunst, resten bare skidegode ... Rifbjerg kan nemlig livet og hverdagen, og han har næppe givet det smukkere udtryk i sin novellekunst end her." - Marie-Louise Kjølbye, Information.

Andre tider

Klaus Rifbjerg (f. 1931) havde skrevet flere revyer og skuespil bl. a. DISKRET OPHOLD (Gyldendals Teater) sammen med Jesper Jensen før han skrev UDVIKLINGER (1965) og HVAD EN MAND HAR BRUG FOR, der havde premiere på Det kgl. Teater i september 1966. Hovedrollen spilles af en mand, der er kørt træt. Han kan ikke finde ud af livet og går derfor til teaterdirektøren og instruktøren og beder dem om at anskueliggøre for ham, hvad det er, han har brug for.

Hvad en mand har brug for

Den 15. december i år fylder Klaus Rifbjerg 70 år. På dagen udsender Gyldendal 70 epifanier; 70 små lyriske prosastykker i forskelligt temperament. Nogle er stemningsbeskrivende, andre ironiserende, flere beskriver en situation, så den fremstår som en kliché, der dementeres eller opløses. Til samlingen har Arne Haugen Sørensen leveret femten akvareller, som er inspirationer over eller fortolkninger af teksterne.

70 epifanier

Digtsamlingen Scener fra det daglige liv udkom første gang i 1973.

Scener fra det daglige liv

Klaus Rifbjergs roman "Det ville glæde - en " handler om den store og verdenskendte billedhugger Boy, der iscenesætter sit sølvbryllup, så hele den danske kulturelite havner i den ene barokke situation efter den anden.

Det ville glæde

Danmark i tiden 1912 til 1938. To familier skildres i en lang række sammenkædede scener, som med både alvor og satire afdækker adfærd og holdninger, som de kom til udtryk i en dansk, historisk epoke. Familien Dahlman-Winther tilhører det akademiske borgerskab, en familie af æsteter, kritikere og kunstnere, hvor enkelte medlemmer i lidt for høj grad elsker de tyske takter. Familiens mangeårige hushjælp Asta er på den anden side solidt bundet til sin forgrenede familie, bestående af arbejdere og håndværkere.

Esbern

relevance|desc

publishdate|desc

publishdate|asc

rating|desc

title|asc

author_lastname|asc

BookBeat gives you access to 1 million audiobooks right on your mobile. Find your next favourite by browsing through our top lists and categories.

Do you like to read books? Discover 1 million e-books at BookBeat. Pick and choose from different genres, such as best-sellers, crime, romance, non-fiction and much more!

Get access to 1 million e-books on your phone. Browse and find your next favorite read today!

On our Bookshelf - Audiobooks

With BookBeat you can explore more than 1 million audiobooks and e-books on your mobile or tablet. Try for free and enjoy a world of stories at BookBeat.

BookBeat - Audiobooks and e-books directly in the mobile. Try for free!

Unless you're out on an adventure, it's better to sign up at the website of {country}.

You can browse and find the most popular authors and books in the BookBeat app here. We’ve got a great selection of various authors and genres, this list will definitely inspire you to a great reading experience in the app!

{AuthorName} books - BookBeat

{NarratorName} as narrator - BookBeat

Are you on the hunt for your new favourite narrator, or do you have a favourite that you want to listen to even more? We've got you covered! We've gathered all of the most popular narrators and the books they’ve narrated here.

Search - BookBeat

Title

Person doing dishes and listening to BookBeat

Author

Klaus Rifbjerg

Get started with BookBeat today

About us

Follow us

Help and contact

Information

BookBeat

Download BookBeat